Standard 7 - førstehjælp
Titel |
07 - Førstehjælp |
|||||
---|---|---|---|---|---|---|
Sektor | Fysioterapipraksis | Version | 1 | Udgave | 1 | |
Tema | Kvalitet og patientsikkerhed | |||||
Standard |
Klinikken kan håndtere uheld, akut opstået sygdom samt genoplivning. |
|||||
Formål |
At sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop eller anden akut sygdom eller uheld på klinikken. |
|||||
Indhold |
Klinikken har et beredskab for akut opstået skade, sygdom og ved hjertestop på klinikken. Klinikkens faste personale kan yde førstehjælp i forhold til fx fysiske skader, herunder brud, besvimelse, mistanke om hjerneblødning eller blodprop i hjernen, insulinchok og epilepsi. Alle på klinikken skal kende deres funktioner og opgaver i forbindelse med akut sygdom og/eller hjertestop. Det sikres, at nyansatte introduceres til deres funktioner og opgaver i forbindelse med akut sygdom og/eller hjertestop. Klinikken har en retningslinje for akut opstået sygdom og genoplivning, der udarbejdes i overensstemmelse med nyeste nationale retningslinjer for hjerte-lunge-redning. Denne retningslinje indeholder:
Hvis klinikken har hjertestarter er denne tilgængelig, brugbar og opbevaret korrekt, så den er klar til brug ved akut sygdom/hjertestop. Dette indebærer bl.a. tjek af batteri og holdbarhed af pads. Hvis klinikken ikke har egen hjertestarter, skal fysioterapeut og klinikpersonale vide, hvor den nærmest tilgængelige hjertestarter findes. Klinikkens faste fysioterapeuter kan ud over almindelig førstehjælp gennemføre basal hjerte-lungeredning minimum svarende til BLS niveau (Basic Life Support: hjertemassage, kunstigt åndedræt og alarmering). Uddannelse/efteruddannelse i basal genoplivning gennemføres minimum hvert tredje år. Uddannelsen kan gives af en certificeret BLS underviser eller af en person, der i kraft af sin uddannelse har kompetencer hertil fx anæstesisygeplejerske, læge m.v. Ved uddannelse/efteruddannelse i BLS anvendes dukke. Der skal kunne fremvises dokumentation for, at klinikkens personale har gennemført uddannelse eller evt. opdatering i BLS fx i form af kursusbevis eller navnelister fra et internt kursus mv. |
|||||
Krydsreferencer | ||||||
Klinikken vil under det eksterne survey blive vurderet på følgende: | ||||||
Indikator 1 |
Ved interview med fysioterapeut og klinikpersonale kan der redegøres for, hvordan akut opstået skade, sygdom og hjertestop håndteres på klinikken, og der kan henvises til en retningslinje, hvor det er beskrevet. |
|||||
Indikator 2 |
Klinikken kan dokumentere, at der føres regelmæssig kontrol af hjertestarter mv. til brug i akutte situationer ved at fremvise dokumentation, der viser datoer for kontrol af hjertestarter. Kontrol indeholder tjek af batteri samt pads. Hvis klinikken ikke har en hjertestarter, kan personalet henvise til nærmeste tilgængelige hjertestarter. |
|||||
Indikator 3 |
Klinikken kan dokumentere, at der inden for de sidste tre år er gennemført uddannelse i basal hjerte-lungeredning for klinikkens faste fysioterapeuter. |
Referencer
1 | Dansk Råd for Genoplivning www.genoplivning.dk |
---|---|
2 | Sundhed.dk https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/hjertelungeredning/ |
3 | Sundhed.dk https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/akutte-medicinske-tilstande/ |