Læger, sygeplejersker og fysioterapeuter arbejder side om side

Det tværfaglige samarbejde skal være i top for at behandle de mange patienter, der den seneste tid er blevet indlagt med covid-19. Og netop det tværfaglige samarbejde fremhæver fysioterapeut Lue Drasbæk Philipsen som noget helt enestående.

Hun er ansat på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet og har indtil for halvanden måned siden behandlet patienter med cystisk fibrose med blandt andet respirationsfysioterapi. Nu er hun en del af det tværfaglige team, der behandler patienter med covid-19.

Lue Drasbæk Philipsen er certificeret kliniker i hjerte- og lungefysioterapi, og hendes viden om behandling af respiratoriske komplikationer gjorde hende til en naturlig del af det team, der skulle behandle patienter med covid-19.

De første to uger af epidemien blev de fleste covid-19-patienter indlagt på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet, men hurtigt blev der indrettet andre isolationsafsnit på hospitalet. Lige før påske blev alle patienter med covid-19 samlet i en helt nybygget fløj, som også rummer intensiv afdeling.

”Ved at flytte patienterne fra den infektionsmedicinske afdeling til covidafsnittet, er der igen blevet plads til de sædvanlige patienter, vi har på afdelingen. Dem blev vi nødt til at flytte til andre afdelinger eller udskrive, da covid-patienterne blev indlagt,” fortæller Lue Drasbæk Philipsen, som er rykket med over i det nye sengeafsnit for at behandle covid-patienterne. Der er to fysioterapeuter på intensiv afdeling og fire i det nye sengeafsnit, og de har alle længere arbejdsdage og arbejder også om aftenen.

I starten blev hun og teamets læger og sygeplejersker, ud over at behandle patienter indlagt med covid-19, nødt til at forberede sig på et større rykind. De havde blandt andet travlt med at læse og udarbejde vejledninger om håndteringen af patienterne og undervise. Et arbejde, der er fortsat ud over den første tid.

”Der kommer hele tiden nye retningslinjer, vi skal forholde os til. Jeg har udarbejdet vores egne vejledninger og lavet undervisningsmateriale om respirationsfysioterapi til det tværfaglige team og til fysioterapeuter på andre afdelinger på hospitalet,” fortæller Lue Drasbæk Philipsen.

Ingen erfaringer at trække på

De første tre-fire uger var der endnu sparsomme erfaringer med de respiratoriske udfordringer, patienterne kom ind med, og Lue Drasbæk Philipsen måtte trække på sin viden og erfaring fra andre patienter med lungeproblematikker. Efterhånden er der kommet et klarere billede af, hvad patienterne har behov for.

”Typisk bruger vi de fleste af de redskaber, vi har i respirationsfysioterapien. Det drejer sig om lejringer, mobilisering, indlæring af den dybe vejrtrækning, sekretmobilisering, pepfløjt og CPAP,” fortæller hun.

Patienterne ligger på isolerede stuer, og man skal have specialtilladelse til at gå gennem den sluse, der adskiller afdelingen fra resten af sygehuset. I det isolerede afsnit skal der bæres værnemidler, og hvis patienterne f.eks. har brug for CPAP eller anden sekretmobiliserende respirationsfysioterapi, skal der benyttes et særligt værnemiddel, der yder ekstra beskyttelse mod de partikler, der kommer i rummet, når patienterne hoster og bevæger sig.

Lue Drasbæk Philipsen ifører sig værnemidler, inden hun skal ind på isolationsstuerne. Privat foto.

På isolationsstuerne hjælper alle hinanden og skal kunne træde til ved behov. Derfor er Lue Drasbæks opgave på stuen ikke udelukkende at yde respirationsfysioterapi, men også at hjælpe sygeplejerskerne og lægerne. For at kunne yde det allerbedste for patienterne er det nødvendigt, at sygeplejerskerne også kan yde respirationsfysioterapi.

”Jeg behandler både patienterne og instruerer sygeplejerskerne i, hvad de kan gøre, så patienterne får optimeret respirationen,” siger Lue Drasbæk Philipsen.

Hun understreger, at der ikke findes en typisk corona-patient og en behandlingstilgang, der dur til alle. Patientgruppen er meget forskellig, alt efter om de har andre sygdomme i luftveje eller andre steder, der komplicerer infektionen yderligere. Det er dog karakteristisk, at patienterne har et stort iltbehov og hurtigt kan få det meget dårligere.

De fleste får i løbet af indlæggelsen gradvist brug for mindre ilt og får mindre dyspnø, men det kan ifølge Lue Drasbæk Philipsen tage op til 14 dage eller længere for dem, der har det værst. Men der er store forskelle alt efter sygdomsgrad. Når patienterne ikke længere har behov for ilttilførsel og behandling, bliver de udskrevet.

”Mange er ved udskrivelsen svage. Nogle har måske skader på lungerne, det ved vi ikke endnu. Og det er sandsynligt, at nogle af dem har brug for genoptræning bagefter,” siger Lue Drasbæk Philipsen.

Et fantastisk samarbejde

Lue Drasbæk Philipsen fremhæver det tværfaglige samarbejde på isolationsstuerne.

”Vi samarbejder virkelig om opgaverne. Hvis jeg er inde hos patienterne, så hjælper jeg til, hvor jeg kan. Er der brug for at tage blodtryk, så gør jeg det. Jeg henter også vand, tager temperatur og mange andre ting. Og det gør lægerne også,” siger Lue Drasbæk Philipsen.

I begyndelsen af epidemien var der i afdelingen en stille og afventende stemning, der var præget af usikkerhed om, hvor mange patienter, der ville blive indlagt, og om man kunne følge med.

Før påske, hvor Fysioterapeuten taler med Lue Drasbæk Phillipsen, er der kommet flere patienter og blevet mere travlt, så travlt at der ikke bliver tale om påskeferie for hendes vedkommende. Men på trods af travlheden er der ifølge Lue Drasbæk Philipsen en god stemning.

”Det er så positivt. Dette er en kæmpe samarbejdsopgave. Midt i den triste situation, vi er i, er det så positivt at opleve, hvor godt vi samarbejder på tværs, læger, sygeplejersker og fysioterapeuter”.

Artiklen er afsluttet 6. april.