'Jeg giver andre den hjælp, jeg selv manglede'

Hvad laver du?

Jeg arbejder i den private virksomhed Jobs Partner, der sammensætter aktiveringsforløb for kommuner. Jeg er ansat i fire forskellige roller: traditionel fysioterapeut, mentor, underviser og tolk i kurdisk og tyrkisk. Arbejdet går ud på at hjælpe borgere på offentlige ydelser i den rigtige retning. Enten ved at gøre dem klar til at komme i arbejde eller i tunge tilfælde at øve sig på overhovedet at komme ud af døren hver dag. Aktuelt arbejder jeg for Fredensborg, Ballerup og Høje-Taastrup Kommune.

Hvilke borgere møder du typisk? 

Det svinger meget. I Ballerup arbejder jeg med unge på omkring 30 år, der har problemer på grund af angst, depression eller kostproblemer. I Fredensborg og Høje Taastrup arbejder jeg primært med borgere over 45 år, med anden etnisk baggrund end dansk. For eksempel tyrkisk, pakistansk og iransk. Jeg har en del kvinder omkring 50, der aldrig har været på arbejdsmarkedet, fordi deres mand har forsørget dem hele deres liv, til de blev skilt, eller han døde. Hvis de er vant til at holde sig hjemme, kan bare det at få dem til træning tre gange om ugen være en udfordring. Men det er interessant, fordi jeg selv kom til Danmark fra Tyrkiet som 18-årig og var husmor de første 11 år. Jeg kendte ikke engang ordet mentor. I det her job giver jeg andre den hjælp, jeg selv manglede.

Hvordan motiverer du den gruppe?

Nøgleordene er empati og tryghed. Nogle af mine borgere har aldrig været i et træningscenter og bliver utrygge af det. Så starter vi med at gå en tur i deres nærområde, hvor vi snakker om deres sociale relationer og fremtidsdrømme. Borgeren opfatter det som en hyggetur, mens mit mål er at snige lidt træning ind, uden at hun opdager det. Naturen ved Fredensborg fungerer rigtig godt til at træne balancen: Man kan gå hen over et ujævnt underlag, arbejde med temposkift og lave simple øvelser. Jeg har altid en elastik med i tasken.

Hvordan påvirker det forholdet til borgeren, at du også er hans/hendes tolk?

Hvis der skal indkaldes en ekstern oversætter til møder med kommunen eller lægen, får borgeren let følelsen af, at der sidder en masse fremmede mennesker og kigger på hende. Fordi jeg også kan fungere som tolk, sparer vi i hvert fald en person. Somme tider kan jeg se på borgeren, at hun føler sig lettet fra første sekund, vi har sammen - ikke bare fordi jeg forstår hende rent sprogligt, men også fordi jeg forstår hendes kultur og traditioner.

Betyder kultur og traditioner lige så meget som sproget?

Bestemt. Jeg arbejder også med arabisktalende borgere, som jeg sprogligt er langt fra, men hvis kultur ligger tættere på den tyrkiske end den danske. Det hjælper mig til at forstå deres værdier, som f.eks. er et stærkt tilhørsforhold til familien, men også til at tilpasse lavpraktiske detaljer i undervisningen. Jeg kan gøre kostvejledningen mere relevant i deres daglige liv, når jeg ved, at det er almindeligt for dem at spise olivenolie til morgenmad i stedet for en typisk dansk ting som smør.

Dit arbejde er meget alsidigt. Savner du at kunne fokusere på fysioterapien?

Nej, tværtimod har jeg altid min faglighed med mig. Jeg har kombineret to kurser, et i smertevidenskab og et i BBAT 1, Basic Body Awareness Therapy, som bl.a. fokuserer på at forstå det psykologiske indhold i kropslige oplevelser. Jeg får mulighed for at udforske den retning inden for fysioterapi via mentorarbejdet. Jeg arbejder med flere borgere, der er flygtet fra krig og har oplevet at miste et nært familiemedlem. I de tilfælde kan det vise sig, at den fysiske smerte i virkeligheden skyldes, at de har været så optaget af et psykiske traume, at de har glemt at lytte til kroppens signaler. Der er den vigtigste behandling at få dem aktiveret, så de ikke har så meget tid til at gå rundt og tænke derhjemme.