Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Gæsteprofessorat skal løfte forskningen i fysioterapi og ergoterapi

Professor Maurits van Tulder vil arbejde på at implementere forskningen i fysioterapi i klinisk praksis. Et af værktøjerne er ansøgninger om flere forskningsmidler. For uden økonomi, ingen forskning.
Maurits van Tulder understreger, at han er taknemmelig for at få lov til at præge forskningen i Danmark. Han har allerede et netværk af danske forskere, herunder fysioterapeut, professor, Per Kjær, og kiropraktor, professor Jan Hartwigsen fra Syddansk Universitet. Det er også planen at samarbejde med forskere på Aalborg Universitet. Foto: Jesper Voldgaard

Den hollandske professor Maurits van Tulder elsker udfordringer. Han behøvede derfor ikke lang betænkningstid, da han fik tilbudt et gæsteprofessorat for en femårig periode på Aarhus Universitetshospital.

Han har siden september 2017 været tilknyttet Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, med hovedopgaven at kvalificere den kliniske forskning og igangsætte bæredygtige forskningsprojekter, der kommer både patienter og terapeuter til gavn.

Maurits van Tulder er en travl mand, når han er i Danmark. ”Fysioterapeuten” var så heldig at møde ham i juni måned på det nybyggede hospital i Skejby. Her før sommeren var han i gang med at planlægge det kommende års samarbejde med blandt andet de kliniske afdelinger på hospitalet.

Fire gange om året forlader han sit professorat ved Vrjes Universiteit i Amsterdam med kurs mod Aarhus. Hans ophold varer typisk to uger, hvor han primært samarbejder med forskere på hospitalet, men også skaber kontakt til andre forskere inden for fysioterapi og ergoterapi i Danmark.

Samarbejde med forskerne

Forskningsenheden ligger dør om dør med de kliniske afdelinger, og på den måde er der rent fysisk kort vej fra praksis til forskning og viceversa. På hospitalet samarbejder han både med de to forskere Annemette Krintel Petersen og Lisa Gregersen Østergaard, de ph.d.-studerende i afdelingens forskningsenhed, udviklingsterapeuterne, afdelingsledelsen og de kliniske afdelinger.

”Arbejdet som professor på Vrjes Universiteit og her på Aarhus Universitetshospital er meget forskelligt, og det kan jeg lide. Her er jeg tættere på den kliniske praksis, og en del af min opgave er at få forskningen implementeret”, siger Maurits van Tulder.

Hans oplevelse er, at den praksisnære forskning har gode vilkår på de danske hospitaler, der er mindre hierarkiske og med en større grad af samarbejdsvillighed på tværs af professioner og afdelinger, end han er vant til.

Til gengæld kommer han med erfaringer med økonomiske evalueringer af fysioterapi og ergoterapi. Man er i Holland langt fremme med den type af forskning, og han håber, han kan være med til at udvikle dette forskningsfelt i Danmark med afsæt i fysio- og ergoterapiafdelingens forskningsprojekter.

Det lange seje træk

Maurits van Tulder er ikke fysioterapeut, men humanfysiolog, og har i mange år forsket i bevægeapparatet. Et af hans første forskningsprojekter omhandlede behandling af smerter i lænderyggen, hvor han undersøgte effekten af fysioterapi på smerter. Siden har han specialiseret sig i økonomiske evalueringer af forskellige interventioner.

I de senere år har han som professor ved universitetet i Amsterdam primært været forskningsleder og derfor været involveret i  mange forskellige typer af projekter indenfor sundhedsvæsenet. Selvom der næsten er gået et år, siden Maurits van Tulder tiltrådte gæsteprofessoratet, er der endnu ikke kommet konkrete forskningsresultater ud af det.

”Så hurtigt går det slet ikke. I første omgang har jeg dels arbejdet på at konsolidere forskergruppen og forbedre fondsansøgningerne, dels arbejdet med et projekt omkring afprøvning og udvikling af måleredskaber i ergo- og fysioterapi. Et projekt, der allerede var i gang, inden jeg tiltrådte. Det er et meget vigtigt projekt, da mange af de test, der bruges, ikke er forskningsmæssigt underbyggede. Og det skal der gøres noget ved. Vores mål er at udvikle bedre måleredskaber, der kan benyttes af terapeuterne på hospitalet”, fortæller Maurits van Tulder.

Forskerne kigger for eksempel på målinger med håndholdt dynamometer, der har vist sig at være brugbare, mens andre målemetoder, de har set på, enten ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt eller slet ikke kan anvendes. Deres håb er, at de også selv kan være med til at udvikle måleredskaber, der kan bruges på hospitalet.

Flere midler bedre projekter

En af forudsætningerne for at bedrive højkvalitetsforskning er at få del i de store fondsbevillinger. Derfor var fondsansøgninger noget af det første, Maurits van Tulder tog fat i, og han har sammen med forskningsenheden søgt midler til nogle af de større projekter, der er planlagt. Bedre fondsansøgninger kan sikre flere midler, og det er der brug for til de store projekter.

”Flere midler giver bedre forskning, og det bliver lettere at få midler til at forske, næste gang, man søger,” forklarer Maurits van Tulder.

Der er på nuværende tidspunkt to store projekter i støbeskeen: Man skal undersøge cost-effectiveness af hjerterehabilitering. Derudover er det planen at se nærmere på, hvilken type rehabilitering, der er den mest effektive og bedste efter en nakkeoperation. Her skal forskerne finde frem til øvelser, og hvordan man kan fastholde motivationen ved hjælp af blandt andet telerehabilitering.

Fysioterapi går en god fremtid i møde

Maurits van Tulder har igennem mange år fulgt fysioterapiprofessionen i sin forskning og i sit netværk med fysioterapeuter som forskere. Men han kan ikke genkende den dommedagsprofeti, som professor David Nicholls bogudgivelse, ”The end of physiotherapy (omtalt i Fysioterapeuten nr. 3), lægger op til.

”Tværtimod, fysioterapi har haft en hård periode de sidste 20 år, men nu er professionen blevet stærkere. Der er kommet meget evidens for, at fysioterapi blandt andet kan hjælpe patienter med kroniske smerter. Man er også ved at forstå, at det kan være fornuftigt at investere i en behandling, der både er effektiv og relativt billig i forhold til mange andre. Og så er der en helt anden forståelse af betydningen af genoptræning hos beslutningstagerne i dag. Så jeg er ret optimistisk i forhold til fysioterapiens fremtid”, siger Maurits van Tulder.

Han er heller ikke enig i kritikken af, at forskningen inden for fysioterapi skulle være for ensidigt fokuseret på den naturvidenskabelige tilgang.

”Det er rigtigt, at i de første år, jeg forskede, fokuserede vi primært på den biomedicinske model og valgte for eksempel udelukkende at se isoleret på muskler. Senere fandt man frem til, at patienten også var vigtig – ikke kun patientens adfærd og holdninger, men også patientens omgivelser og sociale netværk. Og hvis vi skal brede det yderligere ud, så har arbejdet også betydning, og mange af fysioterapeutens patienter er jo i arbejde. De fleste studier i dag inddrager således flere forskningsdesign, der ser på forskellige aspekter af patienternes problemer”.