Vi skal træne det svageste led i kæden

Balanceevnen er et komplekst samspil mellem sanseintegration og evnen til at sætte de rette muskler i gang på det rigtige tidspunkt. Når det kikser, kan der være mange årsager. F.eks. kan medicinpåvirkning, dårligt syn, svage muskler, sygdomme i indre øre og centralnervesystemet, neuropati eller for lidt væske føre til svimmelhed og langsomme reaktioner.

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut Kasper Søndergaard og hans kolleger på Gentofte Hospital og Rigshospitalet har gennem de seneste ti år udviklet metoden STABLE – Specific Training According to BaLance Evaluation. Metoden kan hjælpe fysioterapeuter med at afdække, hvilke områder af balanceevnen, der er udfordret hos en borger.

“Vi skal træne det svageste led i kæden. Men ofte får borgere, der er faldet, en bred vifte af balanceøvelser med hjem, og de laver dem ikke. De får måske lavet den øvelse, de bedst kan udføre, og som de dermed har mindst brug for,” siger han.

“I stedet skal vi klarlægge, hvilke områder af balanceevnen, der er udfordret, og give en eller to øvelser, der træner netop dét. Så kan borgeren bedre overskue indsatsen og får udført øvelserne. Og det virker.”

Kasper Søndergaard skrev i sin tid den nationale retningslinje for faldforebyggelse. Nu har han lagt sidste hånd på sin ph.d., hvor han har valideret de fem kliniske tests, der indgår i STABLE-metoden.

Siden 2015 har metoden i sin endelige form været en fast del af udredningen og genoptræningen af de patienter, som henvises med fald, balanceproblemer og svimmelhed til klinikkerne på Gentofte Hospital og Rigshospitalet. Nu er metoden også ved at blive implementeret i Vordingborg og Slagelse kommuner, og Kasper Søndergaard håber snart at kunne tilbyde kurser.

Fem tests på ti minutter

STABLE er bygget op om fem kliniske tests, der kan udføres på i alt ti minutter. Det er altså realistisk at udføre dem i en travl hverdag på klinikken.

Resultaterne samles i en balanceprofil, hvor borgerens stærke og svage områder kan sammenlignes grafisk. Balanceprofilen kan også bruges som et effektmål, der kan vise udviklingen efter nogle ugers træning. De fem områder, der testes, er: Stabilitetsgrænser, sensorisk orientering, afværgeskridt, rotation og styrke.

“Det er med balance som med et hus: De enkelte dele kompenserer ikke for hinanden. Hvis der er hul i taget, kan du ikke redde huset ved at skifte vinduerne. Er der hul i en væg, hjælper det ikke at få en ny hoveddør. Alle elementer skal fungere godt, for at balancen fungerer,” forklarer Kasper Søndergaard.

“Men hvis jeg med én simpel test skulle klarlægge, hvem der er i risiko for at falde, ville jeg teste rotation. De, der er dårlige til at rotere og skifte retning, falder let, og når de falder, har de større risiko for fraktur end de, der falder af andre grunde,” påpeger han.

En kommode med fem skuffer

Balanceprofilen viser altså borgerens balanceudfordringer. Kasper Søndergaard giver et eksempel:

“Fru Hansen er faldet. Hun får medicin, der øger risikoen for fald, har dysfunktion i det indre øre, har neuropati og måske en begyndende depression. De fem kliniske tests viser, at hun især har en udfordring med afværgeskridt: Hun er langsom på fødderne. Det viser sig, at hun faldt over dørtrinnet – det passer som regel godt sammen.”

“Når der skal findes øvelser til Fru Hansen, kan man se STABLE som en kommode med fem skuffer, hvor øvelserne ligger organiseret efter sværhedsgrad. I skuffen ‘afværgeskridt’ finder vi de øvelser, der præcis træner Fru Hansens udfordringer.”

Efter nogle uger vil de fem tests vise, om Fru Hansen er blevet bedre til at tage afværgeskridt, og om der nu skal sættes ind på et andet område.

“Der er stadig brug for fysioterapeutens kliniske ræsonnering,” påpeger Kasper Søndergaard. “Øvelserne vælges og justeres ud fra borgerens forhistorie og erfaringer med træning, de kropslige dysfunktioner, der er årsagen til den nedsatte balance og balanceprofilen, som udtrykker borgerens funktionsevne. STABLE indgår altså som et centralt element i den kliniske ræsonnering, der målrettet indsatsen.”

Halverer antallet af fald

De kliniske erfaringer med STABLE er, at metoden er intuitiv og motiverende både for patienten og fysioterapeuten. Kasper Søndergaards ph.d.-projekt viser, at de fem tests er reproducerbare og validt måler de fem områder af balance, samt at antallet af patienter, der var faldet fra et halvt år før træningen til et halvt år efter, blev reduceret fra 66 til 25 procent. Det samlede antal af balancerelaterede fald blev reduceret med 50 procent.

Der er dog en vis usikkerhed om effekten af STABLE, fordi forskningsprojektet foregik under corona-nedlukningerne, hvor mange ældre generelt tabte funktionsniveau og derfor kunne opleve flere fald. Desuden blev der ikke sammenlignet med en kontrolgruppe, men kun observeret ændringer i den samme gruppe før og efter træningsinterventionen.

“Der er et indbygget dilemma i at måle effekten af balancetræning, for når borgerne bliver bedre, begynder de at bevæge sig mere. De kommer mere ud, leger mere med børnebørnene, og så kan de være i større risiko for at falde,” forklarer Kasper Søndergaard.

“Derfor bør man altid måle på livskvalitet, øvrig bevægelse eller andet, der kan vise, om borgerne udfordrer sig selv mere. Optimalt kan man måle på indlæggelser og mortalitet uafhængigt af årsag – det er de bedste indikatorer for, om den samlede effekt af en intervention er positiv,” forklarer han.

For at få et sikrere estimat for effekten af STABLE planlægger Kasper Søndergaard nu et større tværsektorielt studie i et randomiseret kontrolleret design.