Modificeret CIMT-hjemmetræningsprogram til børn med CP

Constraint-Induced Movement Therapy (CIMT) er en behandlingsmetode, hvor brugen af en neurologisk afficeret ekstremitet stimuleres ved at immobilisere den raske ikke-afficerede ekstremitet med en skinne. CIMT udføres ved kombination af bandagering og intensiv træning i op til 6 timer om dagen, men for børn med Cerebral Parese (CP) og deres familier kan det være tidskrævende og besværligt at følge et så intensivt CIMT-træningsprogram.   

Et modificeret hjemmetræningsprogram med ni børn med CP (5-11 år) blev afprøvet for at undersøge effekten på hånd- og armfunktion, samt i hvilken grad børnene kunne gennemføre træningsprogrammet. Børnene havde god kognitiv og grovmotorisk funktion i den afficerede arm ved aktiviteter med begge hænder. Det modificerede CIMT-træningsprogram foregik hjemme, hvor forældrene påsatte den individuelt tilpassede skinne og trænede med barnet i to timer dagligt. Øvelserne var individuelt udvalgte ADL-aktiviteter og lege.  Efter fire ugers træning blev et computerspil tilføjet programmet, så børnene spillede med joystick med den afficerede hånd i 20 min. dagligt i yderligere fire uger.

Børnene blev testet med The Melbourne Assessment of Unilateral Upper Limp Function (Melbourne) og the Quality of Upper Extremity Skills Test (Quest) ved baseline, efter 4 og 8 ugers træning samt efter 4 ugers opfølgning.  Begge måleredskaber er valideret til CP-børn: Melbourne undersøger evnen til at gribe, slippe og manipulere redskaber ved en-håndsaktiviteter; Quest undersøger begge hænders og armes funktion i form af blandt andet bevægelighed, vægtbæring og uhensigtsmæssige medbevægelser.  

Børnene brugte i gennemsnit skinnen i 39 timer i første træningsperiode og 40 timer i anden træningsperiode under computerspil, hvilket er mindre end 60 % af den tid, man havde forventet i forskningsprotokollen. Kun ét barn brugte skinnen hver dag, hvilket tyder på, at der var lav compliance til selvtræningen. Otte af børnene trænede med computerspillet. I opfølgningstesten viste Melbourne statistisk signifikant forbedring på 9,33 point med et 95% konfidensinterval på [4,92 – 13,75]. Effekten var klinisk relevant, idet syv af børnene forbedrede sig mere end de 12 %, som er grænsen for en klinisk signifikant ændring. Effekten på Quest var signifikant ved test efter 8-ugers træning, men ikke ved opfølgningstesten, hvor der var en moderat forbedring.

Forfatterne konkluderede, at hjemmetræning kan have effekt på håndfunktionen, men da studiet er udført uden kontrolgruppe, er evidensniveauet lavt. Forskerne opfordrer til, at hjemmebaseret CIMT-træning afprøves i et klinisk randomiseret design med flere forsøgspersoner.

Psychouli P, Kennedy CR. Modified Constraint-Induced Movement Therapy as a Home-Based Intervention for Children With Cerebral Palsy. Pediatr Phys Ther. 2016 Summer;28(2):154-60. doi: 10.1097/PEP.0000000000000227.