Uddannelsesleder: "Vi opfordrer de studerende til at palpere deres kærester"
De 800 studerende på fysioterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole er siden den 12. marts blevet undervist hjemme i deres egne stuer.
De 46 undervisere, som befinder sig på uddannelsesstederne i Hillerød og København, har knoklet for at omlægge al undervisning til fjernundervisning. Både auditorieforelæsninger i teori og lektioner i manuelle færdigheder foregår nu i virtuelle klasserum.
”Det har faktisk været den største gave, corona har givet: At se undervisningsgruppens omstillingsparathed. At man fra den ene dag til den anden er gået i gang med de virtuelle platforme. Det har været en fornøjelse at se på al den kreativitet og det store sammenhold, det har medført,” siger Jannick Marschall, uddannelsesleder på fysioterapiuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Han har, ligesom sin medarbejderstab og resten af ledelsen, arbejdet hjemmefra siden nedlukningen af landet midt i marts. Her forsøger han at navigere i det kaos, som hjemsendelsen har skabt for både undervisere og studerende.
”Vi har som ledelse haft mange, meget lange dage og forsøgt at give svar på de utallige spørgsmål fra de studerende og underviserne. Vi forsøger, så godt som vi kan, at holde motivationen oppe hos alle. Der er jo studerende, som bliver nervøse for deres studie. Bliver de nu dårligere fysioterapeuter, og når de at blive færdige? Hvad nu hvis jeg bliver smittet, når jeg er i praktik? Der er mange relevante spørgsmål, som vi ikke lige kan svare på.”
Kreativitet og samarbejde har været i top
Læringskurven har været høj, underviserne har skullet tilegne sig nye digitale undervisningsværktøjer i en fart. Og skal Jannick Marschall pege på en positiv bivirkning ved omstillingen, nævner han den fleksibilitet og åbenhed, både underviserne og de studerende har udvist fra dag 1.
”Underviserne har været nødt til at prøve en masse nyt af, og fordi de ikke har været helt sikre på de virtuelle platforme, har de måttet sætte sig selv i spil på en ny måde. De har måttet sige åbent ud til holdene, at `jeg er ikke sikker på, at det her er tip top spitzen klasse´ – og det giver en ny nærhed.”
Uddannelseslederen fortæller videre, at de studerende selv har produceret materialer og budt ind med idéer og teknisk hjælp undervejs. De studerende har responderet positivt på undervisningen, de tjekker ind i de virtuelle klasserum i stor stil og arbejder med.
”Så selvom det har været en form for brandslukning, så er der kommet et sammenhold mellem underviserne og de studerende, som er helt specielt. Det har – paradoksalt nok - skabt en tæthed i distancen,” siger han.
Særlige vilkår for eksaminer
Uddannelsens studerende skal så vidt muligt op i de planlagte skriftlige eksaminer i maj, ligesom de mundtlige prøver, der forventes at blive afholdt virtuelt. Ledelsen er klar over, at coronakrisen og hjemmestudierne giver de studerende meget forskellige vilkår.
”Nogle skal jo både studere, arbejde og passe to børn samtidig, så der er stor ulighed. Det er vi meget opmærksomme på og vil gøre brug af regler om dispensation, hvis der er behov for det,” forklarer han.
Men selvom mange lektioner har kunnet omlægges til digitale platforme, står uddannelsen tilbage med en udfordring omkring den manuelle undervisning og færdighedstræningen.
”Vi har forsøgt at løse det ved at lave videoer, og så opfordrer vi de studerende til at øve sig på sig selv og deres kærester og familier derhjemme. Vi forsøger at holde dem til ilden ved at lade dem palpere deres egne eller deres kæresters muskler. Men ja, lige den øvelse er svær,” siger Jannick Marschall.
Det kliniske kan man ikke læse sig til
Ledelsen står lige nu over for et større kortlægningsarbejde, for selvom en lille del af de studerende har kunnet fortsætte i klinisk undervisning, blandt andet på sygehusene og i kommunerne, er mange sendt hjem halvvejs i deres kliniske forløb. Og det er tvivlsomt, om de kommende kliniske forløb, som starter i slutningen af april, kan gennemføres.
De kliniske prøver, som skulle være afviklet i juni, er et stort problem. Derfor er ledelsen lige nu i gang med at lokalisere de studerende, som har brug for ekstra klinisk undervisning senere. Jannick Marschall håber på opbakning fra undervisningsstederne.
”Vi har virkelig brug for et tæt samarbejde med klinikkerne, kommunerne og regionerne, når det her er overstået. For vi vil meget nødigt til at slække på det kliniske, for det kan de ikke læse sig til,” siger han og afslutter fortrøstningsfuldt:
”Jeg er sikker på, at vi nok skal få gode fysioterapeuter ud i den anden ende. Det er jeg helt overbevist om. Vi kommer ikke til at slække på kvaliteten. Og jeg tror, at vi har lært en masse ting, som vi kan bruge fremover. For eksempel at vi ikke behøver være så bundne på det fysiske rum. Det er en af de gevinster, vi kommer til at tage med os,” forklarer han.
Artiklen er afsluttet 6. april.
Læs også
Studerende: Sendt hjem efter halvanden uges klinisk undervisning
