Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Bassintræning er effektivt og sjovt

Borgere, der ikke kan gå uden hjælpemidler, fører sig pludselig frit frem i vandet. Og så er det oven i købet skægt. Folk bliver afhængige af fysioterapien i varmtvandsbassinet hos Rikke Bertelsen og Katrine Knudby Nielsen i Århus.
Fysioterapeuterne står som udgangspunkt på kanten af bassinet til holdtræning, for man mister overblikket, hvis man står i vand til livet. Men de springer i, når de har borgere på individuel basis. Foto: Claus Sjödin.

Vandet skinner lyseblåt, og luften er tyk af tavs koncentration, kun afbrudt af et par udmattede pust. Selvom der blot er få krusninger i vandet, er der fuld aktivitet: Der bliver jogget igennem under vandoverfladen. Fysioterapeut Katrine Knudby Nielsen griber en orange skumslange og beder deltagerne løfte den over hovedet i en halvcirkel og lave sidestræk. Deltagerne lytter og bøjer sig i takt, fra side til side. Vi befinder os i svømmehallen i Lokalcenter Møllestien, et aktivitetscenter i Århus Midtby. Her dirigerer fysioterapeuten de 12 deltagere på ugens hoftehold fra kanten af varmtvandsbassinet.

Folk kommer i årevis 

”Vand er et rigtig godt træningsmiddel med nogle særlige egenskaber, som vi forsøger at udnytte. Vandets opdrift gør f.eks., at man kan komme længere ud i bevægelserne, end man kan på land,” forklarer Katrine Knudby Nielsen. Sammen med fysioterapeut Rikke Bertelsen står hun for Århus Kommunes hold i varmtvandstræning. De to unge kvinder underviser på 17 hofte-, skulder-, ryg-, knæ, ai-chi- og gravidhold samt hold for brystopererede. Det 12 gange 8 meter store bassin er i det hele taget velbesøgt: ca. 1100 badebukser, badedragter og svømmehætter sænker sig hver uge ned i det tempererede vand, som er fuldt booket alle ugens dage, fra 9 morgen til 22 aften, en stor del i foreningsregi. Deltagerne på fysioterapiholdene er en bred vifte af borgere i alle aldre, som har helbredsproblemer. Nogle skal genoptrænes efter operation eller skade, andre lider af kroniske smerter. Nogle kan nøjes med et forløb på otte uger, mens andre bliver ved med at komme i årevis.

Knæløft er sjovt

En af de langtidsholdbare deltagere er Janne Thorlund, 65 år og pensionist. Hun brækkede et lårben i en cykelulykke seks år tilbage og har gået her on and off lige siden. Sidste år fik hun en ny hofte, og har derfor også brugt varmtvandsholdet til genoptræning efter operationen. Selvom hun også træner på landjorden, er vandet hendes favoritelement.

”Det er forrygende dejligt at træne i vandet, for her kan man alt det, man ellers ikke kan. I vandet kan jeg lave høje knæløft, og i strækøvelserne kommer jeg ud i steder, jeg ellers ikke kan komme,” forklarer hun.

Janne Thorlund gik egentlig til genoptræning i et lokalcenter med maskiner, men hun mistede motivationen.

”Min fysioterapeut blev mere og mere fortvivlet. Til sidste spurgte hun, hvad jeg egentlig kan lide, og jeg svarede: Vand! Så tog hun mig med herned. Og jeg giver den gas, når jeg er her, for det er så sjovt, og man får det så godt i kroppen,” fortæller Janne Thorlund.

Borgerne bliver lettere

Træning i varmt vand er særligt velegnet til mennesker med smerteproblematikker, ledsygdomme, tidlig rehabilitering og efter blodprop eller hjerneskade, bl.a. på grund af vandets temperatur på 33 grader, forklarer Katrine Knudby Nielsen.

”Varmen i sig selv virker smertedæmpende, og kombineret med vandets opdrift giver det bedre mulighed for at træne en kropsdel, der ellers er smertefuld, eller et led med bevægeindskrænkning. Det er f.eks. godt for kvinder, som har haft brystkræft og har arvæv efter operation. De oplever, at de bliver mere smidige i vandet.”

Der er påvist effekt på gangfunktion, smerte, balance og bevægelighed ved varmtvandstræning. Blandt andet fordi opdrift, turbulens og inerti kan udnyttes i træningen.

”Man bliver 40-90 procent vægtaflastet i vand, og dermed kan man begynde at træne langt tidligere end på land. F.eks. ved restriktioner på vægtbæring af underekstremiteten. Studier viser desuden, at man hurtigere kan opnå bevægelighed indenfor f.eks. skuldergenoptræning, når vandets opdrift udnyttes. Man opnår det samme på land efter tre måneders træning, men det går altså hurtigere i vandet,” siger Katrine Knudby Nielsen.

Rikke Bertelsen fortsætter: ”Vandet har et hydrostatisk tryk, der har en positiv virkning på kredsløbet, hjertet, respirationsmusklerne, lungerne, nyrerne og det autonome nervesystem og giver øget blodgennemstrømning til muskler og hjerte.”

Får friheden tilbage

De to fysioterapeuter fortæller enstemmigt, at det er et gennemgående træk, at mange borgere kommer igen og igen.

”Vi møder borgere med et stort tab af funktionsevne og livskvalitet, som får mod på at bevæge sig igen, fordi de får en positiv oplevelse i vandet. Nogle har så store smerter, at de kun kan være i vandet i ti minutter, før de må gå op igen. Andre har vandskræk. Fælles for dem er, at de alligevel vender tilbage. For det rykker en smule, hver gang de oplever noget positivt, og mange opnår at kunne gennemføre hele træningen, når de nærmer sig enden af forløbet på otte uger,” forklarer Rikke Bertelsen.

Katrine Knudby Nielsen fortæller om en yngre mand, som efter en række rygoperationer var blevet stiv i ryggen. Efter træning på rygholdet en gang om ugen i to måneder, kunne han stille og roligt begynde at bevæge ryggen igen og genoptage sit hverdagsliv. En kvinde kunne ikke løfte armen over 90 grader på grund af en skulderskade, men trænede sig til fuld bevægelighed og erklærede sig til slut smerte- og medicinfri.

”Mange har det svært, når de kommer, men bliver glade af at være her. For hvis du f.eks. sidder i en kørestol hele dagen og kommer ned i vandet, oplever du, at du pludselig kan bevæge dig selvstændigt uden hjælpemidler. Du får friheden tilbage.”

Derudover indbyder det bløde element til leg, og det kan virke motiverende i sig selv.

”Vi er ikke i tvivl om den positive effekt af bassintræning. Nogle deltagere siger, de får mindre ondt, andre, at de bliver bedre til at gå. Det virker. Men det, vi også ser, er, at folk kommer igen, fordi det er sjovt. På den måde kan vi skabe en fastholdelse, som giver gode langtidseffekter. For hvis man synes, at det er drønkedeligt at træne, så får man det jo ikke gjort. Det handler om at finde et sted, hvor man lykkes,” siger Rikke Bertelsen.

Kvaliteten er vigtig

Rikke Bertelsen og Katrine Knudby Nielsen vil gerne understrege, at man ikke bare kan tage sine fysioterapeutiske øvelser og genbruge dem i vandet. Begge har taget kurser i regi af Dansk Selskab for Bassinfysioterapi, og det er en nødvendighed, hvis man vil undervise i disciplinen.

”Man skal kende vandets egenskaber og arbejde med dem. Man skal sætte sig ind i viden om opdrift, turbulens, inerti og hydrostatisk tryk. Man skal bruge sin faglighed, analysere bevægelserne og muskelarbejdet og vælge sine øvelser ud fra det. Det er meget vigtigt, at der er høj kvalitet i det, man laver. For det her er ikke bare bevægelse i vand. Det er fysioterapi i vand, og der er stor forskel. Vandet er ikke målet i sig selv, det er et middel, og vi bruger hele vores fysioterapeutiske bagage.”

Del eller udskriv artiklen
2 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Anders Mads Møller

    Der omtales forskning flere gange i artiklen. Kan i ikke smide referencer ind på disse så det er muligt at nærlæse?

    "Der er påvist effekt på gangfunktion, smerte, balance og bevægelighed ved varmtvandstræning. Blandt andet fordi opdrift, turbulens og inerti kan udnyttes i træningen."

    "Studier viser desuden, at man hurtigere kan opnå bevægelighed indenfor f.eks. skuldergenoptræning, når vandets opdrift udnyttes"
  • Kirsten Smidt Hansen

    Jeg er rigtig enig i artiklens konklusion. Har selv gået til varmtvandsgymnastik i Næstved i 30 år
    og kan ikke undvære det. Følger af slidgigt over hele kroppen, brystkræftoperation, brystfacetoparation, hofte- og knæoperation mm er blevet udtalt mindre efter de mange års træning i 33 grader vand 1-2 gange om ugen, årene rundt. Tak for en god artikel Rikke og Katrine.
    Kirsten Smidt Hansen, Næstved
    16.11. 2017
Indsend kommentar