Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Progressiv styrketræning før operation øger styrke og forbedrer funktion

Præoperativ progressiv styrketræning giver patienter med nyt knæ bedre funktion og større styrke i benet efter operationen. Der skal trænes tre gange om ugen med maksimal belastning.
Progressiv styrketræning før operation øger styrke og forbedrer funktion
Ove Kehlet er en af de patienter, der fik tilbudt præoperativ træning i fysioterapeut og forsker Birgit Skoffers (yderst th.) projekt. Det var kun det ene ben, der blev genoptrænet. Projektfysioterapeut Vita Bisgaard sørger her for, at han lægger alle kræfter i træningen.

Et studie gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Regionshospitalet Silkeborg viser, at en times hård, superviseret styrketræning tre gange om ugen fire uger inden patienter med knæsmerter får et nyt knæ, øger styrke og funktion markant. Resultaterne fra studiet har lokalt ført til nye træningsanbefalinger præ- og postoperativt til patientgruppen. Studiet er publiceret i septemberudgaven af Arthritis Care and Research.

Tidligere studier har vist, at patienter, der er i god fysisk form, inden de får et nyt knæ, har en bedre funktion efter operationen sammenlignet med dem, der er i dårlig fysisk form. Men de færreste studier, der har undersøgt effekten af præoperativ træning har givet overbevisende resultater. Det skyldes formentlig, at patienterne ikke har trænet med tilstrækkelig belastning, fortæller fysioterapeut og forsker Birgit Skoffer.  

”De fleste, der får et nyt knæ, er aktive i deres fritid, og derfor er træning med elastikker og funktionel træning ikke tilstrækkeligt”, siger Birgit Skoffer. Hun har gennemført et studie, der skulle undersøge effekten af superviseret præoperativ styrketræning i forbindelse med total knæalloplastik-operation (TKA) og valgte at lade patienterne træne i maskiner, hvor det er let at styre bevægelserne og progrediere belastningen undervejs. Tidligere ville hun have valgt at lade patienter træne i funktionelle bevægelser og gerne i lukkede ledkæder. ”Men i maskinerne sidder patienterne trygt og godt og kan styre knæet. Her mister de ikke balancen og kan lægge alle kræfter i træningen. Desuden får de et klart billede af progressionen undervejs, og det motiverer dem. Ingen patienter udgik af studiet på grund af træningen, og de skubbede alt til side for at træne, fordi de kunne se, at træningen gjorde en forskel, og de kunne mærke forbedringen i hverdagen”, fortæller Birgit Skoffer.

Interventionen

59 patienter med en gennemsnitsalder på 70 år med smerter i det ene knæ blev inkluderet i studiet. Patienterne var skrevet op til en unilateral TKA-operation. Deltagerne blev randomiseret til enten præoperativ superviseret styrketræning eller til at leve som normalt præoperativt.

Træningsgruppen trænede 3 gange om ugen i 4 uger inden operationen. Både træningsgruppen og kontrolgruppen trænede fire uger postoperativt tre gange om ugen. Træningen blev superviseret af fysioterapeuter, der var specielt oplært i at tilrettelægge træningen, så der blev trænet højintensivt.

”Patienterne måtte træne over smertetærsklen, og fysioterapeuterne skulle kun gribe ind, hvis de kunne se, at eventuelle smerter påvirkede patienterne. Jeg bad udtrykkeligt fysioterapeuterne om ikke at spørge ind til patienternes smerter undervejs. Patienterne blev til gengæld bedt om selv at sige fra, hvis de havde smerter i dagene efter træning og ikke kunne sove på grund af dem”, fortæller Birgit Skoffer.

Der var afsat en time til opvarmning og træning. Træningen blev indledt med 10 minutters cykling. Patienterne styrketrænede kun det ene ben og begyndte med en belastning på 12 RM og sluttede med en belastning på 8 RM. Der blev trænet i små grupper på tre med en fysioterapeut til at supervisere og heppe.

Øvelserne omfattede benpres, knæekstension, knæfleksion, hofteekstension, hofteab- og adduktion. Efter træningen udspændte de knæekstensorer, knæfleksorer og ankelfleksorer.

Styrke- og funktionsforbedringer

Begge grupper blev testet 6 uger og 1 uge før operation og igen 1, 6, og 12 uger efter med rejse-sætte sig, timed-up-and-go, 10-meter gangtest, 6-minutters gangtest, test af muskelstyrke, aktiv og passiv bevægelighed i knæ, KOOS og livskvalitet.

Den gruppe, der også havde trænet præoperativt, havde en større forbedring af funktionsevnen og muskelstyrken end kontrolgruppen, der kun havde trænet postoperativt. Den præoperative træning gav en yderligere forbedring på funktionsevnen på 31 procent og på muskelstyrken på 36 procent.

Den gruppe, der havde trænet præoperativt, havde forbedret funktionsevnen med 31 procent og muskelstyrken med 36 procent seks uger efter operationen sammenlignet med kontrolgruppen, der kun havde gennemført den postoperative træning. Efter træningen havde interventionsgruppen færre smerter i knæet.

Der var ingen forbedringer på 6-minutters gangtest, som man kunne have forventet. Her så man i stedet en klarere sammenhæng mellem kropsvægt og gangdistance, hvor de mest overvægtige også var dem, der havde sværest ved at gå langt.

Interventionsgruppen fik reduceret smerterne i knæet med træningen inden operationen, men efter operationen var der ikke forskel på smerterne i de to grupper af patienter.

De store forbedringer på styrke og funktion tilskriver Birgit Skoffer, dels at patienterne trænede maksimalt, dels at de kun trænede med det ene ben, så man sikrede sig, at styrkefremgangen kom i det ben, der havde brug for det. I dette studie trænede patienterne fire uger præoperativt, men Birgit Skoffer ville forvente endnu større effekt, hvis patienterne trænede over en længere periode.

Perspektiver for fremtiden

På Aarhus Universitetshospital får patienterne, der gennemgår en TKA-operation, ikke en genoptræningsplan, men bliver opfordret til at træne hjemme efter operationen. Denne praksis skyldes, at man indtil nu ikke har kendt til studier, der har fundet afgørende effekt af superviseret genoptræning.  

”Studiet har ikke ført til ændret praksis vedrørende genoptræningsplaner, men har haft en betydning for vores rådgivning til patienterne. I dag får de at vide, at de skal træne med langt større belastninger efter operationen. Vi opfordrer dem til at gå i fitnesscenter, hvor de i maskinerne kan lægge kræfterne i og træne det ene ben”, siger Birgit Skoffer.

Hvis man i højere grad skal få patienter til at træne maksimalt, som de gjorde det i dette studie, er det ifølge Birgit Skoffer nødvendigt, at patienterne superviseres.

Studiet viser, at der er en god effekt af den præoperative træning, og alle patienter i studiet fik fremgang ikke kun på styrken men også på funktionen. Men for at resultaterne fra dette studie skal føre til indførelse af præ- og postoperativ træning på hospitalerne, kræver det ifølge Birgit Skoffer, at dette studies resultater bekræftes i mindst endnu et større RCT-studie, mener Birgit Skoffer.

-------------------------------------------

Skoffer B, Maribo T, Mechlenburg I, Hansen PM, Søballe K, Dalgas U. Efficacy of Preoperative Progressive Resistance Training on Postoperative Outcomes in Patients Undergoing Total Knee Arthroplasty. Arthritis Care Res (Hoboken). 2016 Sep;68(9):1239-51. doi: 10.1002/acr.22825. Epub 2016 Jul 28.