Motorisk træning til gavn for smertepatienter
Ændringer i det motoriske system kan forekomme på mange niveauer af nervesystemet, og professor Paul Hodges’ forskningsenhed i Australien har undersøgt en række af disse ændringer, lige fra kontrol af grupper af motorneuroner (den mindste funktionelle enhed i det motoriske system) under simple sammentrækninger, til ændringer i motorcortex ved tilrettelæggelsen og koordineringen af musklers adfærd ved komplicerede opgaver.
På motorneuron-plan støtter nye data ikke begrebet ’ensartet hæmning og fremme’ af hele muskler, sådan som det ellers har været postuleret i nogle af de nuværende ’smertetilpasningsteorier’.
I stedet peger data i Paul Hodges forskning på ændringer i rekrutteringen af motorneuroner, således at kraftens retning og rækkefølgen af rekruttering af motorneuroner ændres. Begge disse faktorer har indflydelse på den endelige belastning, beskyttelsen af led og evnen til at flygte fra trusler (hurtige bevægelser).
På cortex-niveau har det seneste arbejde vist, at der er plastiske ændringer i den motoriske hjernebark ved kroniske lænderygsmerter. Disse ændringer er tilsyneladende forbundet med måden, hvorpå brystmusklerne arbejder. Biomekaniske studier har givet direkte dokumentation for, at nye bevægelsesstrategier, der er tillært under smerte og skade, har en tendens til at øge beskyttelsen af skadede og smertefulde områder.
Selv om dette har potentiale til på kort sigt at være til gavn for kroppen ved at forebygge yderligere smerte og skade, vil der sandsynligvis være mekaniske konsekvenser, der er potentielt problematiske på lang sigt.
Andre studier har undersøgt, hvilke mekanismer der ligger bag den effekt, der kan måles ved kliniske interventioner. Her viser det sig, at:
- motorisk træning fører til forbedringer i smerte og handicap,
- effekten af disse tiltag hænger sammen med forbedret motor performance,
- forbedringer i motorisk præstation hænger sammen med forbedringer af plastiske ændringer i motorcortex.
Sammenfattende antyder Paul Hodges’ nye data en tilpasning til smerte, der er mere kompleks, end de aktuelle modeller kan vise, og at der er mulighed for rehabilitering gennem træning og dermed for bedre resultater for patienter med smerte.