Hvor svært kan det være?
Ét godt afsæt for kvalitet i træning er helt sikkert en solid og favnende formel at bygge sin ræssonering på. Det vil sige et solidt og helhedstænkende stillads, man kan bruge til at overskue alle facetterne i behandlings- og træningstilgangen. Som eksempelvis den formel omkring ”krop og bevægelse”, en dygtig fysioterapeut genrøst delte med os andre for ikke så længe siden på fysio.dk (Jens Olesen; december 2009).
Det næste skridt for at få kvalitet i træningen er klinisk ræssonering, hvor man på en helt konkret specifik måde på en helt aktuel case bruger en af de tilgængelige modeller for en cirkulær eller spiralformet ræssoneringsproces: Funktionsproblem, hypotese, undersøgelse, mål, handling, evaluering mv. Modellerne kan benyttes ganske stringent på skrift, og kan gennemføres mentalt, mens man er i fuld gang med patienten.
Et rigtig godt afsæt er at benytte en ICF-referenceramme, som hjælper os til at overskue vores patient eller vores samarbejdspartner som et helt og unikt individ i verden.
Det er altid relevant at tænke såvel undersøgelse som intervention i relation til de tre niveauer og inddrage omgivelsesfaktorerne, sådan som ICF-modellen opstiller det for os.
At have en baseline af viden og kunnen er et selvfølgeligt afsæt for at få kvalitet. I nogle situationer er det tilstrækkeligt med basis-niveau, i andre fordres der en specialiseret kompetence. Der må vi som en del af sundhedsvæsenet tage medansvar for, at vi rammer rigtigt.
Evidens: Ja, selvfølgelig. Og evidens har jo bredde.
Faglige miljøer til deling og udfordring af viden og hypoteser understøtter, at vi ikke går i stå og i tomgang.
En kvalitetstræner - altså en fysioterapeut, må sætte sin person i spil i et reelt møde med den, der trænes med. Nysgerrighed, oprigtighed, tillid og selvtillid kunne være gode bud at bringe med i samspillet med den person, der skal genoptrænes.
Det er nødvendigt at have rammer, der kan rumme alt det ovenstående. Kvalitet i træning kræver egnede fysiske rammer: Gode rum og rekvisitter, plads nok, adskilte rum, maskiner, bolde, fjer, tove, vægte, tophuer, hængekøjer, vand, trapper, mad, kort, barrer, cykler… Og selvfølgelig ”det store rum” udenfor. Andre gange kan sub-optimale fysiske rammer dog være motiverende for berigende kreativitet.
Forestillingen om kvalitet i træning…
Vi er i en rehabiliteringsafdeling for mennesker med erhvervet hjerneskade. I et bedaget bygningskompleks, som rummer mange historier og erfaringer, og mange rum af forskellige størrelse, form og indretning, der er fyldt med en mængde forskellige rekvisitter, inklusive et varmtvandsbassin. Og hvor de ydre omgivelser byder på ujævnheder, trapper, græsplæner, gadekæret og en lille skov, der ikke er langt væk.
Ude i atriumgården ved guldfiskene sidder Peter i kørestol og hyggesnakker med Ulla. Han puster ud efter den nyligt overståede træning med sin fysioterapeut. Den har stået på benpres i maskine, grundigt superviseret og korrigeret funktionel gangtræning ved barre og konditionstræning; 12 minutters træning i dag med vægtaflastning. Peter er ret selvtilfreds. Fyssen sagde, det gik rigtig godt. Og han blev rost for, at han i dag for første gang selv huskede alle specifikationerne til indstillingerne på træningsmaskinerne. Og der var også personlig rekord på trappen i dag.
Og det er pudsigt, fordi fyssen er også ret tilfreds. Hun fik et par gode fif med sig i forbindelse med fællesfagligt møde i går, hvor de reflekterede over emnet: hyperekstension i knæ. Fiffene havde rigtig god effekt for Peter.
”Nu søger jeg i Cochrane- og Pedrodatabasen for at se, om der er opbakning til de beslutninger, vi traf i går, eller om der er noget supplerende, vi har brug for”, tænker hun.
I næste uge ryger Peter med på balanceholdet. Det burde der være plads til. Også selvom vi rammer ind i male-temaugen, hvor vi endelig skal have malet skovsø-landskabet (med kronhjort) på væggene i hjørnet bag den elektroniske heste-simulator, vi fik i foråret. Det må da kunne give lidt spas og begejstring. En skøn ide vi fik under personaleudfluten (kanotur). Gad vide, om Hans (altså Hemi-Hans) arrangerer filmaften igen i aften? Det havde han megen succes med i sidste uge.
Hvis han gør det, vil jeg få taget mod til mig til at aftale med Lisbeth, at vi spiller en gårdsanger-sang på mandag. Så må vi jo se, hvad det fører med sig…
Hvor svært kan det være….
Du gør det garanteret tit!
Men er det sjovt, mens du gør det?
Er der smukt, mens I er i gang?
Finder I elegante løsninger på de uventede udfordringer?
Husker du under et træningsforløb bare én gang at gøre noget andet end det, I gør mest?
Kvalitet er at insistere på kvalitet.
Carsten B. Jensen er afdelingsfysioterapeut for afdelingen for neurorehabilitering i Esbønderup, der er en specialiseret enhed under Frederikssund Hospital. På afdelingen behandles patienter med behov for neurologisk rehabilitering.
