Lav løn og ingen pension

MORTEN HAR HAFT flere vikariater på den samme klinik, siden han blev færdiguddannet i januar 2015. Forinden havde han været rundt på en række klinikker i byen og afleveret uopfordrede ansøgninger. Og et par måneder efter var der bid i form af et barselsvikariat.

Månedslønnen lød på omkring 24.000 kroner, uden pension, 5 ugers ferie, selvbetalt frokost og med pligt til at arbejde på et andet tidspunkt i de timer, som han bruger på kurser.

Siden har det ene vikariat afløst det andet, men lønnen er stadig den samme.

”Og jeg tror nok, at der også vil være arbejde til mig, når mit nuværende vikariat udløbet. Men jeg har efterhånden fået så meget erfaring, at jeg ikke skriver under på hvad som helst”, siger Morten. Han betegner sin nuværende kontrakt som ”skrabet, på grænsen til løndumping.”

”Men det er selvfølgelig udtryk for, at der er hård kamp om jobbene for de nyuddannede” siger Morten.

Han er glad for patienterne, kollegaerne og for at arbejde på en klinik.

”På den led, har jeg ikke noget at klage over. Men lønnen skal op, hvis jeg skal blive her,” siger Morten.

15 andre nyuddannede stod klar

Sofie skrev under på kontrakten, der gav hende en månedsløn på 24.000 kroner uden pensionsionsordning, selvbetalt frokostpause og ret til 5 ugers ferie. Derudover forpligtede hun sig til at tage en fast ugentlig weekend- og aftenvagt, uden nogen form for kompensation.

”Der var ingen forhandling. Jeg kunne skrive under eller lade være. Men der blev ikke lagt skjul på, at hvis ikke sagde ja, var der 15 andre nyuddannede, som stod klar. Det er attraktivt at arbejde på den klinik. Så jeg er ikke i tvivl om, at det forholdt sig sådan”, fortæller Sofie.

Sofie er glad for at arbejde på klinikken, som hun har været ansat på, siden hun blev færdig med uddannelsen i juni 2015. Men hun overvejer at tage en kandidatuddannelse.

”Både fordi jeg har fundet et område, som interesserer mig, og fordi jeg godt vil have et arbejde, hvor man får en bedre løn og sparer op til pensionen”, siger Sofie.

Jeg havde ingen alternativer

Rie blev færdig med fysioterapeutuddannelsen i januar 2015 og kontaktede en af de klinikker, som hun kendte fra sit praktikforløb.

”Jeg fik stukket en kontrakt i hånden med en månedsløn på lidt over 22.000 kroner, og ingen pensionsordning. Det måtte jeg lige en tur hjem og tænke over”, fortæller Rie.

Tænkepausen og en ny forhandling resulterede i en aftale om, at Rie skulle have en månedsløn på omkring 24.000 kroner, stadig uden pensionsordning.

”Det var, hvad jeg kunne få igennem. Klinikejeren vidste godt, at jeg var meget opsat på at få jobbet. Og jeg lagde ikke skjul på, at jeg ikke havde nogen alternativer.”

Ifølge aftalen forpligter klinikken sig til at give Rie uddannelse i form af faglig supervision hver 14. dag. Det betragter Rie som et af plusserne i sin kontrakt.

”Man vil jo godt gå lidt ned i løn, hvis man samtidig er sikker på at lære noget nyt. Omvendt har klinikejeren jo også en interesse i, at alle på klinikken er fagligt opdaterede. Så måske er det i virkeligheden et indbildt gode”, siger Rie.

Ifølge Rie, er der mange klinikker som laver såkaldte uddannelseskontrakter med nyuddannede.

”Det er hvad jeg hører, når jeg er sammen med andre nyuddannede fysioterapeuter”, siger hun.

Ikke meget at gøre, når man er helt grøn

Det var også et vikariat, som Janus startede i, da han var færdig med sin uddannelse i januar 2015. Her var der til gengæld ikke så mange ansøgere til stillingen.

”Jeg fandt senere ud af, det var fordi, klinikken havde et dårligt renomme. Og der var da også flere kollegaer, som holdt op, mens jeg var der”, fortælle Janus.

En månedsløn på 25.000 kroner og ingen pensionsordning. Det kom der til stå i kontrakten. Og så måtte Janus affinde sig med kun at afholde en uges sommerferie.

”Jeg syntes også dengang, at lønnen var meget lav. Men jeg har efterfølgende fundet ud af, hvor dårlig den i virkeligheden var, når jeg har hørt, hvad andre af mine gamle studiekammerater får. Men når man er helt grøn, har man ikke så meget at forhandle ud fra, ” siger Janus.

I efteråret udløb vikariatet, og Janus valgte ikke at forlænge det, selv om der lå et tilbud om fast job. ”Arbejdsmiljøet var simpelthen for dårligt. Så selv om jeg måske kunne have fået mere i løn, ville jeg ikke fortsætte”, fortæller han.

Janus fik i stedet job i en privat rådgivningsvirksomhed, hvor der er overenskomst.

”Det er en ny stilling, som jeg selv skal være med til at etablere og fylde indhold i. Men jeg regner med at komme på fuld tid i løbet af kort tid og får klart en bedre løn, end da jeg var på klinikken. Og så har jeg som noget helt nyt fået en pensionsordning”.