Fik du stemt?

Foråret for fysioterapeuter stod i demokratiets ånd. Først var der direkte valg til formandskabet, dernæst valg af regionsformænd, fulgt af overenskomsten for offentlige ansatte og valg af nye sektionsbestyrelser i det private, og senest skulle Danske Fysioterapeuters øverste myndighed, repræsentantskabet, vælges.

Et forår med frihed til, at hver enkelt fysioterapeut kan blive hørt, så de tillidsvalgte får mandat til at sætte rammerne for fremtidens fysioterapi, baseret på flertallets interesser. Fik du stemt?

Statistikken viste, at 29 procent stemte til formandsvalget, og kun 16 procent af de stemmeberettigede fysioterapeuter og studerende stemte til repræsentantskabsvalget. Langt fra en demokratisk festdag, og sådan har det været i flere år.

En rundspørge i Lægeforeningen, Ergoterapeutforeningen og Dansk Psykolog Forening viser lignende resultater, og det bliver ofte fremført som et argument, når man evaluerer resultaterne og igennem årene har stillet sig tilfreds. Efter min mening er det dog en opgivende undskyldning for et alvorligt demokratisk problem i foreninger, som bryster sig af at stå på demokratiets fundament.

Lav stemmeprocent giver magt til de få

Med så lave stemmeprocenter risikerer man, at fagdemokratiet mister sin integritet og grundlæggende mening, da det åbner op for, at særinteresser kan få langt større indflydelse, end man i realiteten burde have mandat til. Det kan tolkes som et symptom på manglende kontakt til medlemmerne, og det er i særdeleshed bekymrende i en fagorganisation som Danske Fysioterapeuter, der stræber mod at organisere alle fysioterapeuter.

Valget til repræsentantskabet har direkte indflydelse på foreningens holdninger, og det handler om vores allesammens hverdag og fremtid. Er det i orden, at en fysioterapeut får 18.000 kr. pr. mdr. uden pension – for et fuldtidsarbejde? Går vi ind for, at genoptræning skal foregå i kommunerne, det private eller begge dele?

Er det rimeligt, at Danske Fysioterapeuter arbejder for, at et mindretal på ca. 600 fysioterapeuter enerådigt har ejerskabet til alt offentligt tilskud – 1,2 milliarder kr. i praksissektoren – , og hvilke afledte konsekvenser har det på iværksætteri, løn og arbejdsforhold? Skal vi have større fokus på stress og nedslidning blandt fysioterapeuter?

Ret, men også pligt til at deltage

Ovenstående er konkrete eksempler, jeg har mødt fra kollegaer, og jeg tror, at vi alle har set ting i hverdagen, hvor man ønskede, at det var anderledes. Derfor skylder vi os selv og vores kollegaer at lade vores stemmer blive hørt, og det starter med, at vi tør kigge indad. Fagdemokratiet giver os retten, men også forpligtigelsen til at være en del af fællesskabet og give vores mandat til politisk arbejde.

Som fagorganisation får vi berettigelsen fra medlemmerne, så når mandatet svækkes, skal vi i høj grad tage det alvorligt og handle derefter. Hvad er årsagen til at så få stemmer, og hvordan ændrer vi det? Vi har brug for at få skabt en ny kultur, hvor fagdemokratiet og medlemmerne i højere grad er i centrum. En ny kultur, så de andre fagorganisationer vil søge hen mod fysioterapeuterne for at få inspiration.

Det starter med dig, din kollega og Danske Fysioterapeuter.