Spillebræt skal hjælpe patienter med at forstå smertemekanismer

Hvad forsker du i?

Jeg forsker i, hvordan vi bedst muligt hjælper mennesker med kroniske, muskuloskeletale smerter i selv at håndtere deres situation. Cirka hver femte dansker har lidelsen, og det koster 68 milliarder kroner om året i sundhedsydelser og tabt arbejdsevne. Så det er et enormt stort problem, både for den enkelte og for samfundet. Studier viser, at forståelse af smertemekanismer har positiv effekt på patienternes tro på egne evner, og smerteundervisning er et ønske både blandt patienter og sundhedsprofessionelle. Men det er meget komplekst og rigtig svært at lykkes med, for det skal formidles på en måde, så den enkelte kan forstå det og ser relevansen. Det er særligt neurofysiologien, som kan være udfordrende. Derfor er det vigtigt, at den enkelte fysioterapeut er klædt godt på til den formidlingsopgave.

Hvordan gør I?

Vi har udviklet et pædagogisk værktøj, som er en spilleplade. Når du folder det ud, ligger der et omrids af et menneske med gule nervebaner. I hjernen repræsenterer generalen thalamus. Generalen er omgivet af computere, som er symboler på de kontekstuelle faktorer, løjtnanten er synapsen i rygraden, og de menige soldater er nociceptorer, som kan registrere, når der er fare på færde for kroppen. Ideen er, at fysioterapeuter kan bruge spillepladen til at forklare patienterne om virkningsmekanismerne indenfor smertevidenskaben. Derudover integreres viden i træningen. Fysioterapeuten ser på patienten og undersøger, hvor det går galt for dem. Hvornår holder de igen med bevægelser? Dernæst laver man et terapeutisk arbejde, der handler om at integrere den nye viden. Hvorfor tør patienten eks. ikke bukke sig? Skal vi gøre det sammen? Hvordan føles det? På den måde bliver den nye viden integreret i træningen.

Har I afprøvet det i praksis?

Vi har afprøvet det på 20 patienter i Køge Kommune, og de var begejstrede. Mange af dem sagde: “Hvorfor har jeg ikke hørt det her før?” Vi har også uddannet 20 fysioterapeuter, og bagefter sagde de fleste, at det var et fedt forløb. De fortalte, at de følte sig bedre i stand til at varetage de komplekse patienter. Mange fysioterapeuter værgrer sig ved patientgruppen. Ikke fordi de ikke ønsker at hjælpe patienterne, men hvis man mangler værktøjerne, kan det blive udfordrende. Patienterne kan have katastrofetanker og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre som f.eks. bevægeangst, ligesom der kan være sociale problemstillinger. Det er vi ikke ret godt uddannede til. Fysioterapeuter er rigtig gode til bevægeapparatslidelser og det biomekaniske. Vi er mindre gode til kroniske smerteproblematikker og det biopsykosociale. Vi ved godt, at vi skal se på hele mennesket, men det kan være svært.

Hvad er næste skridt?

Nu laver vi et stort lodtrækningsstudie i tre kommuner med 200 borgere med kroniske smerter, hvor vi sammenligner almindelig genoptræning med vores system. Vi måler bl.a. på muskuloskeletalt helbred, smerter, funktionsevne og egen mestring på selvrapporterede spørgeskemaer. Formålet er at se, om vi kan gøre undervisningen og genoptræningen endnu bedre. Hvad virker, og hvad skal vi have mere af? Hvis det har en god effekt på patienterne, vil vi tilbyde det til endnu flere. Vi undersøger også, om fysioterapeuterne føler sig godt nok klædt på til at varetage patientgruppen, og om det er brugbart i klinisk praksis.

Hvad håber du kommer ud af det?

Det er ikke en mirakelkur, og ikke alle patienter kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Men det vil betyde rigtig meget for deres livskvalitet, hvis de tør tro på, at deres krop godt kan holde til noget. Så de ikke behøver gå til speciallæge eller få en MR-skanning hver gang, de mærker noget i deres krop, men forstår, at de oplever en velkendt smerte, der opfører sig på forskellig vis. Så vi håber på, at vi kan forbedre patienternes livskvalitet og fysioterapeuternes evner til at undervise patienterne på området. Det vil også få betydning for fysioterapeuternes arbejdsglæde.

Læs protokol samt statistisk analyseplan til KISS (RCT-studie)

Læs artiklen "Pain Science Education for Patients with Chronic Pain Referred to Community-Based Rehabilitation: Translation, Adaptation, and Clinical Feasibility Testing of PNE4Adults"