Nye anbefalinger for behandling af lumbal spinalstenose
NKR om lumbal spinalstenose
Sundhedsstyrelsens retningslinje ”NKR for behandling af lumbal spinalstenose” er publiceret på fysio.dk sammen med link til andre retningslinjer, der er relevante for fysioterapeuter.
Klinsk retningslinje for lumbal stenose
Se også retningslinjen på Sundhedsstyrelsen hjemmeside
Ifølge Sundhedsstyrelsens nye nationale retningslinje (NKR) for behandling af lumbal spinalstenose bør man overveje at tilbyde superviseret træning og genoptræning, mens ledmobiliserende behandling kun skal tilbydes ved samtidige rygsmerter. Anbefalingerne fraråder medicinsk smertebehandling af de neurogene smerter med paracetamol, NSAID, muskelrelaxantia, opioider og rutinemæssig anvendelse af medicin mod neurogene smerter på grund af usikker effekt og bivirkninger. Den medicinske behandling kan overvejes, såfremt patienten også har rygsmerter.
Operation bør overvejes, hvis den ikke-kirurgiske behandling ikke har haft effekt, og patienten har haft symptomerne i længere tid.
Ældre med lumbal spinalstenose
Retningslinjen omfatter ældre over 65 år, hvis funktionsniveau er betydeligt påvirket af symptomerne. Patienterne har typisk funktionsbegrænsende symptomer i form af neurogen claudicatio med smerter og føleforstyrrelser i ét eller begge ben. Symptomerne forværres ofte ved gang, den stående stilling og lumbal ekstension. De kan desuden have balanceforstyrrelser, og nedsat muskelkraft i underekstremiteterne.
Fysioterapeuterne Simon Simonsen og Helle Algren Brøgger var udpeget af Dansk Selskab for Fysioterapi til at indgå i arbejdsgruppen.
Svag evidens på området
Der gives kun svage anbefalinger for de undersøgte interventioner i retningslinjen, og det gælder såvel træning, ledmobilisering som den medicinske og kirurgiske behandling.
”Der er desværre ikke megen evidens på området, og dén evidens, vi har fundet, er af lav eller meget lav kvalitet”, forklarer Helle Algren Brøgger, der er ph.d.-studerende på Rygcenter Syddanmark i Middelfart og lektor på fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg-Haderslev.
”Det er vigtigt at være opmærksom på, at retningslinjen er rettet imod en subgruppe af patienter med betydende funktionsevnenedsættelse. Den forholder sig ikke til, hvad vi skal tilbyde patienter med degenerativ instabilitet, eller patienter der ikke kan opereres pga. svær komorbiditet. Den har heller ikke forholdt sig til tilbud rettet imod tilpasning
til dagligdags aktiviteter, understøttende samtale, smertehåndtering, selfefficacy, adherence og motivation”, fortæller Helle Algren Brøgger.
Træning
Det var arbejdsgruppens vurdering, at generel fysisk aktivitet og træning efter operation er gavnligt, og at træningen bør tilpasses individuelt.
”Når der ikke er stærk evidens for eller imod en intervention, opvejes fordele, bivirkninger og patientpræferencer. Det har vi også gjort i anbefalingerne om både
operation, træning, ledmobilisering og medicinsk behandling. Selvom vi ikke fandt studier med entydig evidens af specifikke øvelser til at påvirke de neurogene smerter, har vi i anbefalingerne inddraget vores viden om velkendt effekt af den mere generelle træning og fysisk aktivitet på helbredet”, siger Helle Algren Brøgger.
Er der ikke effekt af den ikke-kirurgiske behandling skal patienterne revurderes, og man bør overveje, om patienten skal viderehenvises til kirurgisk vurdering.
De to fysioterapeuter i arbejdsgruppen
Helle Algren Brøgger er ph.d.-studerende på Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og lektor på fysioterapeutudannelsen i Esbjerg-Haderslev. Hun er udpeget af Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi.
Simon Simonsen er fra Vejle Rygklinik og udpeget af Dansk Selskab for Mekanisk Diagnostik og Terapi.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.
