Alle føler ejerskab

Hvordan gik I frem?

Vi besluttede, at jeg som medejer af klinikken skulle være projektleder. Og jeg besluttede tidligt, at vi skulle have en fuldkommen åben og fælles proces, hvor alle skulle være med, både lejere og ansatte og de to sekretærer. Så vi har arbejdet med akkrediteringen i et godt, gammeldags gruppearbejde.

Vi gik meget planmæssigt frem og tog fat i standarderne en for en. Hvad siger standarden? Hvordan får vi den implementeret? Hvad gør vi nu, og hvad kan vi gøre fremadrettet? Folk kom med konstruktive bud og bakkede op, så det var en rigtig god proces.

Hvorfor skulle det være en fælles proces?

Der kommer flere vinkler på tingene, når man har alle med. Det betyder også, at man i højere grad holder fast i de nye procedurer, når processen er overstået. Ellers kommer man hurtigt til at fortsætte i den samme, gamle gænge.

Lejerne blev ikke betalt for at være med, de var der af egen, fri vilje. De har investeret masser af tid, og det gør, at alle føler ejerskab. Alle føler sig ansvarlige for det, fordi det ikke blev dikteret oppefra. Hvis det skal give mening, skal akkrediteringen blive et arbejdsredskab, som vi kan bruge i hverdagen. Det skal ikke bare være noget, vi trækker ud af skuffen hvert tredje år for så at glemme det igen. Derfor er alle nødt til at være involveret.

Hvad har I fået ud af det?

Vi har fået et nyt fælles ståpunkt. Jeg synes også, vi er blevet klogere og mere bevidste om, hvad vi gør. Vi har ændret procedurerne for hygiejne, og vi er begyndt at lave journalaudit, som er en egenkontrol af patientjournalerne. Det betyder, at kvaliteten af journalerne er blevet højere. Vi er blevet meget mere systematiske og har fået meget mere struktur, både omkring sikkerheden omkring patienterne og kommunikationen med samarbejdspartnere som læger, kommuner og forsikringsselskaber. Vi har fået et bedre overblik og ved, hvor vi skal slå til, hvis der er noget, der ikke fungerer.

Hvis en patient for eksempel er utilfreds med sin behandling, så ved vi alle sammen, hvordan vi skal reagere. Det giver en tryghed og et godt overblik. Vi har også fået italesat mange ting omkring sikkerheden på klinikken og lavet procedurer for, hvordan vi kommunikerer. Vi har fået et førstehjælpskursus og italesat tavshedspligten og lavet en plan for kvalitetsarbejdet på klinikken. Kvalitetsarbejdet kan godt virke uoverskueligt, men nu er det sat i faste rammer, og vi har fået et godt arbejdsredskab.

Hvad gør I anderledes i dag?

Der er flere ting. Vi er blevet mere opmærksomme på hygiejnen. Nu spritter vi brikse og hovedpuder af efter hver patient. Vi har også ændret procedurer omkring journalskrivningen. Vi er blevet mere opmærksomme på at skrive i journalerne, når vi giver information til patienterne og når vi indhenter samtykke.

Vi har også fået et andet fokus på at arbejde efter de kliniske retningslinjer. Når der kommer en ny retningslinje, publicerer vi den på vores intranet, printer den og hænger den på opslagstavlen, så den nye viden bliver et tilgængeligt arbejdsredskab. Vi er i det hele taget blevet mere systematiske.

Hvad var det sværeste?

Vi måtte virkelig lægge hovederne i blød, da det kom til hygiejnen. Patienterne må ikke bruge det samme hovedpudebetræk, men det er jo fuldkommen uoverskueligt at skifte pudebetræk mellem hver patient i hver kabine, syv timer i træk. Så vi researchede og fandt nogle nye betræk, som er lavet i et materiale, der kan sprittes af.

Hvor meget tid har I brugt på det?

Jeg har selv brugt mindst 50-60 timer, plus fem-seks fællesmøder og nogle førstehjælpskurser, og så har alle skullet forberede sig hver især. Så det har selvfølgelig kostet nogle mandetimer. Der var dage, hvor jeg ikke havde patienter på klinikken, men vi ser det som en god investering.

Hvordan har I brugt akkrediteringen? Har I haft gavn af den?

Vi holder en gang om året et journalaudit, hvor vi selv tjekker vores journaler. Derudover bringer vi alle standarder op på personale- og ledelsesniveau en gang om året, hvor vi sikrer os, at vi stadig opfylder betingelserne. Hvis der f.eks. er kommet nye hygiejnestandarder, får vi dem opdateret.

Den største effekt af forløbet har været, at vi, som personalegruppe, er blevet mere bevidste og ensartede i vores måder at håndtere patienter og hygiejne på.