Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Træning til personer med fibromyalgi

FORSKNINGSNYT // Studiet belyser evidensen i forhold til at anvende terapeutiske træningsformer til at behandle fibromyalgi.

Baggrund

Terapeutisk træning ser ud til at have en gavnlig virkning på fibromyalgi, men der er ikke konsensus om, hvilken type træning, intensitet, varighed eller hyppighed, der er mest effektiv.  

Formål

At belyse evidensen ift. at anvende terapeutiske træningsformer til at behandle fibromyalgi.

Metode

Systematiske søgninger i PubMed, Cochrane Plus, PEDro samt manuelle søgninger i specifikt tidsskrift efter randomiserede kontrollerede studier om terapeutisk træning eller vanlig behandling. Både aerob træning, styrketræning og udstrækning blev inkluderet. Deltagerne i studierne skulle være over 18 år og ud over fibromyalgi ikke have andre komorbiditeter af betydning. Primære outcomes var smerte målt med Visuel-Analog-Skala og Fibromyalgia Impact Questionnaire. Der blev også set på deltagernes livskvalitet ved brug af SF-36. Cochranes Risk of Bias tool blev brugt til at vurdere kvaliteten af studierne.

Resultater

14 studier blev inkluderet i den kvantitative del. Af de i alt 715 inkluderede deltagere var 700 kvinder. Metaanalysen viste god effekt af den aerobe træning ift. mindsket smerteoplevelse. Der blev fundet overbevisende effekt af styrketræning i form af forbedret livskvalitet. Selv efter at have testet resultaterne vha. sensitivitetsanalyse og intention-to-treat princip blev der fortsat fundet gunstige effekter af træningen, hvilket styrker tiltroen til studiets samlede resultater.

Konklusion

Der blev fundet gavnlige effekter af træning, men det kan ikke fastslås, hvilke typer træning, der virker bedst. Styrketræning og aerob træning kan reducere smerter, imens udstrækning og aerobe træningsformer kan forbedre livskvaliteten. Trods manglende konsensus lader det til, at 2-3 træningssessioner på 30-45 min. med fysisk aktivitet med let til moderat intensitet har positiv effekt.

Perspektivering

På grund af overvægt af kvinder i studiepopulationen, kan resultaterne ikke generaliseres til mænd. Metodemæssige usikkerheder i studierne gør, at der er behov for mere forskning.