Tag kontakt til fagforeningen hurtigst muligt

Hvilke sager ser du flest af?

Jeg får mellem 60 og 90 henvendelser om året fra medlemmer, der er syge og har brug for rådgivning inden for det sociale område. Derudover får jeg henvendelser fra mellem 30-40 medlemmer, der er kommet til skade i arbejdstiden. Langt de fleste handler om ulykker. Det kan være et trafikuheld i arbejdstiden, fordi man arbejder som udekørende eller ulykker i forbindelse med forflytninger. Jeg får også henvendelser om arbejdsbetingede lidelser, f.eks. eksem i forbindelse med hyppig håndvask og afspritning eller skader i armene på grund af overbelastning. Vi har også en del sager med fysioterapeuter, der oplever belastningsreaktioner på grund af psykisk arbejdsmiljø, men de sager bliver aldrig anerkendt som arbejdsskader.

Hvad er det første, man skal gøre, hvis man bliver ramt af en arbejdsskade?

Hvis man kommer ud for en ulykke i arbejdstiden, er det vigtigt at komme til lægen indenfor en uge. Det er også vigtigt at sikre sig, at lægen skriver i lægejournalen, at henvendelsen drejer sig om en ulykke, der er sket i arbejdstiden. Sørg for at få fortalt lægen om samtlige gener efter hændelsen, for det kan få store konsekvenser for din mulighed for anerkendelse og evt. erstatning, at lægen har noteret, at henvendelsen er foranlediget af en ulykke i arbejdstiden.

Er der tale om en arbejdsulykke, er det vigtigt at få kopi af selve anmeldelsen og ikke mindst sikre sig, at den er korrekt anmeldt til arbejdsgivers forsikringsselskab. Når en arbejdsulykke er anmeldt, skal man som tilskadekommen udover anmeldelse modtage et kvitteringsbrev fra forsikringsselskabet. Sker det ikke, er ulykken ikke anmeldt korrekt.

Skal jeg selv sørge for dokumentation?

Ja, du skal løbende orientere dig i din lægejournal, så du sikrer, at oplysningerne er korrekte. I nogle situationer kan det være en god ide, så tidligt som muligt, at sikre beviser i form af vidner, billeder og beskrivelser af, hvad der skete. I det øjeblik ulykken eller den arbejdsbetingede sygdom bliver anerkendt, kan der være mulighed for at få dækket udgifter til behandlinger, hjælpemidler og medicin. Det er derfor vigtigt at gemme regningerne. Anmeld altid en ulykke til dit eget forsikringsselskab i det omfang, du har en ulykkesforsikring, der også dækker i arbejdstiden.

Hvis jeg bliver ramt af langvarig sygdom?

Her skal du også være i tæt dialog med din læge. Er der tale om en arbejdsbetinget lidelse, så er det en god ide at få en henvisning fra lægen til en arbejdsmedicinsk klinik. En arbejdsmedicinsk klinik kan være med til at vurdere, om der er sammenhæng mellem en sygdom og belastninger på arbejdet.

Hvornår skal jeg kontakte min fagforening eller tillidsrepræsentant?

Det er et meget komplekst område, og mange tror, at de selv kan klare det. Så søg rådgivning i fagforeningen, så tidligt som muligt, uanset om der er tale om længerevarende sygdom, en arbejdsulykke eller en arbejdsbetinget sygdom. Pludselig står jobcenteret og vil træffe nogle beslutninger og måske stoppe dine sygedagpenge.

Hvilke muligheder har jeg, hvis jeg gerne vil fortsætte i mit job?

Det afhænger af den konkrete situation. Hvis du skal fastholdes i dit almindelige arbejde, er der f.eks. mulighed for at få en paragraf 56-aftale, som er en aftale for mennesker med en kronisk lidelse, som kompenserer arbejdsgiveren for nedsat arbejdstid. Du har også mulighed for personlig assistance, f.eks. med håndtering af de tungeste patienter. Lidt firkantet kan man dele det op i, om man er i arbejde på det almindelige arbejdsmarked, eller om man er omfattet af fleksjobreglerne.

Hvor lang tid tager det at få godkendt et fleksjob?

I værste fald varer et sagsforløb to til fem år, men oftest varer det mellem et halvt og et helt år. Hvis din sag trækker ud, skyldes det ofte, at skaden havde en mildere karakter, da jeg første gang talte med dig, men det kan ske, at skaden med tiden forværres, og et fleksjob kan komme på tale. En forudsætning for at få et fleksjob er, at forringelsen af dit helbred kan betragtes som varig, og du får ikke bevilget et fleksjob, før andre muligheder er undersøgt – f.eks. om du kan klare jobbet med personlig assistance fra en medarbejder i op til 20 timer om ugen, eller via en mentor, eller hvis du har mulighed for at blive revalideret.

Hvilket ansvar har arbejdsgiveren i forhold til fleksjob?

I år er det ti år siden, vi fik nye regler om fleksjob, som pålægger arbejdsgiveren en særlig rolle med hensyn til at fastholde dig på arbejdspladsen, hvis du får en funktionsnedsættelse. Arbejdsgiveren kan ikke nøjes med at sige, at du har været ude for en ulykke og derfor er bedst tjent med et fleksjob. Arbejdsgiveren skal kunne fremlægge benhård dokumentation for, hvilke initiativer der er sat i værk for at fastholde dig på arbejdspladsen. Det kan for eksempel være i form af flere pauser i hverdagen, arbejdsopgaver du skal fritages for eller mulighed for at arbejde hjemmefra på enkelte dage.

Hvornår kommer jobcentret ind i billedet?

Det sker, når du har været sygemeldt i 30 dage, og din arbejdsgiver dernæst kan bede om dagpengerefusion hos det offentlige. I den forbindelse overgår din sag til jobcentret, som vil begynde at indhente oplysninger om din funktionsnedsættelse. Med mindre det er helt åbenlyst, at du nu bør have et fleksjob, sender jobcentret dig ud for at afprøve forskellige arbejdsopgaver.

Hvilke typer arbejdsopgaver kan man blive sendt ud til?

Du kan blive sendt ud i alle slags job. Selv om du ikke længere kan arbejde som fysioterapeut, kan det jo godt være, at du kan sidde i kassen i Netto. Mange bliver overraskede over, at det forholder sig sådan, men du kan blive sendt ud til hvad som helst.

Hvis sagen ender med et fleksjob, kan man så forvente at komme tilbage til sin ‘gamle’ arbejdsplads?

Heldigvis ender mange sager med det, vi kalder et fastholdelsesfleksjob, hvor du kommer tilbage til din arbejdsplads. I bevillingen af fleksjobbet ligger der for det meste en beskrivelse af, hvor mange timer du kan arbejde om ugen og med hvilken intensitet. Det er jo ikke givet, at du kan arbejde med fuld intensitet. Et fleksjob kan være på ganske få timer om ugen.

Hvad med omskoling?

Det er svært at få omskoling i dag. Du skal have ganske betydelige begrænsninger i din arbejdsevne ift. dit fag og det brede arbejdsmarked, før du kan få bevilget omskoling. Men det afhænger af den enkelte situation.

Hvad med erstatning?

Hvis der er tale om en anerkendt arbejdsulykke eller anerkendt arbejdsbetinget lidelse, kan man muligvis få erstatning, hvis man har fået varige gener, mulighed for at få dækket behandlingsudgifter og mulighed for at få erstatning for tab af erhvervsevne, hvis man har en lavere indtægt end før ulykken eller sygdommen.

Hvad ser du som de største faldgruber, når man står i situationen?

Uanset om der er tale om en arbejdsskade eller en langvarig sygdom, så er det en god ide hele tiden at følge med i, hvad der sker i din sag, og hvad den lægefaglige vurdering er af din situation. Lad være med at træffe vigtige beslutninger uden først at have undersøgt konsekvenserne.

Lad f.eks. være med at opsige dit job impulsivt. Undersøg altid, hvad en given handling har af konsekvenser, så du hele tiden træffer beslutninger på et oplyst grundlag.