Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

'Vi kan ikke nå det, vi gerne vil'

Hverdagen som fysioterapeut på landets sygehuse har ændret sig markant i løbet af de seneste ti år. Fysioterapeuterne får flere opgaver og har mindre tid til patienterne. Fysioterapeut Anders Jæger Nielsen fra Herlev Hospital oplever, at det går ud over kvaliteten.
”At have tid er en ting. At levere et tilfredsstillende stykke arbejde er noget andet. De fleste dage når vi det, som ledelsen forventer. Men hvis vi kigger på vores faglighed og den kvalitet, vi gerne ville levere, så er der stor forskel,” siger Anders Jæger Nielsen, som er fysioterapeut på Herlev Hospital og tillidsrepræsentant. Foto: Henrik Frydkjær

Fysioterapeuterne på Herlev Hospital inddeler dagene efter farverne rød, gul og grøn. De grønne er de travle, men gode dage. Dem, hvor der er fuld bemanding, og hvor krav og ressourcer stemmer overens. De gule er de meget travle dage, hvor tempoet er højt, fordi der mangler personale. De røde er de alarmerende travle dage, hvor det strømmer ind med akutte patienter, og hvor fysioterapeuterne må prioritere benhårdt til fordel for de patienter, der har størst behov.

”Desværre er der kommet langt flere af de gule og røde dage de seneste år, og så bliver det en stor udfordring at give en tilfredsstillende behandling til alle,” siger fysioterapeut Anders Jæger Nielsen.

Patienterne var i bedre tilstand før

Anders Jæger Nielsen har været ansat som fysioterapeut på Herlev Hospital siden 2006 og er tillidsrepræsentant for sine kollegaer. Spørger man, om han kan genkende billedet af, at mere end halvdelen af fysioterapeuterne på sygehusene i en ny undersøgelse siger, at de har svært ved at løse deres opgaver tilfredsstillende, er det korte svar: ”Ja!”

”At have tid er en ting. At levere et tilfredsstillende stykke arbejde er noget andet. De fleste dage når vi det, som ledelsen forventer. Men hvis vi kigger på vores faglighed og den kvalitet, vi gerne ville levere, så er der stor forskel.”

Ligesom fysioterapeuterne på de fleste af landets sygehuse oplever han, at der er blevet færre kollegaer, flere opgaver og mindre tid til at udføre dem. Fysioterapeuterne løber stærkere og har færre minutter til den enkelte patient.

”Vi når de krav, der bliver stillet fra ledelsen, men arbejdspresset de sidste ti år er øget i en grad, der gør, at vi ikke kan tilbyde patienterne det samme som før i tiden. Dengang havde vi mere tid til at bringe patienterne i en bedre tilstand, inden de blev udskrevet, end vi har i dag,” fortæller han.

Ser patienten for lidt

”Vi vil gerne bidrage meget mere, end vi gør nu. Med at identificere patienternes genoptræningsbehov, ved at genoptræne deres funktionsevner, og ved at støtte op om den gode udskrivelse. Men det er der ikke rammer til. I dag er vi nødt til at foretage en knivskarp prioritering mellem vores patienter. Hvem har mest behov?”

Mange patienter bliver udskrevet kort tid efter, de er indlagt, og ofte når fysioterapeuten ikke at se sin patient mere end én gang under den korte indlæggelse. Alle skal som minimum have en vurdering af funktionsevnen ved indlæggelse og en plan for genoptræning ved udskrivelse, og kvaliteten skal være i top. Det kan være svært at leve op til, hvis man kun møder patienten en til to gange under en indlæggelse.

”Vi ser patienterne langt færre gange, end vi gjorde tidligere. Det er jo ikke kun dårligt, at mange bliver hurtigt udskrevet, for vi er blevet hurtigere til at udrede og behandle, og der er jo fordele ved at restituere i eget hjem. Men vi ser en del genindlæggelser, og det er der flere grunde til. Hvis der var tid til at se patienterne, mens de er indlagt på sygehuset, med samme frekvens som før i tiden, ville det gøre en stor forskel for patienterne,” siger Anders Jæger Nielsen.

Fysioterapeuten oplever oven i købet, at nogle patienter har dårligere funktionsevne, når de bliver udskrevet, end da de blev indlagt.

”Der er eksempler på folk, som er kommet ud fra hospitalet i dårligere tilstand efter en indlæggelse. Det kunne vi have undgået, hvis vi havde haft rammerne til at genoptræne dem mere. Vi forsøger selvfølgelig at få dem i så god funktionsevne som muligt, men det er langtfra nok. Vi kan ikke nå det, vi gerne vil.” siger han.

Hoften gik af led

Andre genindlæggelser kunne være undgået ved et tættere samarbejde med kommunerne. De seneste år er hospitalets andel i genoptræningsforløbet blevet mindre, og det stiller krav til, at kommunerne leverer en større del af patientens genoptræning. ”Vi havde en patient, der blev udskrevet efter en hofteoperation. Han kom tilbage efter kort tid, fordi den kunstige hofte var gået af led. Han var endnu ikke kommet i gang med at genoptræne i sin kommune på grund af ventelister. Den slags uheldige sager ser vi desværre en del af,” forklarer Anders Jæger Nielsen.

En drøm om faglig udvikling

Inden for de sidste to år har afdelingen for ergo – og fysioterapi på Herlev Hospital mistet fire fysioterapeutstillinger. Nu er det blevet besluttet at suspendere det omstridte produktivitetskrav på 2 procent årligt på hospitalerne, fra næste år. Anders Jæger Nielsen nærer et stille håb om, at det kan give mere ro.

”Jeg håber, vi igen kan finde fodfæste og mere plads til faglig udvikling, sparring og fordybelse. Det bliver altid fraprioriteret til fordel for patienterne. Men det er lige så vigtigt, at vi kan videreudvikle vores fag og udvide vores kompetencer.”

Læs også: Fysioterapeuter på sygehuse er under hårdt pres

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar