Formanden bør tage på hjemmebesøg til en kommune

Det er ikke mange uger siden, vi i vores kommune følte, at vi måtte tage til genmæle over for vores regionsformand. I forbindelse med nedlæggelse af et behandlingssted for hjerneskadede var hun i den lokale avis citeret for at sige, at ”kommunerne tager opgaver hjem, de overhovedet ikke har forstand på”.

Over for os tilkendegav hun ganske vist, at det ikke var vores kompetencer som fysioterapeuter, hun anfægtede, men som vi skrev til hende: Hvad tænker patienterne/borgeren ikke, når de henvises til kommunal træning, efter de har læst en sådan bemærkning i avisen fra fysioterapeuternes regionsformand?

Så kære Johnny Kuhr, da jeg læste din leder i Fysioterapeuten nr. 12, tænkte jeg: ”Hvad har vores forening gang i? Hvad er det, man går og snakker om i vores ledelse i Danske Fysioterapeuter?”

Du skriver bl.a., at ”kommunerne på sundhedsområdet er præget af manglende selvtillid”. Og et andet citat: ”De opgaver, der ligger uden for det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene er ikke lavspecialiserede dele af sundhedsvæsnet. Nok behandler kommunerne ikke akut livstruende sygdomstilfælde, men meget af den forebyggende indsats og opfølgningen på behandlingen på sygehusene afgør alligevel liv og førlighed for borgerne. Her må man forvente at kommunerne har større ambitioner”.

Jeg er fuldstændig klar over, at du ikke - ja, det håber jeg da - skyder efter os kommunale fysioterapeuter som værende uduelige, og jeg sætter stor pris på, at vores forening ”holder kommunerne i ørerne” med hensyn til, om de løfter den vigtige opgave, de overtog ved kommunalreformen med at genoptræne og rehabilitere borgere med behov herfor. Men der er den ulempe, at kommunal fysioterapi kan komme til at stå i et lys som værende ”andenrangs”, når man fra Danske Fysioterapeuters ledelse farer frem mod kommunernes indsats på sundhedsområdet med ord som ”lav selvtillid og ringe ambitioner”.

Vores forening har en særlig opgave i at aflive, snarere end nære den myte, der åbenbart lever, om at kommunal fysioterapi er knapt så ”fint” som anden fysioterapi.

Måske er jeg uoplyst - eller måske er jeg bare heldig at arbejde i en ganske usædvanlig kommune? Jeg kan slet ikke koble ordene ”manglende selvtillid” og ”manglende ambitioner" med hverdagen i min kommune. Hvad er det præcis du mener, når du skriver sådan?

I Træningsenheden i Hjørring Kommune organiserede vi os kort efter kommunesammenlægningen i fagteams for at kunne tilbyde træning på højt fagligt niveau til borgere som henvises til os med genoptræningsplaner. Vi har et Sundhedscenter i Hjørring by og fire decentrale træningssteder, så borgerne også kan trænes i deres nærmiljø og derudover selvfølgelig i eget hjem. Vi efteruddannes i en takt, der - i parentes bemærket - gør vores regionalt ansatte fagfæller helt misundelige. Vi har gang i rehabiliteringsforløb på KOL-, hjerte-, og diabetesområdet. Vi planlægger lige nu i samarbejde med ældreområdet Projekt Hverdagsrehabilitering, som skal søsættes til januar, vi er med i et tværfagligt projekt vedr. tidlig indsats over for sygemeldte, vi samarbejder med sundhedsplejen i et projekt med tidlig indsats til småbørn og deres familier, vi er gået i gang med at udarbejde kliniske instrukser, vi har fysioterapeutstuderende på alle moduler, der indeholder klinisk praktik… Og ikke mindst: vi genoptræner masser af borgere med genoptræningsplaner og ældre borgere med funktionsnedsættelse. Kort sagt: Vi er i rivende, spændende og god udvikling!

Det skal siges, at vi nok var heldige, da vi organisatorisk landede i en sundhedsafdeling, hvilket vi nu også selv arbejdede hårdt for op til kommunesammenlægningen. Vi er nok heldige, at vores nærmeste leder selv er terapeut (ganske vist ergoterapeut ). Hun ved, hvad vi kan som terapeuter og kæmper for vores plads på sundhedsområdet. Vi er f.eks ikke blevet presset til at yde al genoptræning på hold. Hvis vores faglige vurdering siger, at individuel træning er nødvendig, får borgeren dét. Vores leder prioriterer udvikling og uddannelse højt. Vi var heldige, at de fysioterapeutiske ydelser ikke blev udliciteret på mange hænder og adresser, som det er sket andre steder. Det har betydet, at vi kan specialisere os fagligt, vi har sparringspartnere tæt på og har flere kræfter til at udvikle os og netværke med andre, da vi er en større enhed.

Når det så er sagt: Verden er da ikke rosenrød, ej heller her. Vi er netop blevet del af en større organisation: Sundhed, ældre, handicapområdet – måske det giver os sværere kår? Og ja, kommunerne er under stadigt økonomisk pres, og det vil være en fortsat udfordring . Vi menige terapeuter, vores ledere og - ja tak - vores fagforening må meget gerne fremhæve det, vi kan, og den betydning, vi har for den enkelte borgers førlighed og livskvalitet. Lad os fremhæve den positive betydning, det har for samfundsøkonomien, når vi som fysioterapeuter hurtigt hjælper borgere til at fungere på et højere niveau, så de - for nogles vedkommende - bliver uafhængige af hjælp, eller - for andres vedkommende - kan raskmeldes og vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Så, kære Johnny Kuhr: Jeg vil som kommunal fysioterapeut meget gerne have din og foreningens opbakning til at sikre gode arbejdsvilkår i kommunerne, så vi kan udføre et arbejde af en kvalitet, vi kan være stolte af. Men jeg føler mig stødt, når kommunal indsats kædes sammen med ord som manglende selvtillid og lave ambitioner. Ikke mindst når det er min formand (og regionsformand), der laver koblingen.

Som nævnt i overskriften: Du skal være velkommen på besøg i Træningsenheden, Hjørring Kommune, for at høre om, hvordan vi tackler opgaverne her. Du vil i tilgift møde den flok af dygtige, nysgerrige, udviklingsorienterede og engagerede kolleger, som jeg er heldig at have.

SVAR FRA: Formand Johnny Kuhr

Kære Gerda Nørgaard. Tak for invitationen til at komme til Hjørring. Det vil jeg meget gerne! Både for at se, hvordan I gør tingene hos jer og for at få sat flere ord på foreningens politiske arbejde.

Det gør selvfølgelig indtryk, at du føler dig stødt over vores sprogbrug, og vi må lægge os i selen for at være tydelige: Min kritik er rettet mod de ansvarlige kommunalpolitikere. Det vil sige mod dem, der har ansvaret for de vilkår, som du og dine kolleger arbejder under. Jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved, at den enkelte fysioterapeut holder den faglige fane højt og passer sit arbejde til gavn for patienterne.
Men det gør også indtryk på mig, når jeg møder frustrerede fysioterapeuter, der savner, at deres kommunalpolitikere vil tale om kvalitet og udvikling og faglighed i stedet for altid kun at nævne økonomien.

Der går sjældent dage i Danske Fysioterapeuter, hvor vi ikke hører om de udfordringer, som kommunalt ansatte fysioterapeuter står over for: Om manglende efteruddannelse, dårligt udstyr, pressede hold og rigide styringsmodeller, der kun fokuserer på økonomi og aldrig på kvalitet.
Du kan være helt forvisset om, at jeg ikke sigter for at ramme kommunalt ansatte fysioterapeuter. Til gengæld er jeg ude efter de kommunalpolitikere, der kun kan tale om penge, når de hører ordet genoptræning.

Jeg glæder mig til at komme til Hjørring.

Venlig hilsen Johnny Kuhr