Konditionstræning til personer med migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter

Migræne er en veldefineret hjernesygdom, hvor den bagvedliggende årsag endnu ikke er fuldt ud forstået. Arvelighed og miljø spiller en rolle for forekomsten (5).

Der er næsten to gange forhøjet risiko for migræne, hvis en pårørende af første grad lider af migræne (6). Migrænen forekommer oftest hos kvinder med en mand-kvinderatio på 1 til 4 (7). Migræne har stor indflydelse på familielivet og sociale aktiviteter (8).

Forekomsten af migræne i Europa er på 15 % (9). Der er en stor andel af personer med migræne, der lider af både spændingshovedpine og nakkesmerter. Befolkningsundersøgelser har således vist, at 94 % af de personer, der har migræne, også har spændingshovedpine, og at 89 % af dem også har nakkesmerter (7, 10).

Prognosen for migræne ser ud til at forringes, hvis man også lider af spændingshovedpine (11), og intensiteten af nakkesmerter kan være en indikator for, hvor hårdt man er ramt af migræne (12). Selvom andelen af personer med disse kombinerede tilstande er stor, er den stort set ikke beskrevet i litteraturen.

I klinikken ser vi ofte, at personer med migræne kan have en tendens til at undgå fysisk aktivitet, da de har en formodning om eller har oplevet, at det har fremprovokeret et migræneanfald. Provokationsstudier har vist, at de fleste personer med migræne ikke får udløst et migræneanfald af en maksimal  konditionstest (13, 14). Ved et igangværende migræneanfald kan fysisk aktivitet forværre migrænen, men mellem anfaldene kan mange være fysisk aktive uden nødvendigvis at få migræne af det.

En af de generelle anbefalinger for nonfarmakologisk behandling af migræne er bl.a. træning (15). I et nyere review og metaanalyse har konditionstræning vist positiv effekt på migrænevarighed (16). Hidtil har konditionstræning ikke været testet på personer, der lider af både migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter.

Fysisk aktivitetsniveau og livskvalitet

Vi ønskede at undersøge, hvor stor en andel af personer med migræne, der også led af spændingshovedpine og nakkesmerter i Dansk Hovedpinecenter. Samtidig ønskede vi at undersøge denne gruppes fysiske aktivitetsniveau, psykologiske trivsel, stress og selv-vurderede helbred sammenlignet med raske.

Vi valgte derfor at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse (spørgeskemaerne blev testet for face- og indholdsvaliditet i første studie) af 200 personer med migræne og 100 raske kontroller.

Der var 148 personer med migræne, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen, heraf var der 67 %, der også led af spændingshovedpine og nakkesmerter. Der var kun 11 % som led af migræne alene. Gruppen med de kombinerede tilstande havde lavere fysisk aktivitetsniveau, psykologisk trivsel og selvvurderet helbred samt højere stressniveau sammenlignet med raske.

Konditionstræning

For at undersøge effekten af konditionstræning blev der gennemført et randomiseret kontrolleret forsøg. Der blev rekrutteret 70 personer, der alle led af både migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter. Efter fire uger, hvor deltagerne skulle udfylde hovedpine- og nakkesmertedagbog, blev deltagerne randomiseret til enten træningsgruppe eller kontrolgruppe.

Begge grupper fortsatte med at udfylde dagbøger under forløbet. Træningsgruppen konditionstrænede tre gange om ugen i 12 uger. De kunne vælge mellem cykling, cross-training eller rask gåtur, det skulle dog være en blanding af cykling og træning på cross-trainer eller rask gåtur.

Da en del personer med migræne tager beta-blokkere som forebyggende medicin, valgte vi at regulere træningsintensiteten ud fra en modificeret udgave af Borgs skala for selvvurderet anstrengelse til at vurdere deltagernes forpustelse (17).

Træningen bestod af:

• 10 min. opvarmning (lettere forpustet, samtale mulig. Borg 11-13)
• 30 min. intens træning (forpustet, korte sætninger. Borg 14-16)
• 5 min. puls ned (lettere forpustet, samtale mulig. Borg 11-13)

Kontrolgruppen fik ingen behandling og måtte ikke opsøge anden behandling for hovedpine og nakkesmerter i forsøgsperioden.

Denne undersøgelse bestod af to studier. I første studie målte vi effekten på frekvens, smerteintensitet og varighed af migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter samt livskvalitet. I det andet studie målte vi på en række kvantitative sensoriske test, som graden af muskelømhed og smertetærskler for tryk og elektriske impulser.

Træningsgruppen reducerede migrænefrekvens, smerteintensitet og varighed. Denne effekt var dog ikke signifikant sammenlignet med kontrolgruppen. Træningsgruppen var markant mindre hæmmet af migrænen end kontrolgruppen, hvad angik husligt arbejde (f.eks. rengøring og havearbejde), arbejdet/studiet og deltagelse i sociale aktiviteter i familien. Ligeledes følte deltagerne sig mindre hæmmet af migræne, spændingshovedpine og nakkesmerter ved fysisk aktivitet. Der var ingen yderligere effekt på spændingshovedpine og nakkesmerter, ej heller på muskelømhed eller smertetærskler.

Perspektivering

Konditionstræning har en god effekt på migræne. En mulig forklaring kan være, at der sker en forbedring af smerteadfærd, fordi konditionstræningen giver et øget overskud, smerten fylder mindre, og man bliver mindre bange for at deltage i  dagligdagsaktiviteter.