”Der skulle jo komme en diagnose ud af det”

Ledende overlæge Kaj Døssing er ildsjæl og primus motor i det projekt, der har ført til en fast ordning med fysioterapeuter i udredningen af skulderpatienter på Regionshospitalet Viborg.

Allerede for ti år siden foreslog han en model, der skulle inddrage fysioterapeuterne i udredning af patienter under lægelig supervision. Lægerne havde gode erfaringer med at samarbejde med fysioterapeuterne dels i den idrætskirurgiske afdeling til at gøre status på knæpatienterne, dels i et projekt i skulderambulatoriet, hvor fysioterapeuterne undersøgte patienter med scapula alata.

Det var derfor oplagt at lade modellen køre videre med andre diagnosegrupper, mente Kaj Døssing. Men der skulle gå 10 år, før ledelsen i 2010 gik med til at inddrage fysioterapeuterne i diagnosticeringen af patienterne i skulderambulatoriet.

Behov for komme i mesterlære hos lægerne

”Fysioterapeuterne har qua deres uddannelse inden for bevægeapparatet en god basis for at lære det, der skal til for at indgå i udredningen”, siger overlægen. Oprindeligt var det tanken, at fysioterapeuterne ved at være en del skulderteamet i ambulatoriet kunne viderebringe den viden, de fik i ambulatoriet, til genoptræningen af skulderpatienterne i fysioterapien. Men selv om fysioterapeuterne på hospitalet efter kommunalreformen ikke kan bruge deres nye ekspertise i genoptræningen, ser Kaj Døssing store fordele ved at have dem i ambulatoriet.

Først og fremmest bliver der ekspederet flere patienter, og fysioterapeuterne har dermed været med til at nedbringe ventelisten. Lægerne har til gengæld fået frigivet tid til operationer og de mere komplicerede forløb og sidst men ikke mindst har fysioterapeuternes tilknytning betydet en styrkelse af samarbejdet mellem ortopædkirurgisk afdeling og fysioterapien.

”Hvad angår skanningerne, har fysioterapeuterne fået en rimeligt god basis, og de fungerer på et niveau svarende til en 1. reservelæge”, siger Kaj Døssing. Han er ikke bekymret for, at fysioterapeuterne fejlvurderer patienterne. ”De er i samme situation som de yngre læger, der kan være i tvivl om en diagnose. Vi har lagt vægt på, at fysioterapeuterne er meget bevidst om deres kompetencer og beder om hjælp ved behov. Man skal kende egne kompetencer og være ydmyg; det gælder ikke kun fysioterapeuter, men alle faggrupper”, understreger Kaj Døssing.

”Det har været et hårdt forløb. Fysioterapeuterne har hele tiden skullet lære nyt og vænne sig til en mere strømlinet og målrettet undersøgelse. For der skulle jo komme en eller flere diagnoser ud af det. Og det er lykkedes rigtig godt. Vi kalder dem ortofysserne. De har i dag fået en stor ekspertise inden for deres område, hvor de er opgraderede på det ortopædkirurgiske område, og samtidig har de en stor erfaring med den fysioterapeutiske del af genoptræningen”, siger Kaj Døssing.

Hvor fysioterapeuterne følger et skema, er lægernes konsultationer mere frie. ”Fysioterapeuterne var i begyndelsen bange for at overse noget, og skemaet gjorde dem trygge. Men efterhånden som de er blevet dygtigere, er de også blevet mere frie i konsultationerne”, siger Kaj Døssing.

Kun en fysioterapeut

I starten af projektet var læger og fysioterapeuter bekymrede for patienternes reaktion, når de opdagede, at de blev undersøgt af en fysioterapeut og ikke en læge. Men der er ifølge Kaj Døssing kun én patient, der har været utilfreds – ellers har alle patienter været tilfredse med konsultationen hos fysioterapeuterne. Alle patienter møder dog lægen mindst én gang i forløbet, fortæller Kaj Døssing.

Ordningen med at lade fysioterapeuter indgå i udredningen af patienter fungerer så godt, at Kaj Døssing har foreslået ledelsen, at man skulle gøre det samme inden for andre specialer f.eks. idrætskirurgi . ”Men der kan meget let gå fagpolitik i det. Nogle læger synes måske, at det er underligt, at fysioterapeuter skal gennemføre undersøgelserne, som de så skal supervisere. Men det er ikke anderledes, end anæstesilægerne, der ofte overlader bedøvelsen til anæstesisygeplejersker, siger Kaj Døssing.