Når AI lytter med, er jeg mere nærværende

Den bærbare computer lyser diskret op imellem dem. 71-årige Torben Lemming, der lider af muskelsvindsygdomsvarianten Charcot-Marie-Tooth (CMT), har placeret sin stok i hjørnet af behandlerrummet og sat sig ved siden af fysioterapeut Julius Nielsen på klinikken FysioDanmark i Ishøj.

“Hvis det er i orden med dig, Torben, så starter jeg optagelsen af vores samtale her, og så har vi en halv times tid til at se på, hvordan jeg kan hjælpe dig,” siger Julius Nielsen, mens han trykker på optageknappen på skærmen.

“Og så vil jeg egentlig lade dig få ordet. Fortæl mig lidt om, hvordan du har det.”

Torben Lemming nikker velvilligt mod computeren. Ordet har han aldrig haft problemer med at tage.

Han fortæller om sit tiltagende gangbesvær, der dels skyldes den progredierende sygdom, og dels det fald, der resulterede i en brækket lårbensknogle for snart et år siden. Det er ikke alt, der er lige let længere, selvom han ikke har decideret ondt. Han savner at kunne sætte sig ubesværet op på sin cykel, og han har i stigende grad måttet bytte turene på to hjul ud med aktiviteter som bridge og billard.

Julius Nielsen lytter. Det gør hans computer også. For på skærmen sammenfatter klinikkens journalføringsværktøj, Vocaire, konklusionerne fra behandlingen ved hjælp af generativ kunstig intelligens.

Programmet bruger hverken krudt på at transskribere hele samtalen eller genkende deres respektive stemmer. I stedet lytter det til alle oplysningerne og filtrerer og udvælger den information, som det forudser til at være mest relevant fra samtalen. På den måde får Julius Nielsen et færdigt journaludkast, så snart behandlingen er slut.

Vocaire er bare ét eksempel på nye fysioterapeutiske støtteværktøjer, som generativ kunstig intelligens har muliggjort eksistensen af i de senere år.

Lige nu tester og implementerer både privatpraktiserende og offentligt ansatte fysioterapeuter rundt om i landet forskellige løsninger, der kan hjælpe dem med alt fra journalføring til genoptræningsplaner.

Lidt af en lettelse

Men hvordan skal du som fysioterapeut forholde dig til, at den nye teknologi i stigende grad bevæger sig ind i dit arbejdsliv? Det har Julius Nielsen et bud på. Han var en af de første fysioterapeuter, der greb muligheden for at få hjælp af journalføringsprogrammet på klinikken.

“Jeg har ikke været nervøs for at begynde at bruge kunstig intelligens i mit arbejde, og det er nok nøglen. Jeg har forholdt mig nysgerrigt til de muligheder, det gav. For tænk, hvis det faktisk kunne hjælpe mig?”, siger Julius Nielsen.

Og det har ærligt talt været lidt af en lettelse for ham. Før i tiden arbejdede han ofte over, efter at dagens sidste patient havde sagt farvel, fordi han manglede at færdigskrive to-tre journaler. Sådan er det ikke længere.

Programmet fordeler efter hver afsluttet optagelse udvalgte pointer under en række faste overskrifter i journaludkastet som for eksempel ‘Anamnese’, ‘Tests’, ‘Behandlingsplan’ og ‘Røde flag’, som klinikkens fysioterapeuter på forhånd har defineret til skabelonen, og som ifølge Julius Nielsen gør journaludkastet overskueligt.

“Når jeg har sådan et skelet, går det meget hurtigere. Jeg skal bare læse igennem og rette til. Så nu sidder jeg stort set aldrig efter arbejde længere. Det har været en ret stor aflastning, når programmet gør 80 procent af arbejdet for mig, uden at jeg har skullet lave ret meget om på min tilgang til behandlingen,” siger han.

Øver sig i aktiv lytning

Der er dog særligt ét element, som Julius Nielsen er blevet mere opmærksom på, efter at han er begyndt at bruge kunstig intelligens til journalføring: Han opsummerer bevidst mere, end han plejer.

“Jeg vil gerne være sikker på, at programmet er med på, hvad det er, jeg vil have, der skal stå i journalen. Jo mere jeg gentager undervejs i samtalen, jo mere sikker bliver programmet på, at det netop er de pointer, der er de vigtigste at notere,” siger Julius Nielsen og bemærker, at han selvfølgelig altid har opsummeret over for patienten, så vedkommende kunne være betrygget i, at han havde forstået situationen korrekt.

“Men nu øver jeg mig endnu mere i aktiv lytning, hvor jeg opsummerer patientens ord og mine egne observationer. Og det virker. Jeg oplever hverken, at jeg kører i ring, virker fjern eller ‘taler til rummet’ – medmindre jeg decideret dikterer en test til computeren. Min opfattelse er snarere, at det ikke kun er godt for programmets præstation, men også for mødet mellem patienten og mig. Når AI lytter med, kan jeg være mere nærværende,” siger han.

For hvis patienten bliver presset eller følelsesmæssigt påvirket, så kan Julius Nielsen bedre være der for vedkommende.

“Jeg har også fået bedre relationer til mange af de patienter, som jeg har korte forløb med. Det bliver mindre overfladisk, fordi jeg kan se patienten i øjnene under hele behandlingen og være til stede i nuet, uden at være optaget af at få noteret i journalen,” siger Julius Nielsen.

Bliver taget godt imod af patienterne

Patienterne har ifølge Julius Nielsen generelt også taget godt imod, at klinikkens fysioterapeuter nu får hjælp af kunstig intelligens til at føre journal.

“Jeg har kun haft én patient, der sagde, at han ikke ville have, at jeg optog behandlingen, fordi han troede, at det kunne bruges til noget dårligt – også selvom jeg fortalte, at der ikke bliver gemt noget personfølsomt i programmet. Men det var selvfølgelig helt i orden, og så førte jeg bare journalen på ‘gammeldags’ manér,” siger Julius Nielsen.

Torben Lemmings oplevelse har været, at brugen af programmet giver ham en tættere og mere relevant kontakt med fysioterapeuten, “fordi vi ikke bliver afbrudt af, at behandleren skal sidde og notere på skærmen hele tiden.”

Han har ikke tænkt over, hvor den samtale, Julius Nielsen optager på AI-værktøjet, kan ende henne, eller hvad den ellers kan blive brugt til.

“Forhåbentlig til noget fornuftigt,” siger Torben Lemming med et smil og trækker på skuldrene.

På Vocaires egen hjemmeside skriver virksomheden, at et specielt AI-filter sikrer, at ingen personfølsomme data bliver gemt, og at programmet lever op til EU’s databeskyttelsesforordning.

Vigtigt at dobbelttjekke journal

Én vigtig faktor er, at programmet overholder kravene om datasikkerhed og procedurer. Noget andet er, at fysioterapeuter som autoriserede sundhedspersoner har særlig pligt til at føre præcise og korrekte journaler.

Efter behandlingen gennemgår Julius Nielsen derfor altid, hvad programmet har sammenfattet af pointer. Nogle gange skal der kun rettes få misforståelser eller stavefejl i for eksempel fysioterapeutiske begreber og tests. Andre gange skal han manuelt ind og tilføje et par pointer, som programmet har overset eller fravalgt at medtage fra samtalen og behandlingen.

I Torben Lemmings journaludkast har programmet for eksempel noteret, at patienten har ‘smerte og ubehag ved visse bevægelser’.

“Og det er forkert, for Torben siger jo faktisk, at han ikke har ondt. Han har bare svært ved at lave de ting, han gerne vil. Sådan hørte jeg det. Så det vil jeg rette til,” siger Julius Nielsen, inden han læser videre i det AI-genererede journaludkast:

“Mobilitet og social aktivitet er begrænset. Tjek, det er korrekt. Træner individuelt med maskiner, og deltog tidligere i holdtræning. Ja. Cykling er muligt, men vanskeliggjort. Korrekt, det stemmer. Visuel inspektion og palpation indikerer muskelsvaghed og asymmetri i benstyrke. Ja, den skriver jo ‘visuel’, fordi jeg har sagt til Torben under behandlingen, at jeg godt kan se, at der er en forskel i, hvor stærk han er i hvert ben. Palpation sletter jeg, for det lavede jeg ikke,” siger han.

Under overskriften ‘Tests’ har programmet noteret, at Julius Nielsen foretog en muskel-styrketest, så her uddyber han, at der var tale om en 0-5-styrketest.

“Jeg sagde ikke så højtideligt, hvilken konkret test jeg lavede, da jeg bad Torben lægge sig op på briksen og vise mig, hvor stærk han var. Skulle jeg have hjulpet mig selv endnu mere, skulle jeg lige have nævnt navnet på testen i samme moment, så programmet havde noteret det,” siger Julius Nielsen.

Kan du ikke risikere, at du bliver for ‘sløset’ eller i hvert fald komme til at stole for meget på, at programmet fanger alt?

“Det mener jeg ikke. Jeg ville jo alligevel skulle sidde og tolke bagefter, hvad vi havde sagt. Det kan godt være, at der i udkastet ikke står 100 procent det, vi har lavet, men jeg kan altid genkende det i hovedtræk. Den har nogle gammeldags – lidt biomekaniske – måder at tænke på, men den er blevet meget bedre i løbet af det ene års tid, hvor jeg har brugt den, så jeg forventer også, at jeg i fremtiden skal rette endnu færre ord,” siger Julius Nielsen.

Håb om at fastholde og rekruttere ansatte

Ifølge autorisationsloven er det ledelsens ansvar, at det er muligt at føre journaler, der sikrer den faglige kommunikation om patientforløbene og lever op til kravene i lovgivningen.

Fra et ledelsesmæssigt perspektiv var motivationen for at implementere AI til journalføring på klinikken i Ishøj klar. Det kan på sigt blive en måde at rekruttere og fastholde dygtige fysioterapeuter på, fortæller Jesper Ottosen, klinikejer hos FysioDanmark Ishøj. Han så tre potentielle gevinster ved at indføre programmet, og alle tre er blevet indfriet, mener han.

“For det første er det at skrive journal en øv-opgave for mange af mine ansatte, så at gøre den bundne opgave lettere er meget attraktivt i både et fastholdelses- og rekrutteringsøjemed,” siger Jesper Ottosen.

Den anden faktor handler om at frigive tid fra de administrative opgaver, mens den tredje gevinst er følelsen af øget nærvær med patienten.

“Stort set alle fysioterapeuter på klinikken har været meget begejstrede for at bruge programmet. De medarbejdere, der har takket nej, bruger den mere håndholdte journalføring som en del af deres kliniske ræsonnering,” siger Jesper Ottosen.

Er der så stadig plads til de medarbejdere, der er mere skeptiske ved at bruge AI til journalføring?

“Ja, det har jeg selvfølgelig også forståelse for. Jeg havde da også selv mine forbehold, inden jeg satte mig ind i det. De fysioterapeuter, der arbejder inden for et nichepræget felt i deres fysioterapi – som for eksempel smertehåndtering eller babybehandling – kan godt risikere, at detaljegraden i programmet ikke har nok værdi for dem. Det er i hvert fald vores erfaringer. I takt med at systemet bliver bedre, kan den formentlig rumme flere nicheområder,” siger han.

Etik er leverandørens ansvar

Hvor meget satte du dig ind i, hvad der sker med de oplysninger, som I optager i programmet – for eksempel om data bliver brugt til at træne programmet til netop at blive bedre?

“Det brugte jeg relativt meget tid på. Jeg spurgte virksomheden bag programmet, om der var nogle udfordringer med databeskyttelsesforordningen forbundet med det her, og de forsikrede mig om, at programmet ikke indsamler personfølsomme oplysninger,” siger Jesper Ottosen.

Og etisk set? Kan AI gøre fysioterapeuter arbejdsløse?

“Ja, jeg havde også en etisk bekymring om, hvad al den indsamlede data kunne bruges – eller misbruges – til. Og i yderste konsekvens: Hvad nu hvis programmet ender med at være så intelligent, at patienten kan tale direkte med programmet, når vedkommende har ondt i højre skulder? Fordi programmet ved, at hovedparten af fysioterapeuter plejer at give et specifikt sæt af øvelser. Jeg vil jo ikke overflødiggøre vores fag og faglighed. Nu bliver nye data trods alt kun lagret i to døgn hos Vocaire, men det er da klart, at potentialet ligger der,” siger Jesper Ottosen.

FysioDanmark Ishøj har ikke selv lavet nogle etiske retningslinjer for deres brug af AI.

“Vi har tillid til, at leverandøren lever op til sit ansvar. Sådan er det også med vores øvrige journal- og kommunikationssystemer. Vi har ingen tekniske forudsætninger for at kunne tage stilling til, at de leverer deres del af opgaven. Men det er klart, at det stadig er fysioterapeuten, der står med det sidste ansvar for journalføringen,” siger Jesper Ottosen.

Er planen, at det også skal være en økonomisk gevinst på lang sigt, hvis du for eksempel kan skrue konsultationstiden ned som følge af tidsbesparelsen?

“Nej, sådan er det ikke tænkt. Vi ser det mere som en frugtordning for vores medarbejdere. Men jeg har da været i dialog med virksomheden, om jeg kan lægge nogle særlige lytteord ind. Så hvis patienten siger ‘slidgigt’, kunne jeg godt tænke mig, at den i sin behandlingsplan foreslog fysioterapeuten at tilbyde patienten at komme på et af vores relevante GLA:D-hold. Men det er selvfølgelig op til fysioterapeuten selv at vurdere, om det er den rigtige behandling for den enkelte patient.”