Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Samme resultater efter 1 km-test og konditest

FORSKNINGSNYT // Dette studie har til formål at undersøge om resultatet fra en 1-km-test på løbebånd kunne reproduceres med en tilsvarende udendørs test-protokol.

Baggrund

Maksimal iltoptagelse (VO 2 peak) er det mest anvendte parameter for vurdering af kondition, kardiovaskulær helbred, prognose og effekt af en træningsintervention. Da utrænede kan have svært ved en maksimaltest, er det relevant at finde en submaksimal test, som kan reproduceres pålideligt, og som er et gyldigt estimat på kondition. Udendørs gang i moderat hastighed er en af de mest almindelige motionsaktiviteter for voksne, og ikke mindst for ældre eller personer med kronisk sygdom.

Formål

At undersøge om resultatet fra en 1-km-test på løbebånd kunne reproduceres med en tilsvarende udendørs test-protokol.

Metode

50 mandlige patienter mellem 31 og 85 år med stabil hjertesygdom, som var henvist til hjerterehabilitering, gennemførte indenfor en uge to konditest på hhv. løbebånd eller grussti i tilfældig rækkefølge. Patienterne indtog vanlig medicin, måtte ikke spise før testen og træne hårdt i de to dage op til testen. Patienterne blev instrueret i at gå med moderat hastighed svarende til 11-13 på Borg skala. Pulsen blev kontrolleret med pulsur. Løbebåndstesten var i et tidligere studie valideret mod maksimal iltoptagelsestest. Der findes således en formel til at estimere maksimal iltoptagelse. Testen startede med hastighed på 2 km/t, som blev øget med 0,3 km/t hvert halve minut indtil en anstrengelsesgrad svarende til Borg 11-13 var nået. Hastighed og varighed for 1 km-distancen blev registreret. Udendørstesten blev udført på en 200-meter bane på grussti uden bakker. Testen startede efter 200 meters opvarmning med en anstrengelsesgrad 9-11 på Borg skala, hvorefter patienten øgede hastigheden til 11-13 på Borgs Skala og holde denne i fem omgange. Testens varighed blev registreret. Overensstemmelsen mellem de to testprotokoller blev sammenlignet ved at indtaste test-varighed, alder, højde, vægt og puls i en formel, som estimerede VO 2 peak.

Resultater

Ganghastigheden var lidt højere i udendørstesten, men pulsen var ikke signifikant forskellig i de to test. Den gennemsnitlige puls under de to test svarede til 68 % af max puls (220-alder). Der var ikke forskel på den estimerede VO 2 peak for de to test, som i gennemsnit var 26,4 og 26,8 ml O2/kg/min. Der var en signifikant korrelation mellem de to test.

Konklusion

Udendørstesten kunne reproducere resultaterne fra 1 km-løbebåndstesten, og kan anvendes til estimering af VO 2 peak hos patienter med hjertesygdom. Testen anbefales til overgange mellem superviseret træning og selvtræning, idet patienterne kan lære at teste sig selv i deres lokalområde.