En gevinst for alle parter

Fysioterapeut Birte Christensen har nu i to år været en del af løsningen på den mangel på praktiserende læger, der breder sig flere steder i Danmark. Hun arbejder to timer hver dag fem dage om ugen hos læge Thomas Kirk Kjærsgaard, der hvis han ikke havde fået assistance fra andre fag, ville have været ene mand om at opfylde behovet for undersøgelse og behandling af 4500 patienter i Tårs i Nordjylland.

Selvom særligt Nordjylland oplever at have for få praktiserende læger til for mange patienter, er det et velkendt fænomen også andre steder i landet. Således har praktiserende læger i hver tredje kommune flere patienter end det normtal på 1600 patienter, der er fastsat i lægernes overenskomst med regionerne, og mange flere end Thomas Kirk Kjærsgaard ville have gavn af at have en fysioterapeut tilknyttet klinikken.

Det viser en analyse, som konsulentfirmaet Incentive har foretaget for Danske Fysioterapeuter.

Gevinst for læge og patienter

Praktiserende læger gennemfører i gennemsnit 5.745 konsultationer om året, og 25 procent af henvendelserne i almen praksis er relateret til lændesmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose.

Incentives beregninger, der bygger på, at fysioterapeuten overtager halvdelen af lægens konsultationer for bevægeapparatlidelser, viser, at der på landsplan kan tilknyttes 203 ekstra patienter pr. læge, hvis fysioterapeuter overtager en del af konsultationerne for bevægeapparatlidelser, og også at det vil være en økonomisk gevinst for lægen.

Økonomien afhænger af en række faktorer, som for eksempel hvor mange patienter fysioterapeuten ser, hvorvidt lægen tilknytter flere patienter til sin praksis, hvor meget fysioterapeuten skal have i løn mv. Incentive har regnet på forskellige scenarier og i stort set alle situationer vil lægen kunne opnå en økonomisk gevinst – typisk på 50-100.000 kroner om året.

Ifølge Incentive vil lægen, når der er flere end 1.800 patienter pr. læge, ikke have den fornødne tid til alle patienter, hvilket vil føre til underbehandling. En fysioterapeut tilknyttet lægeklinikken to timer pr. dag, vil til kunne sikre, at antallet af konsultationer pr. patient kan komme op på landsgennemsnittet, viser beregningerne.

Smerter i muskler og led

Incentive anslår, at fysioterapeuten kan nå fire patienter pr. time, og det er også det, der er normen i Tårs.

Thomas Kirk Kjærsgaards konsultation har tidligere huset tre læger mod nu kun en til det samme antal patienter. Han aflastes nu i stedet af sygeplejersker og af Birte Christensen, der tilser de patienter, som henvender sig med smerter i muskler og led.

Det er lægen, typisk via sin telefon- eller emailkonsultation, eller lægehusets sekretærer, der sorterer, hvilke patienter der skal tilses af hvem. Og det er sjældent, at der visiteres forkert, fortæller Birte Christensen.

”Jeg ser op til 7 patienter om dagen eller op til 140 om måneden, så selvfølgelig sker der fejlvisiteringer, men det sker mindre end en gang om måneden, at jeg er nødt til at have fat i Thomas, udover et hurtigt spørgsmål om medicin. Og når det sker, er det fordi patienterne i virkeligheden fejler mere end det, de har givet udtryk for i telefonen. Det gjaldt for eksempel en patient, der kom med et hævet venstre knæ, men som viste sig netop at være blevet hofteopereret og have en dyb venetrombose eller en lungeemboli”.

Men det går begge veje, tilføjer Birte Christensen: ”Jeg kan bede Thomas tage et kig på en patient, men han kan også kalde på mig”.

Internationale erfaringer

Lægehuset i Tårs har ikke gennemført en egentlig evaluering af patienternes oplevelse med at blive udredt af en fysioterapeut, men Birte Christensen har ikke oplevet utilfredshed, fortæller hun.

”Mit indtryk er, at patienter, der for eksempel kommer med en dårlig ryg, og som ikke fejler noget alvorligt som en prolaps eller cauda equina, får en mere specifik og grundig vejledning i, hvordan de skal tackle deres smerter. Og dem, der skal henvises til videre udredning, får det samme, som de ville have fået hos Thomas”.

Det stemmer ifølge Incentives analyse godt overens med internationale, herunder blandt andre svenske, erfaringer med at lade fysioterapeuter udrede og diagnosticere. De viser, at ortopædkirurger og fysioterapeuter diagnosticerer ens, at fysioterapeuter ikke har større risiko for at overse alvorlige sygdomme, og at patienttilfredsheden er stor, nogle gange endda større, når det er en fysioterapeut, der har stået for udredningen.

Desuden viser de internationale erfaringer, at det også samfundsøkonomisk kan være en god ide med fysioterapeuter i lægepraksis. Erfaringerne tyder på, at fysioterapeuter udskriver mindre medicin og henviser mindre til røntgen og scanninger, ligesom der ser ud til at være færre behandlingsgange.

Behandler ikke

Birte Christensens rolle i lægehuset er udelukkende som aflastning for Thomas Kirk Kjærsgaard. Hun behandler ikke, og hun henviser heller ikke mere til fysioterapeutisk behandling, end lægen ville have gjort, mener hun.

”Vi har ikke undersøgt det, men jeg gætter på, at Thomas ville have hørt fra regionen, hvis hans henvisningsmønster havde ændret sig. Måske henviser jeg faktisk lidt færre. Som læge kan man stå med en patient og tænke ”gad vide, om det er noget, en fysioterapeut vil kunne klare”, og nogle af dem, sorterer jeg måske fra. Jeg vil umiddelbart tro, at mine henvisninger til fysioterapi er mere præcise og relevante”.

Og Birte Christensen henviser ikke til hverken sig selv eller kollegerne på klinikken i Hjørring, understreger hun.

”Min egen klinik har hverken flere eller færre henvisninger, end vi havde, før jeg begyndte hos Thomas. Når patienterne spørger, om jeg kan anbefale nogen, kan jeg som regel svare, at det, de fejler, skulle enhver fysioterapeut gerne kunne behandle. Det er sket i enkelte tilfælde, at der er nogen med et kompliceret forløb, der har spurgt, om jeg ikke selv kunne tage mig af behandlingen, men det har jeg kun sagt ja til, hvis de har gået et andet sted tidligere uden effekt”.

Startede bare

Da Thomas Kirk Kjærsgaard og Birte Christensen sprang ud i samarbejdet for to år siden, var det uden at have beregninger i ryggen, som dem Incentive har udført. De satsede bare på, at det ville være en god ide. Birte Christensen havde læst om et lignende samarbejde i Bøvlingbjerg, og da hun hørte om Thomas Kirk Kjærsgaards kvaler med at få besat to tomme lægestole, foreslog hun et samarbejde.

”Vi startede bare, og så ville vi se, hvad der skete”, forklarer hun.

For Thomas Kirk Kjærsgaard bød samarbejdet på en løsning på et konkret problem, og for Birte Christensen er det først og fremmest de faglige udfordringer, der gør, at hun stadig her to år efter er begejstret for sin tilknytning til lægehuset.

”Jeg har 15 minutter i gennemsnit pr. patient. Det er mere end Thomas, men det er ikke ret meget, og det er med at holde mig skarp på min undersøgelse og er en stor faglig udfordring”, fortæller Birte Christensen, der ser det som en ekstra gevinst, at hun samtidig aflastes fra det fysisk hårde arbejde ved briksen på klinikken i Hjørring.

Se et eksempel på Birtes ugeskema