Min arbejdsplads: Vi startede med to tomme skriveborde.
Hvad laver du?
Jeg driver og udvikler sammen med en kollega en intern konsulentfunktion, Sund på Job, i Sorø Kommune. Her understøtter vi arbejdsmiljøarbejdet samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til kommunens 2.500 ansatte. Det er alt fra det helt lavpraktiske med individuelle samtaler om fysiske og psykiske problemstillinger til det overordnede strategiske udviklings- og procesarbejde.
Hvordan er du havnet her?
Jeg har været her siden 2009, og inden da var jeg praktiserende i fire år, indtil jeg valgte at læse en Master of Public Health. Det gjorde jeg, fordi jeg stod på klinikken og havde lyst til at arbejde med forebyggelse for mængden i stedet for med behand-ling af den enkelte. Min kollega og jeg blev ansat samtidig i 2009 i en helt ny funktion med to tomme skriveborde og meget få foruddefinerede rammer, så hele ind-holdssiden af funktionen har vi selv skullet udvikle.
Er det almindeligt for en kommune at have en funktion som jeres?
I 2009 var det ganske usædvanligt, at man havde interne konsulenter af den her ty-pe, men vi har godt nok fået mange kolleger rundt om i landet de seneste to-tre år. Kommunerne har reduceret omkostningerne, og det har bl.a. betydet færre ansatte. Jeg tror kommunerne af den grund er blevet yderligere opmærksomme på at skabe organisatorisk sammenhængskraft og at tilstræbe bæredygtige arbejdspladser, selv-om man er færre ansatte. For at kunne udfolde sig i bæredygtige rammer er man nødt til at have en funktion, der kan understøtte et sundt arbejdsmiljø, forebyggelse og sundhedsfremme.
Har I skabt nogen synlige resultater?
Sygefraværet er faldet alle steder som et resultat af finanskrisen og frygten for at miste sit job, men i Sorø er det faldet særlig meget. Fra 15 til 12 sygedage pr. år pr. medarbejder, hvilket giver 7.500 ekstra arbejdsdage om året. Det er sikkert noget, der vil kunne glæde enhver kommunaldirektør. Men det, der endegyldigt rykker i en 2500 mand stor organisation, er, når konsulenter, ledelse og medarbejderside sam-men evner at arbejde efter en fælles udviklingsstrategi. Det, synes jeg, vi lykkes godt med i Sorø Kommune.
Hvad har I gjort?
Sorø var blot den anden kommune i landet til at indføre total røgfrihed, og samtidig har vi fået indført en halv times fysisk aktivitet i arbejdstiden pr. uge, intelligent tænkt ind i forhold til, hvilke udfordringer der karakteriserer den pågældende ar-bejdsfunktion, afhængigt af om man nu arbejder i Vej & Park eller ældresektoren. Rent forebyggelsesmæssigt har nogle gavn af elastiktræning, mens skolelæreren måske har mere brug for at komme ud trække vejret i en meget omskiftelig og i pe-rioder støjfyldt hverdag. Men det vigtigste parameter, når man skal skabe et godt og sundt arbejdsmiljø, er god og synlig ledelse, så det er først og fremmest der, vi har vores fokus.
Er du ikke kommet meget langt væk fra dit fag?
Jeg har min fysioterapeuttankegang i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse med mig og kan qua min master, der har et mere strategisk sigte, bringe den i spil i forhold til hele organisationen. Men opgaverne ændrer sig, og det samme gør efter-spørgslen på kompetencer, så jeg har undervejs suppleret med en uddannelse som proceskonsulent og er også ved at være færdig med en lederuddannelse, så jeg blandt andet bedre kan identificere mig med ledernes udfordringer og se relevante løsninger. Det vigtigt, når jeg skal være med til at understøtte god ledelse.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
Jeg har næsten altid administrative møder, hvor jeg indgår i for eksempel trivsels- eller sammenlægningsprojekter. Og så har jeg typisk et møde med en medarbejder og dennes leder om at komme af med en arbejdsmiljømæssig belastning, forebygge en sygemelding eller vende godt tilbage til arbejdspladsen efter at have været syg. Til sidst har jeg måske møde med min kollega Claes om et fælles projekt og så selv-følgelig en del administration.
Hvad er det bedste ved dit job?
At jeg sidder i en stilling, hvor jeg har mulighed for at ændre rammebetingelserne for alle 2.500 medarbejdere i kommunen. Og så den varierede brug af mig selv som konsulent: At skulle spænde fra det individuelle fokus til det strategiske niveau og at kunne være en nærværende konsulent for både medarbejdere og ledere med meget forskellig virkelighed.
Hvad er det værste?
Der er ikke noget ’værst’, men ulempen ved at være intern konsulent, er, at jeg er kollega med 2.500 mennesker, men alligevel er ret isoleret. Man skal kunne komme relativt diskret hos os med sine udfordringer, så derfor er Sund på Jobs adresse pla-ceret decentralt. Det nytter heller ikke, at vi indgår i relationer med folk, vi måske pludselig skal løse konflikter for. Den, jeg snakker godt med privat, kan jo være den, jeg næste dag skal hjælpe som konsulent. De første par år tog vi med til julefroko-sterne, men vi deltager faktisk ikke i fællesting mere. Det er den måde, det fungerer bedst for os.