Fægter med patentsystemer

Kirsten Pallesen stod på banegården i Århus og fik kolde fødder. Hun følte sig totalt presset. Skulle til DM i fægtning et par dage senere og i praktik på Københavns Kommunes Center for Kræft og Sundhed den følgende mandag.

”Hvad pokker laver jeg egentlig her? Hvorfor er det lige, jeg konkurrerer med de her mennesker”, tænkte jeg.

Forinden var Kirsten Pallesen blevet udpeget som en af tre nominerede til de studerendes Innovationspris 2013, og setuppet ved åbningsarrangementet for Forskningens Døgn på VIA University College i Århus var rent ud sagt overvældende med Kronprins Frederik og uddannelsesminister Morten Østergaard som overrækkelseskomité og masser af medieopmærksomhed omkring begivenheden.

”Og så var der en professionalitet over de andre nominerede, som jeg slet ikke kunne hamle op med. De havde både businesskort og logo og alt muligt, og så var de to grupper af tjekkede DTU- og universitetsstuderende”, siger Kirsten Pallesen, der bare mødte op som sig selv: en 22-årig førsteårsfysioterapeutstuderende med en rimeligt simpel idé.

”Oh my God!”

Da det viste sig, at det var hendes indlægssål til genoptræning af ankelskader, der fik flest stemmer og vandt de 50.000 kroner, tabte hun næsten mælet. Noget der ellers ikke ligger til hende.

”Oh my Good, tænkte jeg. Det var altså helt surrealistisk pludselig at stå der og snakke med kronprinsen om ankelskader! Men det var da rigtig fedt, at det ikke var setuppet, der var afgørende, men idéerne i sig selv”, siger hun og giver et bud på, hvorfor hun løb med prisen:

”Der var sikkert mange, der genkendte scenariet med en ankelskade, som man ikke får genoptrænet ordentligt, fordi vippebrættet ødelægger gulvet, eller hvad ved jeg. Min sål gør det lettere og derfor formentlig mere effektivt at genoptræne ankelskader, fordi man rent faktisk får det gjort”, sammenfatter hun.

Formidlingen af projektet var altså let at gå til, og dommerpanelet kvitterede med følgende svada: ”Ankelskader rammer et relativt bredt udsnit af befolkningen – én eller flere gange i livet. Sole Option er en særlig indlægssål, der kan genoptræne den skadesramte, alene ved at personen bytter standardsålen i sin sko ud og står eller går med SoleOption i skoen.

SoleOption formodes at kunne udvikles, testes og lanceres i markedet relativt hurtigt og for relativt få midler. Det er et godt tænkt koncept med interessant potentiale.”

Mødet med patentmuren

Umiddelbart efter al festivitassen holdt det hele desværre op med at være simpelt.
Det gik op for Kirsten Pallesen, at de 3000 kroner, hun havde lånt af sin ’roomie’ til at betale patentansøgningsgebyret dagen inden konkurrencen forslog som en skrædder i helvede.

”For en studerende på SU og uden job var det ellers noget af et økonomisk sats”, bemærker hun.

Men da hendes ansøgning blev besvaret med en række problematiserende indvendinger ledsaget af et afslag, indså hun, at hun havde kastet sig ud i noget, hun på ingen måde kunne overskue selv.

”Jeg opdagede, at patentsystemet er sådan en stor mur, man skal bruge en hel masse professionelle folk for at forcere. Man får et klart indtryk af, at her bliver man mødt med modstand fremfor af en udstrakt hånd i sagsbehandlingen”, siger Kirsten Pallesen, der valgte at bruge en pæn del af det udbetalte prisbeløb på køb af agentbistand. 

Siden har der været koblet en patentagent på sagen, imens Kirsten Pallesen står og undrer sig på sidelinjen.

”Lige nu er jeg i venteposition, og det er dybt frustrerende, når man intet kan gøre”, siger hun, og vil gerne citeres for at ’hele patentsystemet er absolut håbløst.’

”Jeg er sikker på, at det forhindrer mange gode opfindelser i at komme på markedet. Det burde være langt mere gennemskueligt, så fagfolk ikke skulle være tvunget til at bruge en formue på at få deres idéer igennem”, siger den unge prisvinder.

At finde sin retning

Alle andre steder er hun blevet mødt med velvilje og positiv interesse, muligvis hjulpet på vej af sin unge alder. Derfor har Kirsten Pallesen bevaret gejsten, men hun synes, det har været svært at holde fast i sig selv i turbulensen efter prisoverrækkelsen.

”Jeg er ret motiveret for at få min idé på markedet, men for det første oplever jeg patentomstændighederne som en stopklods, og desuden - hvis jeg selv skulle producere sålen - ville det kræve, at jeg kunne rejse en større formue til investering. Så jeg er nået til den konklusion efter et halvt års overvejelser, at det ikke er vejen for mig”, siger hun.

Drømmescenariet for Kirsten Pallesen er i stedet, at hun får sit danske patent, og at hun derefter finder en virksomhed, der vil købe licensen, sætte indlægssålen i produktion og stå for den videre produktudvikling.

”Efter at have været meget forvirret omkring min situation, har jeg erkendt, at det er fysioterapeut, jeg vil være; ikke forretningsmenneske, for så havde jeg jo nok søgt ind på CBS i stedet for Professionshøjskolen Metropol”, ræsonnerer hun og afviser muligheden af at kombinere de to ting.

”Det kan jeg slet ikke have i mit hoved, så min beslutning er at give mit studie første prioritet. Så må det med sålen komme i anden række”.

Sølvpapir og silikone

Indtil for nylig har Kirsten Pallesen dyrket fægtning på nationalt topplan, og da hun var plaget af ankelskader, tænkte hun, at der måtte være en smartere måde at træne en svag ankel på end på et vippebræt.

”Jeg sad hjemme ved køkkenbordet nogle aftener og legede med lidt silikonefugemasse fra byggemarkedet, lidt pap og noget sølvpapir for at efterligne den bevægelse vippebrættet giver, forklarer hun.

Det var på den måde, indlægssålen SoleOption opstod i en enkelt prototype str. 38, som Kirsten Pallesen selv bruger. Hun forklarer, at sålen består af en smal midtlinje i et lidt hårdere materiale end resten af sålen, og at det er materialeforskellen, der skaber den midtakse, der skal stabiliseres hen over.

”Man er altså hele tiden i kontakt med underlaget, men da man kun er i balance på midtlinjen, træner man anklens evne til at stabilisere, når man går rundt med sålen. Folk bliver som regel overraskede, når de mærker, hvor meget stabiliseringsarbejde, det egentlig kræver”, siger hun.

Kirsten Pallesen mener selv, at der er to fordele ved hendes opfindelse: Punkt ét, at man får lavet sine øvelser, fordi det er simpelt at gå til, og punkt to; at øvelsen ikke kan gøres forkert, fordi man ikke kan kommer ud i yderpositioner og dermed risikere at overstrække ledbåndene, som man kan på et vippebræt.

”Desuden vil sådan en sål være latterligt billig, hvis den kommer på markedet”, tilføjer hun og anslår, at hun selv har brugt 10 kroner på at fremstille sin.