Pengene er vigtige

Hvert år falder 8000 ældre mennesker og får et hoftebrud. Mange genvinder ikke muskelstyrken efter en operation og risikerer at falde igen, når de kommer hjem. Så det er vigtigt, at de får genoptræning allerede kort tid efter operationen. Og at træningsindsatsen er den rigtige.

Det er den problemstilling, som er i fokus i fysioterapeut Lise Kronborg Poulsens ph.d.-projekt. Ærindet er systematisk at undersøge om en tidlig indsats med simpel styrketræningsintervention kan begrænse det store styrketab, der er påvist i det opererede ben hos patienter med hoftebrud.

”Vi undersøger, om det gør en forskel for patientens muskelstyrke og funktion, at vi under hele indlæggelsen en gang om dagen træner hende på sengekanten med 3 x 10 gentagelser. Såre simpelt, men hvis vi med den lille intervention kan vise, at det gør en forskel, så er det samtidig en blåstempling af en praksis, der i forvejen bliver anvendt, bare ikke helt så systematisk. Og skulle det vise sig, at interventionen ikke har tilstrækkelig effekt, kan vi i stedet bruge fysioterapeutens og patientens ressourcer på noget andet. Så det er en win-win situation i begge tilfælde, ” forklarer Lise Kronborg Poulsen, der er ph.d.-studerende på Hvidovre Hospital.

Dermed har hun også svaret på spørgsmålet om, hvordan fysioterapeutkollegaerne rundt om i landet på et tidspunkt kan få glæde af resultaterne af det ph.d.-projekt, som hun er i gang med.

Kan koncentrere mig om studiet

Men hvad skal de 400.000 kroner, som stipendiet fra Danske Fysioterapeuters Fonden for Forskning, Uddannelse og Praksisudvikling egentlig bruges til?

”Til løn, studiegebyr, materialer, bevægelsessensorer, dataindsamling”, lyder opremsningen. For der er ifølge Lise Kronborg Poulsen nok at bruge penge til. 

”Helt konkret betyder stipendiet, at jeg kan koncentrere mig om studiet og ikke behøver at bruge mange timer og fokus på at skrive fondsansøgninger. Og som en afledt effekt kan vi bruge andre af de penge, som forskningsgruppen har fået bevilget, til at ansætte fysioterapeuter som forskningsassistenter til at varetage træningsinterventionen i weekender, så patienterne kan få flest mulige træningspas. Det giver en højere kvalitet af studiet,” fortæller Lise Kronborg Poulsen.

Styrker evidensbaseringen af faget

Så den korte version lyder, at det har en betydning, at Danske Fysioterapeuters fond hvert år uddeler mere end to millioner kroner til forskning, uddannelse og praksisudvikling, mener Lise Kronborg Poulsen.

”Det har stor betydning, at der kommer penge til studier, der kan styrke evidensbaseringen af faget og praksis,” siger hun.

Klædt på til at opsøge ny viden

Fysioterapeut og ph.d.-studerende Elisabeth Bandak ved Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, er helt enig:

”Det har afgørende for den faglige udvikling af fysioterapifaget.  Ved at yde støtte til videreuddannelse og praksisudvikling, understreges det hvor vigtigt det er, at fysioterapeuter er fagligt klædt på at opsøge den faglige viden og implementere den i praksis. Det er en lang og krævende opgave, som forudsætter økonomisk støtte. Derfor har pengene fra Danske Fysioterapeuters fond så stor en betydning,” siger Elisabeth Bandak.

Hun komme også til at bruge stipendiet på 400.000 kroner på løn, studieafgift og materialer.

”Jeg vil sige, at stipendiet er forudsætningen for, at jeg kan gennemføre forskningsprojekter. Og så anser jeg samtidig stipendiet for en faglig anerkendelse af projektet. Den anerkendelse er selvfølgelig meget glad for,” siger Elisabeth Bandak.

Klogere på hvordan træningen virker

Meget kort fortalt går Elisabeth Bandaks ph.d.-projekt ud på at undersøge sammenhængen mellem muskelinflammation, mobilitet og smerte hos patienter med knæartrose, og hvilken effekt fysioterapeutisk træning har på muskelinflammation hos disse patienter. 

”Mit håb er, at mine kollegaer gennem det her projekt får større viden om, hvilke mekanismer der er på spil, når patienter med knæatrose træner. Træning er så central del af, hvad vi fysioterapeuter kan tilbyde disse patienter. Derfor er det vigtigt at blive klogere på, hvordan træningen virker, for at vi kan optimere træningsterapien,” siger Elisabeth Brandak.