Tilfredshed med fysioterapeutisk træning hos patienter med kroniske whiplash-symptomer

Forskerne fandt god effekt på smerter og funktion af henholdsvis a) superviseret træning med nakkespecifikke øvelser; b) superviseret træning med nakkespecifikke øvelser og kognitiv terapi, samt c) selvtræning med generelle øvelser. I en sekundær analyse undersøgte forskerne, hvordan den patientoplevede tilfredshed udviklede sig over tid frem til 12 måneder efter endt intervention, og om der var forskel på oplevelse af tilfredshed træningsgrupperne imellem.

Tilfredshed blev defineret som tilfredshed med udbytte af behandlingen, opfyldelse af forventninger og bedring af funktionsevne.  Inden interventionen blev deltagerne spurgt om deres holdning til hver af de tre træningsinterventioner og deres forventninger til effekten af disse. Efter træningen besvarede deltagerne spørgeskemaer om, hvor meget de havde selvtrænet under og efter interventionen, og om deres evne til at håndtere smerter og funktionsproblemer var ændret med træningen. Endelig scorede de deres generelle tilfredshed med interventionen.

Alle besvarelser, uanset om deltagerne havde gennemført træningsforløbet, blev analyseret for ændringer over tid fra start til 12 måneder efter interventionen, justeret for alder og køn. 216 patienter med whiplash grad II eller III i henhold til Quebec Task Force Clinical Classification deltog i undersøgelsen. 69 % forventede at komme sig fuldstændigt eller at have stor effekt af træningen, og flest foretrak nakke-specifikke øvelser. I alle tre grupper svarede deltagerne, at de var tilfredse med forløbet, og denne tilfredshed steg med 15 % for hver måned, der gik efter interventionen. Deltagere i de nakke-specifikke grupper have dog højere odds for at være tilfredse end selvtræningsgruppen, og de følte sig bedre i stand til at håndtere deres symptomer. Der var fire gange højere odds for, at deltagerne i de nakke-specifikke træningsgrupper fik indfriet deres forventninger i forhold til selvtræningsgruppen.

Forfatterne fremhævede, at det især var betydningsfuldt, at patienterne var i stand til at vedligeholde deres opnåede forbedringer over tid. Det var en styrke for studiet, at deltagerne var allokeret til de tre grupper efter tilfældighedsprincippet, og at fysioterapeuterne på de forskellige træningscentre fulgte stringente træningsprotokoller. Det er dog en begrænsning i studiet, at spørgeskemaerne ikke var valideret til whiplash-patienter, samt at der var et frafald ved 12-måneders undersøgelsen på 22 %. Resultatet kan ifølge forskerne overføres til patienter med lette og moderate whiplash-symptomer.