En topstyret proces

Du er medejer af en klinik uden ydernummer og behøver ikke at blive akkrediteret ifølge overenskomsten. Hvorfor meldte du dig til pilottesten af DDKM?

Jeg mener, at når man vil løfte den faglige dagsorden, skal den rumme alle. Akkreditering er en måde at kvalitetssikre vores fag på, og vi skal alle have mulighed for at kunne tiltræde den. Når vi snakker sundhedsforsikringer, vil akkreditering også blive et parameter, vi vil blive målt på. Så vi kan lige så godt være fremme i tøjret og sikre os en plads.

Vi, der har klinikker uden ydernumre, skal være konkurrencedygtige på priser og kvalitet. Det er også et vigtigt parameter, når vi skal synliggøre os overfor forsikringsselskaberne. Vi skal vise, at vi lever op til det nyeste nye og har en høj kvalitet, for så kan vi bedre tage dialogen om, hvorvidt den kvalitet skal afspejle sig i prisindekset.

Hvordan har I gennemført processen?

Vi har kørt den topstyret. Vi er tre, der ejer klinikken, og vi gik retningslinjerne igennem og lavede skabeloner, og så lagde vi dem frem på to-tre medarbejdermøder og sagde, at sådan her skal det være. Det er noget, vi er nødt til at gøre, og så må vi efterfølgende, når processen er overstået, sætte os ned og trække vejret.

Vi har sagt til lejerne, at det her er et vilkår, vi er nødt til at forholde os til, og hvis man vil hævde sig selv, er man nødt til at steppe up. Det har været så indgribende i hele vores måde at tænke på, at vi var nødt til at have en fod på. Derfor har vi kørt det oppefra og ned.

Hvordan var processen?

Det er ligesom at gå til eksamen. Der er nogle ting, man skal have sagt og gjort og læst op på, så alle ændrer praksis. Det har været tidskrævende. Men der ligger nogle gode skabeloner, og der bliver lavet et fint forum på Facebook, hvor der bliver lagt dokumenter op, som man kan copypaste. Så der er god hjælp at hente.

Hvad har været sværest?

Der var nogle ting omkring rengøring og patientidentifikation, som skulle skærpes. Men det er journalføringsdelen, der har fyldt mest. Den stikker jo dybt i vores faglighed. For man kører måske 15-20 patienter igennem hver dag og har i snit en halv time til hver, og så ved man jo godt, at så er der ikke tid til de lange, skriftlige overvejelser.

Det gjorde, at vi gik over til et andet journalføringssystem, så vi hurtigere kan krydse af ved nogle udsagn, der afdækker en masse forhold. Både ift. symptomer og graden af smerter, men også at patienten samtykker til, at vi må indhente informationer hos lægen.

Gjorde I ikke det før?

Selvfølgelig ringer vi aldrig til en læge uden patientens samtykke, men det var vi ikke gode nok til at dokumentere før.

Hvad har I vundet ved den nye journalføring?

Det er blevet meget lettere at overføre en patient til en kollega. Nu står det hele klar, det er dokumenteret, og tingene er der bare! Det samme gælder, når der kommer henvendelser fra forsikringsselskaber og arbejdsskadestyrelsen. Vi skal bare lave et print. Vi har også fået et andet overblik over patienten i en travl hverdag, fordi vi har været omkring det hele og været tingene metodisk i gennem.

Tager journalføringen tid fra behandlingen?

Ja. Men hvad er behandling? Selve udredningsfasen af en patient skal være grundig og klarlægge et forløb. Hvis forløbet er klarlagt, sparer man en masse tid i den anden ende. Jeg tror også, at vi er nødt til at gøre tingene anderledes, hvis vi, der står udenfor overenskomsten, vil stå stærkt. Derfor bruger vi konsekvent den første time, vi har patienten, til en metodisk udredning. Og det går vi ikke på kompromis med.

Hvordan er din arbejdsdag blevet anderledes?

Vi oplever en anden tryghed, for man kan jo ikke huske 150 patienter i hovedet. Man har behov for et hurtigt overblik, når man ser patienten i venteværelset, så man hurtigt kan se, at sådan ser Carl ud, og sidste gang lavede vi de og de ting og drøftede de mål. For så rammer vi hovedet på sømmet hver gang.

Du har nu været akkrediteret i to år. Hvordan har du brugt den? Har den været gavnlig?

Vi har primært brugt akkrediteringen til at skærpe vores kompetencer indad til. Vi har bl.a. brugt standarden vedr. journalføring til at skærpe fokusset på, hvordan vi anvender vores tid sammen med patienten og formidler vores viden. Samtidig har vi truffet beslutning om, at der skal være en time til rådighed første gang, vi ser patienten.

Det er både for at sikre, at der er tid til den fornødne undersøgelse, og så patienten oplever, at vi kommer hele vejen rundt om deres problemstillinger. Men det er i lige så høj grad for at sikre fysioterapeuten et godt arbejdsmiljø, hvor tiden ikke er det bærende element.