”Der kan være ting, som er problematiske i det lange forløb, som vi i det akutte forløb slet ikke ser”

Hvad laver du?

Jeg arbejder med hjerneskaderehabilitering på Hjerneskadecenter Nordjylland. Hjerneskadecentret var tidligere under regionen, men blev 1. januar i år virksomhedsoverdraget til Aalborg Kommune. 

Jeg arbejder i afdelingen for voksne, oftest i et erhvervsafklarende øjemed. Når borgerne er blevet visiterede til et tilbud, kan en af mine opgaver være at lave udredning på baggrund af en sensomotorisk undersøgelse.

Denne består af et interview vedrørende borgerens beskrivelse og egen vurdering af funktionsniveau, fysisk status og træthed. Desuden undersøger jeg kraft, koordination, bevægelighed, vævstilstand, sensibilitet, truncuskontrol, gang og balance, og jeg udfører en øjenmotorisk screening, hvor jeg vurderer evnen til samsyn og fokusering.

Jeg er en del af det tværfaglige team i holdforløb og i individuelle forløb og er eneste fysioterapeut, men har til gengæld et tæt samarbejde med speciallærere, talepædagoger, socialrådgivere, neuropsykologer og ergoterapeuter.

Jeg har også VISO-opgaver (rådgivende organ under Socialstyrelsen, red.) og opgaver med supervision på sager i kommuner i Region Nordjylland. Her rådgiver jeg sammen med neuropsykolog, talepædagog og ergoterapeut i sager, hvor der er brug for sparring – eksempelvis omkring de kognitive problemers betydning i rehabiliteringsindsatsen.

Hvordan ser et forløb ud?

Det er meget forskelligt, hvor mange timer der er bevilget den enkelte borger. Forløbene er altid tværfaglige og bygger på en helhedsorienteret neuropsykologisk tilgang.

Vi gør meget ud af at finde årsagssammenhænge. Fx har borgerne ofte en hjerneskaderelateret træthedsproblematik, hvor vi så afdækker forholdene omkring netop denne persons træthed. Derudfra afprøves og indøves mulige kompenserende strategier i forhold til træthed.

Indsigt i og accept af skadens følger er centrale i vores arbejde. Fx er nogle borgere begyndt på job og opdager først da, at de ikke kan magte det, men kan ikke gennemskue hvorfor og kan ikke handle i forhold til det.

Det er vigtigt for den hjerneskadede at få indsigt i eksempelvis, i hvilken grad fysiske forhold, smerter, svimmelhed, eksekutive vanskeligheder og træthed er indbyrdes afhængige.

Den indsigt skal vi hjælpe dem med at nå frem til, hvilket kan starte allerede i den sensomotoriske udredning, hvor jeg ofte oplever, at borgeren får sine første aha-oplevelser.

Hvad har du lavet tidligere?

Jeg har arbejdet med hjerneskaderehabilitering i mange år, men mest i fase 2 rehabilitering.

Før jeg blev ansat her, arbejdede jeg 11 år på Brønderslev Neurorehabiliterings Center.

Hjerneskadecenter Nordjylland er et fase 3 specialiseret rehabiliteringstilbud, og det har været meget lærerigt for mig at opleve, at der er ting, der kan vise sig at være meget problematiske i det lange forløb, som vi i det akutte forløb ikke vurderer som alvorlige – eller slet ikke ser.

For eksempel neurodynamiske problematikker, der på længere sigt kan føre til betydelige gener og ubehag eller synsproblematikker, som ved min ansættelse var et for mig helt nyt tema.

Jeg mener, at man i den akutte fase på sygehusene skal have endnu stærkere fokus på genoptræningsplaner i forhold til indlagte med hjerneskade. Dette for at sikre, at der i kommunerne sker en opfølgning, selvom det ikke umiddelbart ser ud som om, der er behov for det.

Hvad kommer virksomhedsoverdragelsen til at betyde?

Jeg er meget glad for skiftet til Aalborg Kommune, hvor vi nu hører under Ældre- og Handicapforvaltningen. Jeg kom hertil i 2010, hvor usikkerheden efter strukturreformen var ved at brede sig, fordi kommunerne i høj grad hjemtog rehabilitering af deres hjerneskadede borgere. 

Da jeg startede havde vi 8 borgere på hold fire gange om ugen. I dag er der aktuelt et hold på kun 2-4 borgere, og der er oftest langt imellem borgere fra andre kommuner end Aalborg.

Jeg tror, at den megen uro omkring vores fremtidige eksistens, har haft betydning for det faldende antal henvisninger. Hvis vi ikke var blevet virksomhedsoverdraget som en samlet enhed, ville det tværfaglige team uden tvivl være blevet spredt og specialiseret viden gået tabt, men nu synes jeg, det virker som om, vi er kommet i ly hos nogen, der har store visioner med vores virke.

Vi er i afdelingen ved godt mod, selvom ALT er blevet anderledes fra nytår. Server, pc, programmer, brevskabeloner, telefon, printere, journaliseringssystem, arbejdstidsplaner, kørselsskemaer, o.s.v. o.s.v.

Det er ressourcekrævende, at intet er kendt og kan udføres ”på rygraden”.  Men vi klør på og forsøger at være tålmodige i forhold til vores IT-medarbejder, som arbejder på højtryk.

Hvad er det bedste ved dit job?

Den sensomotoriske udredning er en særlig spændende opgave og den er fyldt med faglig udvikling. Jeg erfarer og lærer nyt HVER gang. Hjernen er et fantastisk organ!

Men det tværfaglige samarbejde med dygtige kolleger i de tværfaglige teams er af allerstørste betydning for den samlede indsats i forhold til den enkelte hjerneskadede borger.