Patienter: Fysioterapi skal være besværet værd
Hvor meget skal man som patient have ud af fysioterapeutisk behandling, før man synes, det er besværet værd?
Det spørgsmål har seniorforsker og fysioterapeut David Høyrup Christiansen fra Arbejdsmedicin i Herning undersøgt sammen med forskere fra Danmark og Holland. De har interviewet 160 mænd og kvinder, som var henvist til behandling i praksissektoren under speciale 51 (‘almindelig fysioterapi’) på grund af smerter i nakke, skulder eller ryg.
Forskerne benyttede sig af en metode, som gør det muligt at afveje effekten af fysioterapi i forhold til ulemperne, som er patienternes udgifter og tidsforbrug. Samtidig blev patienterne præsenteret for den naturlige bedring, som sker over tid ved de fleste smertetilstande. Patienterne blev forklaret, at de ville kunne opleve op til 30 procents reduktion af smerter og bedring af funktionen, blot ved at tiden går (naturlig bedring). Bagefter blev de spurgt, hvor stor effekten af behandlingen skal være, for at det er umagen værd at gå til fysioterapi.
”Vi fandt ud af, at patienterne som minimum har et krav om 20 procents bedring ved hjælp af fysioterapi, ud over den naturlige bedring,” siger David Høyrup Christiansen. Studiet viser også, at bedringen skal ske ti dage hurtigere, end hvis man blot lader tiden gå.
Patienten som forbruger
David Høyrup Christiansen mener, at resultaterne understreger, at fysioterapeuter skal lade patienterne forholde sig til de ulemper, der er ved behandlingen, sat op over for dens fordele.
”Det er ekstremt vigtigt, at man begynder at tænke på patienterne som forbrugere, som har en mening om, hvor meget fysioterapi skal virke,” siger David Høyrup Christiansen.
Han peger på, at de effekter som store undersøgelser af fysioterapi har vist, ofte ligger under 20 procent.
”De effekter er faktisk ikke store nok til, at patienterne ifølge vores undersøgelse vil synes, det er umagen værd. Måske er effekten af den behandling, vi kan levere, for lille for nogle patienter. Vi tror, at træning er godt for alt. Det er det også, rent gennemsnitligt. Men for nogle er træning rigtig godt, mens det for andre ikke virker,” siger David Høyrup Christiansen.
Han mener, at man bliver nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte patient.
”Lige nu skærer vi alle over en kam. Træning appliceres på alt, og fysioterapi skal appliceres på alt. Og ja, der er nogle, der har en effekt af fysioterapi. Men der er også nogle, der kun får en lille eller ingen effekt. Og vi bliver nødt til at spørge patienterne: Er det nok?”
Samme forventning uanset betaling
Der var stort set ikke forskel på patienternes forventning til effekten af fysioterapi, når man ser på, hvor smerten var placeret (nakke, skulder eller ryg), eller om patienterne havde haft ondt i kort eller længere tid. Desuden var forventningen lige stor, uanset om patienterne skulle betale en del af behandlingen selv eller fik behandlingen betalt af deres forsikring.
”Jeg havde en hypotese om, at de, som betaler selv, vil have mere ud af behandlingen end dem, der ikke selv betaler. Men det viste undersøgelsen ikke,” konstaterer David Høyrup Christiansen.
Det er altså ikke egenbetalingens størrelse, som afgør patienternes ønske om virkning. Derimod udtrykte flere patienter, at tidsfaktoren havde betydning. Jo mere tid, de skulle bruge, jo større var forventningen til effekten.
”Det er jo et spændende fænomen, som hænger sammen med, at det, som mange mangler i dag, er tid,” siger David Høyrup Christiansen.
Studiets essens
En forskergruppe fra Danmark og Holland har gennemført interviews med 160 patienter, henvist til fysioterapeut med smerter i ryg, nakke og skuldre.
Patienterne blev spurgt, hvor meget lindring af smerter, bedre funktionsniveau og hurtigere heling, de ville se, for at det var umagen værd at gå til fysioterapeut. Svaret var 20 procents bedring, ti dage hurtigere end ved ingen behandling.
Patienternes vurdering var den samme på tværs af køn, social status, alder og smertepunkt.
Læs forskningsartiklen af David H. Christiansen, Nils-Bo de Vos Andersen, Per H. Poulsen, Raymond W. Ostelo i journal of Clinical Epidemiology: