"Der er ingen snuptagsløsninger når det gælder kronisk hovedpine"

Styrketræning for nakke og skulderregion, afspænding, udspændingsøvelser for nakke og hals og øvelser for kæbegener, er en central del af behandlingen, når de kroniske hovedpinepatienter kommer i forløb hos fysioterapeuterne på Dansk Hovedpinecenter.

”Forskningen har vist, at styrketræning, afspænding med biofeedback, motion og ændring af kropsholdning kan hjælpe hovedpinepatienter,” fortæller Lotte Skytte Krøll, fysioterapeut og ph.d. på centeret.

De patienter, som lægerne på centeret vurderer har gavn af fysioterapeutisk behandling, er primært patienter, der lider af en kombination af migræne og spændingshovedpine.

”Mange patienter med hovedpine har tendens til at spænde i f.eks. skulderåget og kæbemuskulaturen, hvilket kan have indflydelse på hovedpinen” fortæller Lotte Skytte Krøll.

Patienter, der har været udsat for et hovedtraume, og dem, der har mange nakkesmerter samtidig med hovedpinen, bliver også henvist til fysioterapeuterne. Og så vejleder terapeuterne patienter, der er indlagt til medicinsanering, i øvelser og træningsprincipper, og kører særlige motionshold for personer med IIH (Idiopatisk intrakraniel hypertension), der typisk er unge piger, som har brug for at tabe sig.

Starter meget forsigtigt

Ved første besøg hos fysioterapeuten får patienten, udover en grundig, fysioterapeutisk undersøgelse, målt stabiliteten i nakken. Evt. med en ’Pressure Biofeedback stabilizer’ hvis der i undersøgelsen ses en påvirket nakkefunktion. Apparatet bruges til at vurdere styrken i de dybe cervikale fleksorer, og kan hjælpe fysioterapeuten til at finde det niveau, patienten skal træne på.

”Vi interesserer os særligt for musklerne i nakkeregionen” fortæller Lotte Skytte Krøll. ”Der er mange af patienterne, som har nedsat styrke i nakkemuskulaturen, f.eks. på grund af uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre, eller fordi de har været udsat for en ulykke,” fortæller hun.

Billedtekst: Dette apparat, EMG biofeedback, bruges på afspændingsholdene som et pædagogisk redskab, så patienten kan lære om sit spændingsniveau i musklerne ved at holde øje med de små lamper for enden, som lyser rødt eller grønt.

På hovedpinecentret behandler fysioterapeuterne meget begrænset manuelt. Det er centralt at give patienterne redskaber til selv at håndtere hovedpinen. Et behandlingsforløb starter typisk ud med holdningskorrektion og ganske få styrke- eller udspændingsøvelser for skulder, nakke og kæbemuskulatur, og så bliver der langsomt bygget på. Styrkeøvelserne tager udgangspunkt i relevant niveau og progredieres ud fra øvelser fra f.eks. Fallah eller Ettekoven.

”Vi starter forsigtigt med få øvelser af gangen, så patienterne har mulighed for at implementere dem i hverdagen. Det er ikke meningen, at øvelserne skal forværre hovedpinen. En forværring skal gerne ”klinge af” i løbet af en halv time, ellers skal patienten f.eks. tage færre gentagelser eller træne med mindre belastning,” forklarer Lotte Skytte Krøll.

”Vores patienter har ofte prøvet mange forskellige behandlingsmetoder, inden de når her til, men her har vi også mulighed for at arbejde tværfagligt med psykologer, læger og sygeplejersker. Og der er evidens for, at netop en tværfaglig indsats har effekt på svært behandlelig hovedpine” fortæller Lotte Skytte Krøll, som har arbejdet på centret i ni år.

Motion hjælper

Udover individuel behandling, får patienterne tilbudt at komme på afspændingshold og styrketræningshold, når det er relevant. Og som noget nyt vil migrænepatienter også blive tilbudt konditionstræning.

Som en del af sit arbejde, udarbejdede Lotte Skytte Krøll sidste år en ph.d. om virkningen af motion på patienter, der led af både migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter. Hendes undersøgelse viser, at deltagerne i træningsgruppen følte sig markant mindre hæmmet af migrænen i forhold til dagligdagsaktiviteter, sammenlignet med kontrolgruppen .

”Vores erfaring i klinikken viser, at mange hovedpinepatienter er inaktive, fordi de oplever, at fysisk anstrengelse giver hovedpine. Men fysisk aktivitet, som f.eks. en rask gåtur, cykling eller crosstraining i 45 min. tre gange om ugen, har vist sig at være forebyggende,” fortæller Lotte Skytte Krøll.

Det lange, seje træk

Én af de ting fysioterapeuterne vejleder patienterne i er, at de skal prøve ikke at lade hovedpinen styre deres liv.

”Vi forsøger at justere den ’undgåelsesadfærd’, som mange patienter har fået, fordi de har erfaret, at rigtig mange ting provokerer deres hovedpine. Hvis de f.eks. oplever, at det giver hovedpine at støvsuge hele huset, så foreslår vi dem, at de skal starte med et enkelt rum og udvide langsomt, hvis de kan,” forklarer Lotte Skytte Krøll.

”Men det gælder også om at være realistisk og respektere de begrænsninger, som lidelsen giver dem. Vi forsøger at hjælpe patienterne med at navigere i en hverdag med hovedpine og bruge deres ressourcer hensigtsmæssigt.”

De fleste patienter oplever en bedring og en større forståelse for deres sygdom, når de bliver behandlet på hovedpinecentret, men det afhænger af udgangspunktet.

”Vores erfaring viser, at patienter, der lider af post-traumatisk hovedpine, har et langvarigt forløb og er svære at behandle, fordi de har en række andre problemer, som svimmelhed, dårlig motorkontrol og øjenkoordination oveni,” siger Lotte Skytte Krøll.

”Vi gør meget ud af at forventningsafstemme, og vi fortæller aldrig vores patienter, at de kan forvente at blive raske efter f.eks. seks behandlingsgange. Behandling af kronisk hovedpine er et langt, sejt træk, og mange af patienterne skal fortsætte med øvelser og behandling i lang tid. Der er ingen snuptagsløsninger, når det gælder kronisk hovedpine,” slutter hun.