"Her er jeg i de bedste hænder"

DHC står der på de automatiske glasdøre, som fører ind til Dansk Hovedpinecenter. Støjen fra parkeringspladsen og hovedbygningen ved siden af fortager sig med det samme, når dørene glider i bagved. Lyset er dæmpet, og sekretæren i receptionen taler i en lavmælt tone. I venteværelset er der et skilt, hvor der står, at man kan henvende sig i receptionen, hvis man har brug for ørepropper.

Der er ingen tvivl om, at folkene bag den nye bygning ved, hvordan lys og høje lyde kan føles som en issyl igennem kraniet, hvis man har dunkende hovedpine.

I et behandlingslokale nede ad gangen møder vi Helle og hendes fysioterapeut, Nina Caspersen, som er den, der koordinerer hendes forløb. Helle, der er 46 år, har været patient på centret i tre år. Migræne og spændingshovedpiner har fyldt rigtig meget i hendes liv, siden hun var ti år gammel.

”Jeg har gennemsnitligt hovedpine hver anden eller hver tredje
dag,” fortæller Helle, der er akademisk medarbejder.

Nogle perioder er værre end andre. Hvorfor det er sådan vides ikke, ligesom der heller ikke er nogen forklaring på, hvorfor de voldsomme hovedpiner og migræner er opstået.

Skal holde sig på 80 procent

En kombination af afspænding, biofeedback og styrketræning har bl.a. hjulpet Helle, og har givet hende flere værktøjer til at håndtere hovedpine- og migræneanfaldene med.

”Jeg er meget bevidst om ikke at tage for meget medicin, for at undgå et forbrug, der i sig selv kan give hovedpine,” fortæller Helle, som også får forebyggende medicin mod migræne.

Især har biofeedbacken og de fysioterapeutiske øvelser øget hendes bevidsthed om, hvilke muskler hun spænder op i, i forskellige situationer.

”I vores behandling kommer vi hele vejen rundt om bevægelserne i hverdagen, for at dæmme op for triggerne,” fortæller fysioterapeut Nina Caspersen.

”Vi ser på arbejdsstillinger, motion og kropsholdningen generelt. Og så er det også rigtig vigtigt, at patienterne lærer deres kropsignaler at kende. Hvad sker der forud for et migræneanfald? Hvor spænder hun op, og hvor gør det ondt?,” siger Nina Caspersen og illustrerer på et stykke papir, hvordan kroniske hovedpinepatienter skal holde sig på 80 procent af, hvad de fornemmer, de kan yde – både når det handler om træning, arbejde og andre aktiviteter.

For Helle har en forstående arbejdsgiver og en § 56-ordning, der betyder, at hendes arbejdsgiver kan få lønrefusion allerede ved første fraværsdag, været udslagsgivende for, at hun kan passe et almindeligt arbejde.

”Det har været en stor lettelse for mig at komme herud. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er i de bedste hænder. Den behandling, jeg får her, er både veldokumenteret og individuelt tilpasset ud fra deres store erfaringsgrundlag med kronisk hovedpine.”

Helle, som er patient på Dansk Hovedpinecenter, ønsker at være anonym, men redaktionen er bekendt med hendes identitet.