Lungefysioterapien er en vigtig del af behandlingen af covid-19

Fysioterapeut Linette Kofod var en af de første fysioterapeuter, der behandlede patienter med covid-19 på Hvidovre Hospital. Det var i begyndelsen af marts, og hun var selvskreven til opgaven med sin årelange erfaring inden for lungefysioterapi og som bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi.

Patienterne, der indlægges med covid-19, er ofte meget dårlige og prægede af, at de har svært ved at få luft. De indlægges typisk med omfattende respiratoriske komplikationer og ofte med et stort iltbehov. Da coronavirussen primært sætter sig i de små luftveje, og der er væske og måske slim langt nede i lungerne, har patienterne svært ved at trække vejret igennem og få hostet evt. slim op.

”Nogle er bange og har en hurtig vejrtrækning. Vi prøver på at få dem til at falde til ro, så de får styr på vejrtrækningen. De fleste har tør hoste, men hvis der står sekret i lungerne, lærer vi dem at støde det op fremfor at hoste og får dem til at trække vejret dybt, nogle gange ved at bruge en PEP-fløjte eller maske,” siger fysioterapeut Linette Kofod.

Hun er ph.d.-studerende og har i mange år behandlet patienter med respiratoriske problemstillinger. Hun har sat sit ph.d.-studie på stand by og indgår nu i covid-teamet og udarbejder undervisningsmateriale og opdaterer og underviser hospitalets andre fysioterapeuter og det tværfaglige personale i lungefysioterapi. Hun har også lavet en intern vejledning til brug af kontinuerlig CPAP (Continuous Positive Airways Pressure) og er ved at introducere fysioterapeuter og sygeplejersker i behandlingen.

Stor del af lungefysioterapien benyttes

Fysioterapeuterne er med i alle led af patienternes forløb på hospitalet. De er med til at vurdere respirationen hos de borgere, der møder ind til test og eventuelt indlægges på modtageafsnittet. Og de er på akutafdelingen, hvor de hurtigt kan sætte ind med at lære patienterne sekretmobilisering og får beroliget dem.

Sammen med sygeplejersker og læger er det fysioterapeuternes opgave at forbedre respirationen hos patienterne, og de bruger mange af de teknikker og metoder, der indgår i lungefysioterapi.

Linette Kofd tester nyindkøbt udstyr til kCPAP på specialeansvarlig overlæge Ejvind Frausing fra Hvidovre Hospital. Ugen før påske blev ni patienter med covid-19 behandlet med kCPAP. Privat foto.

Fysioterapeuterne er med til at vurdere patienternes iltbehov og lejre dem, så iltmætningen øges, og de får lettere ved at trække vejret. For eksempel kan et stillingsskift fra Fowlers leje (halvt siddende) til liggende på siden/halvt maveliggende forbedre iltningen af lungerne.

Fysioterapeuterne hjælper desuden til, hvor de kan på isolationsstuerne og vejleder det øvrige personale i respirationsfysioterapi. De hårdest ramte patienter, der har svært ved at optage ilten og udvikler ARDS i tredje grad (Acute Respiratory Distress Syndrome), overflyttes til intensiv afdeling.

Brug af kontinuerlig CPAP

Da der på hospitalet af gode grunde ikke er viden og erfaringer med behandling af covid-19 fra tidligere, er læger og det tværfaglige personale blevet nødt til at basere deres håndtering af patienterne på erfaringer fra behandling af andre infektionssygdomme og fra sygdomme, der rammer lungerne.

Desuden foregår der nationalt og internationalt en omfattende videndeling. Således har Hvidovre Hospitals læger også været i kontakt med læger fra Italien. De har blandt andet erfaring for, at kCPAP (kontinuerlig CPAP) kan forbedre respirationen hos nogle af patienterne.

”Der er ikke evidens for intermitterende CPAP til hypoksi, men der er god dokumentation for at give kontinuerlig CPAP. Italienerne har gode erfaringer med at give kontinuerlig CPAP til patienter med mest iltbehov. kCPAP er derfor også med i det lægefaglige selskab Dansk Lungemedicinsk Selskabs nye anbefalinger. Behandlingen kræver, at der er en fysioterapeut eller sygeplejerske til hver patient, og at den fortsætter i 24 timer,” siger Linette Kofod.

De fleste fysioterapeuter på Hvidovre Hospital har i forvejen erfaring med at give intermitterende CPAP. Men udstyret og måden at bruge udstyret til kCPAP er helt anderledes end iCPAP, fortæller Linette Kofod.

I Italien benytter man heldækkende hjelme til patienterne under CPAP-behandlingen for at reducere mængden af viruspartikler i luften. Men det er umuligt at skaffe hjelme lige nu, fortæller Linette Kofod. I stedet har man på Hvidovre Hospital valgt at udstyre den maske, som patienterne har på, med et ekstra filter, og personalet bærer selvfølgelig værnemidler.

Underviser sygeplejersker

”Behandlingen kræver erfarne, dygtige fysioterapeuter og et tæt samarbejde med plejen, lægerne og intensivafdelingen. Kontinuerlig CPAP gives for at holde patienternes iltmætning stabilt oppe, og der skal ses en umiddelbar effekt af behandlingen. Masken skal sidde på i 24 timer, og patienterne monitoreres, hvad angår iltbehov, iltmætning og respirationsfrekvens. Vi har med kCPAP noget vigtigt at byde ind med og har derfor besluttet som hospital at give det,” siger Linette Kofod.

Tanken er, at det er fysioterapeuterne, der påbegynder behandlingen med kCPAP, og sammen med sygeplejerskerne viderefører den. Linette Kofod er derfor i gang med at undervise både fysioterapeuter og det tværfaglige personale i kCPAP.

”Fysioterapeuterne kommer til at være dem med det største kendskab til apparaturet og kommer derfor til at spille en større rolle i kCPAP-behandlingen. Men det er langt fra alle patienter, der skal behandles med kCPAP. Vi vurderer i hvert enkelt tilfælde, om det vil være relevant,” siger Linette Kofod.

Artiklen er afsluttet den 15. april.