Leder: Mere målrettede genoptræningsplaner

Jeg er meget tilfreds med, at genoptræningsplanerne fremover bliver mere målrettede. Men det er ikke nogen god ide, at kommunerne ifølge den nye bekendtgørelse om genoptræning selv kan bestemme, hvilken træning eksempelvis en borger med en hjerneskade skal have.

Lad mig starte med det positive, og det er der heldigvis mest af i bekendtgørelsen fra Sundhedsministeriet. Fremover kommer der forskellige specialiseringsniveauer i genoptræningen. Det vil sige, at en borger enten vil få tilbudt specialisereret genoptræning, specialiseret rehabilitering eller almen genoptræning. For den almene genoptræning, som kommer til at foregå i kommunerne, vil træningen endvidere blive opdelt i et basalt eller avanceret niveau.

Det er en god beslutning, som jeg er overbevist om, vil højne kvaliteten af genoptræningen og udvikle de faglige miljøer. Og for øvrigt er den helt i overensstemmelse med de faglige anbefalinger, som Danske Fysioterapeuter flere gange har givet til ministeriet.
Det er også godt, at det bliver enklere for fysioterapeuten at udarbejde genoptræningsplanerne. For eksempel skal patientens tidligere funktionsniveau ikke længere beskrives.

Og så er jeg glad for, at der kommer frister for, hvor lang tid bestemte patienttyper må vente, før genoptræningen går i gang. Eksempelvis mennesker med hjerneskader. Men jeg havde meget gerne set, at alle patienter havde fået en garanti for, at de højest måtte vente en uge på at komme i gang. Vi ved nemlig, hvor vigtig hurtig genoptræning er.

Og så er jeg som sagt ikke tilfreds med, at det er kommunerne, som bestemmer, hvilken genoptræning eksempelvis et menneske, der har fået en hjerneskade eller amputeret et ben eller arm, skal have. Vi ved, at økonomien i kommunerne er stram. Derfor er jeg bekymret for, om det alene er faglige hensyn, som kommer til at afgøre genoptræningstilbuddet.

Desuden havde jeg meget gerne set, at kommunerne var blevet forpligtet til at etablere tværfaglige samarbejder. For det stiller særlige krav til eksempelvis de sundhedspersoner, som har ansvaret for at genoptræne de cirka 2.000 personer, der hvert år får foretaget en amputation. Disse faglige kompetencer er det umuligt at opbygge i alle landets 98 kommuner. Derfor er det vigtigt, at kommunerne samarbejder på tværs af kommunegrænserne, og at tilbuddene bliver samlet få steder, til gavn for patienterne.

Alt i alt er der dog mest at glæde sig over i bekendtgørelsen.

Det samme gælder for den aftale, som alle partierne i Folketinget på nær Enhedslisten indgik stort set samtidig med, at bekendtgørelsen blev præsentereret. En aftale om, at der skal bruges 97 millioner kroner fra Satspuljen over de næste fire år til at nedsætte ventetiden på genoptræning i kommunerne. Det er første gang at politikerne på Christiansborg samlet anerkender, hvor stor betydning ventetiden har.

Derfor er jeg også skuffet over, at der i aftalen samtidig lægges op til, at det er acceptabelt at vente to uger på, at genoptræningen går i gang. Her er der fortsat plads til forbedringer.