Tung styrketræning til patienter med brystkræft

Brystkræftrelateret lymfødem er en kronisk lidelse, karakteriseret ved en vedvarende hævelse af hånden, armen, brystet eller torso på den opererede side, som opstår hos 20-30 procent af brystkræftoverlevere (1). Lymfødem påvirker fin- og grovmotorik med negative konsekvenser for arbejdsliv, dagligdagsaktiviteter og personlig pleje, såvel som rekreative og sociale relationer (2,3).

Trods manglende evidens er brystkræftoverlevere traditionelt blevet frarådet en række fysisk krævende aktiviteter, bl.a. løft af tunge genstande og styrketræning, i et forsøg på at reducere risikoen for brystkræftrelateret lymfødem (4-6).

Igennem de sidste to årtier har kliniske forsøg imidlertid vist, at styrketræning kan udføres uden øget risiko for brystkræftrelateret lymfødem. Der er dog fortsat uklarhed om de øvre grænser for vægtbelastningen ved styrketræning, da tidligere forsøg har anvendt lav til moderat vægt (4, 5, 7).

Den idrætsfysiologiske litteratur indikerer imidlertid, at der eksisterer et dosisrespons-forhold mellem vægtbelastninger og fremgang i muskelstyrke og -funktion (8, 9) og knogledensitet (10), der er af potentiel positiv betydning for brystkræftoverlevere, der modtager kemoterapi.

Formålet med afhandlingen var at undersøge, hvorvidt det er sikkert at styrketræne med tung belastning for kvinder, der er i risiko for at udvikle brystkræftrelateret lymfødem under adjuverende kemoterapi.

Tre studier indgår i ph.d. afhandlingen.

Studie 1

Studie 1 (se forskningsnyt i Fysioterapeuten nr. 12, 2013) var et hypotesegenerende tværsnitsstudie, som inkluderede kvinder behandlet for brystkræft med kemoterapi (n = 149), og som parallelt hertil deltog i Krop & Kræft i perioden januar 2010 til december 2011 (11). Krop & Kræft er et seks-ugers multimodalt træningsprogram, som blandt andet består af tung styrketræning (12).

Data blev indsamlet med et struktureret telefoninterview, gennemført i gennemsnit 14 måneder efter afsluttet deltagelse i Krop & Kræft. Hovedformålet var at afdække, om deltagerne var diagnosticeret med lymfødem. I gennemsnit 14 måneder efter deltagelse i Krop & Kræft rapporterede 27,5 procent, at de var blevet diagnosticerede med lymfødem.

Ved sub-analyse af kvinder med aksildissektion rapporterede 44,4 procent at være blevet diagnosticeret med lymfødem. Der blev ikke observeret en statistisk signifikant association mellem ændring i muskelstyrke og udvikling af lymfødem, hverken efter deltagelse i Krop & Kræft eller efter selvrapporteret deltagelse i styrketræning med tung belastning op til tre måneder efter deltagelse.

Studie 2

Studie 2 var et randomiseret cross-over studie, som inkluderede kvinder med aksildissektion, der modtog adjuverende taxanbaseret kemoterapi for brystkræft (n=21) (13, 14). Deltagerne blev tilfældigt allokeret til at deltage i en  styrketræningssession med enten lav (60-65 % af 1 repetition maximum (RM), to sæt af 15-20 gentagelser) eller tung (85-90 % 1RM, tre sæt af 5-8 gentagelser) vægtbelastning med en uge mellem de to styrketræningssessioner.

Ekstracellulær væske i armene blev målt med  bioimpedansspektroskopi (BIS) og dual X-ray absorptiometri (DXA), og symptomer på brystkræftrelateret lymfødem (fornemmelse af stramhed, tyngde, hævelse, smerte) blev registreret med en numerisk rating-skala. Målingerne blev foretaget umiddelbart før og efter styrketræningssessionerne samt 24 og 72 timer efter.

Studiet fandt, at der ved opfølgning 72 timer efter træningen ikke var forskel på det akutte respons efter styrketræning med lav og tung vægtbelastning, med undtagelse af omfanget af den ekstracellulære væske, der var mindre efter tung vægtbelastning, i forhold til let vægtbelastning.

Studie 3

Studie 3 var et randomiseret forsøg med parallel-gruppe-design (in submission, protokol (15)) . Kvinder, der inden deres brystkræftdiagnose var fysisk inaktive og som modtog adjuverende kemoterapi (n = 153), deltog 12 uger i enten: 1) HIGH: Superviseret multimodalt træningsprogram med tung styrketræning (85-90 % 1 RM, tre sæt 5-8 gentagelser) eller 2) LOW: Gangtræningsintervention med skridttæller og face-to-face rådgivning.

Data blev indsamlet ved baseline, samt efter 12 og 39 uger og inkluderede: hævelse af armene (BIS), arm volumen (DXA), selvrapporteret hævelse, og lymfødemsymptomer, muskelstyrke (1 RM) samt selvrapporteret brystkræftspecifik funktion og symptomer (EORTC QLQ-BR23).

Studiet fandt ingen forskel mellem grupperne efter 12 uger, hvad angår hævelse målt ved BIS og selvrapporterede symptomer (tyngde, stramhed og hævelse). Endvidere blev der observeret større reduktioner i smerte og armvolumen i HIGH gruppen sammenlignet med LOW.

Analyser af muskelstyrke fandt, at HIGH-gruppen øgede muskelstyrken i overekstremiteterne (p <0,05) sammenlignet med LOW. Selvom der ikke var forskel mellem grupperne, var bryst- og armsymptomer reduceret ved 6 og 12 uger i HIGH gruppen.

Konklusioner og perspektivering

Resultaterne fra denne afhandling indikerer, at kvinder med brystkræft i risiko for at udvikle brystkræftrelateret lymfødem, kan deltage i og profitere af progressiv styrketræning med tunge vægte under behandling med taxanbaseret kemoterapi uden at øge risikoen for at udvikle lymfødem. Set i lyset af det dosis-respons-forhold, der er mellem belastning og fremgang i muskelstyrke og -funktion samt knogledensitet, kan der formentlig opnås større fordele ved styrketræning med tungere vægte end lettere.

Da denne afhandling tyder på, at styrketræning med tung belastning er sikker at udføre, bør fremtidige undersøgelser derfor sammenligne styrketræningsprotokoller for at klarlægge den optimale styrketræningsdosering for brystkræftoverlevere i risiko for at udvikle lymfødem.

Hent referencelisten