Intensiv træning kan hjælpe patienter med spastisk gang

Thomas Sinkjær, direktør i Danmarks Grundforskningsfond og tidligere leder af Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg Universitet påpegede ved den nyligt afholdte ISEK-kongres i Aalborg, at en strategisk kombination af medicin og intensiv træning kan være til gavn for en lang række patienter med apopleksi.

”Vi ser især to forhold, når det gælder apopleksi: For det første er evnen til at integrere den reflektoriske del af nervesystemet reduceret, og reaktionen i musklerne bliver derfor ofte for kraftig og kommer på det forkerte tidspunkt. Patienterne overreagerer altså, når de skal gøre noget reflektorisk. Evnen til at kalde på kompensatoriske neurale mekanismer, når noget uventet sker, er med andre ord reduceret. For det andet handler det om måden at bruge afferenter på, nemlig som en integreret del af den måde, hvorpå bevægecenteret i rygmarven og hjernen tænder og slukker for styrken af tonus. Patienten mangler evnen til at integrere afferent feedback til at skabe tilstrækkelig tonus og regulering af bevægelse kommer derfor til at afhænge af feedforward signaler. Evnen til at bevæge sig og interagere på forskellige underlag bliver altså dårligere, fordi der mangler afferent feedback”.

Tonus skal fremmes
Thomas Sinkjær ser to modstridende problemstillinger. For det første er den afferent-medierede kompensatoriske refleks ved uventede bevægelser for nem at udløse. Og for det andet er det afferente bidrag til regulering af bevægeaktiviteter via nervecellerne i rygmarven reduceret. Det kan forklares ved, at der er tale om forskellige typer af afferente nerver.

Strategien for rehabilitering bliver derfor at tænke på at tonus skal fremmes, samtidig med at der findes måder at undertrykke overfølsomhed i reflekserne. Medicin har været en del af denne strategi i flere år, men det skal ifølge Thomas Sinkjær anvendes med stor omtanke.

”Antispastisk medicin rammer nogle afferenter, som måske vil være med til i en vis grad at reducere den kompensatoriske refleks, men har samtidig ingen positiv effekt på tonus under gang, fordi der mangler afferent signal”.

Derimod ser det ud til, at intensiv gangtræning kan fremme integrationen af afferenter. Det handler om at træne igen og igen, da det kan medvirke til at øge tonus, samtidig med at træningen fremmer undertrykkelse af uønskede kompensatoriske reflekser. Alt i alt giver det bedre gang, da træningen tilsyneladende forbedrer evnen til at tænde og slukke for reflekser og fremme afferent feedback. Funktionel træning kan foregå på gangbånd eller i andre sikre omgivelser, og det er vigtigt træne hver dag.

Thomas Sinkjær har især én bekymring:

”Antispastisk medicin kan modvirke evnen til at genoptræne, da meget af medicinen undertrykker de afferente feedback, der ´timer´, hvornår de forskellige muskler skal tænde og slukke. Koordinering bliver derfor dårligere. Medicin gives ofte ved voldsomme spasmer, der medfører, at patienten ikke kan sove. Et forslag kunne derfor være at give medicin om natten og ikke om dagen, eller skrue op for doseringen om natten og ned om dagen.

Princippet kendes fra Baklofenpumper især til børn, hvor mængden af medicin kan justeres time for time. På den måde kunne opnås en stor effekt om natten og en lille effekt om dagen, hvor patienten så kan træne sine muskler. Flere behandlingssteder er opmærksomme på problemstillingen, og det er en behandlingsform man burde undersøge grundigere”, mener Thomas Sinkjær.