Medvind kostede dyrt
”Kender du udtrykket couch potato?”, spørger Morten Graversen og lader det billede, ordet skaber på nethinden, stå alene et øjeblik.
”På dansk kalder vi dem sofakartofler, altså folk der ikke er så aktive. I vores klinik gælder det vel omkring 20 procent af samtlige patienter, imens 80 procent gerne vil være fysisk aktive. Ambitionen med min nye opfindelse er at få de 20 procent til at bevæge sig noget mere, og derfor er jeg simpelthen gået ind på deres præmisser”, forklarer han.
Læs de 6 andre opfinderes historier
Kirsten Pallesen: IndlægssålMorten Graversen er klar over, at hans nye idé nok får nogle til at trække på smilebåndet, men han syntes selv, det var så nærliggende, at han måtte føre idéen ud i livet. Derfor er han for tiden dybt optaget af at udvikle en lænestol, der nærmest er et siddende motionscenter – sofakartoflens ultimative drøm eller værste mareridt.
Et par afgangselever fra Designskolen i København og ingeniørstuderende fra Herning arbejder på højtryk for at få stolen bygget færdig som led i et tværfagligt afgangsprojekt, og den driftige idémand og klinikejer fra Struer følger processen nøje.
”Stolen kommer til at rumme fem forskellige funktioner, der gør, at man både kan træne balance, koordinationsevne, styrke og udholdenhed”, forklarer han.
Hvis det hele kommer til at spille, som Morten Graversen forestiller sig, behøver man altså ikke længere bevæge sig ud i verden for at træne, men kan blive siddende hjemme i varmen og se ’Bonderøven,’ imens man gør noget godt for sin fysik.
Dejligt med nogle tæsk
”Den kommer til at ligne et helt dagligdags møbel. Alle funktionerne bliver indarbejdet i designet på en usynlig måde, så det kommer skam til at se ordentligt ud, forsikrer Morten Graversen, der har haft et par kritiske designerøjne inde over tidligere i processen.
En typisk fejltagelse
Meget ofte, når man udvikler ideer foregår det sådan her:
Man får en idé til et produkt eller til løsningen af et problem. Så begynder man at udvikle ideen. Og til sidst undersøger man mulighederne for at sælge produktet eller idéen.
Men i stedet for at spørge kunderne, når ideen er færdigudviklet, bør det gøres, før den bliver udviklet. Det sparer både tid og penge.
Fokusér altså i første omgang på hvem dine kunder er, hvilke udfordringer har de, og vurder nøje om din ide eller dit produkt imødekommer disse udfordringer?
(Kilde: Opfinderrådgivningen)
”Ham fik jeg godt nok tæsk af”, siger han med begejstring i stemmen, for hvis der er noget man som opfinder IKKE har brug for, er det rygklappere. Det er Morten Graversens klare erfaring fra dengang han opfandt en talende kegle i 2009.
”Det er vigtigt, at man opsøger nogen, der gider tæske én. Jubeloptimister og rygklappere kan man ikke bruge til noget i en udviklingsproces”, siger han og forklarer, at det faktisk blev en dyr fornøjelse med al den medvind, han oplevede omkring keglen.
”Det var først langt henne i processen, jeg endelig mødte nogle skeptikere, der kunne rette mig ind. Det betød, at jeg blev sat på patentsporet alt for tidligt, imens keglen slet ikke var færdigudviklet”, forklarer han.
Patentansøgningen måtte derfor tilrettes adskillige gange, hvilket var både dyrt og tidkrævende, så alt i alt endte patentet med at koste Morten Graversen på den forkerte side af 100.000 kr. En udgift han kørte ind over sin dengang nystartede klinik og kun lige akkurat fik dækket ind, da han solgte sin licens i januar 2013.
”Når først man har startet patentprocessen op, så løber kasseapparatet bare”, advarer han.
”Jeg var selvfølgelig glad for opbakningen dengang, men i dag kan jeg se, at det ikke var spor optimalt. Jeg ville have været bedre stillet, hvis jeg havde mødt en erfaren mentor, der kunne stille alle de kritiske spørgsmål”, siger han.
”Jeg skulle også fra starten have opsøgt teknikske eksperter og repræsentanter for målgruppen i stedet for konsulenter og væksthuse. De endte med at bringe mig på vildspor, fordi jeg ikke selv havde fået kridtet banen op”, konkluderer han.
Designbeskyttelse og PR-værdi
I forhold til motionsstolen gør Morten Graversen nu langt hen ad vejen det modsatte af, hvad han gjorde sidst, også når det kommer til produktbeskyttelsen. Et emnefelt han slet ikke vil beskæftige sig med, før stolen er færdigbygget og præsenteret. Derefter vil han søge om designbeskyttelse.
”Det giver ikke helt samme beskyttelse som patentet, men til gengæld er det meget nemmere at håndtere og langt billigere”, fremhæver han.
At opnå designbeskyttelse koster under et par tusinde kroner, og man behøver ikke have dyre patentagenter koblet på.
”Så i forhold til sidst vil jeg slet ikke have det samme på spil rent økonomisk. Stolen bliver altså ikke et produkt, jeg pinedød skal have en gevinst ud af”, siger han og forestiller sig, at den fortrinsvist skal udnyttes PR-mæssigt til gavn for hans klinik.
Solgt i sidste øjeblik
Hvis ikke en interesseret licenskøber var dukket op og handlen faldet på plads i januar 2013, ville Morten Graversen muligvis have ladet patentet på den talende kegle falde. Den talende kegle er et avanceret legeredskab beregnet på at gøre børn mere fysisk aktive, opfundet af Morten Graversen og tidligere beskrevet i Fysioterapeuten (nr. 12 2009, red.).
”Patentet skulle fornyes i februar i år, og jeg syntes efterhånden, at projektet havde kostet mig temmelig mange penge, så jeg var nok ikke indstillet på at ofre mere”, siger han.
En overgang så det ellers ud som om, kegleidéen var ved at blive købt af LEGO.
” Jeg var millimeter fra at lave et samarbejde med dem, men så passede keglen ikke ind i deres femårsplan”, konstaterer Morten Graversen.
Nu endte han i stedet med at sælge rettighederne til et mindre firma, der har videreudviklet hans idé og gjort keglen til en puck. Et produkt, der sendes på markedet i nærmeste fremtid med Morten Graversen som ad hoc konsulent.
”Det er selvfølgelig lidt øv at stå på sidelinjen i den proces, men man må erkende, at man ikke kan det hele. At drive en klinik med 14 ansatte tager altså også noget tid”, siger han og oplyser, at der for eksempel ligger en færdigbehandlet byggeplan for klinikken på hans skrivebord, og dén proces er han til gengæld primus motor i.
Fire slags beskyttelse
At prøve at opnå patent vil i nogle tilfælde svare til at skyde gråspurve med kanoner, så sørg for at vælge den form for beskyttelse, der passer dig og din idé bedst. Det er Patent- og Varemærkestyrelsen du skal søge hos.
Designbeskyttelse
- Giver eneret til at udnytte et design kommercielt. Beskyttelsen dækker altså kun produktets ydre udseende og formgivning, og det er en betingelse, at designet har individuel karakter. Hvad det vil sige, er du nødt til at sætte dig nærmere ind i.
- Dit design skal registreres senest et år efter, det er offentliggjort. Det er også muligt at registrere sit design, inden man offentliggør det som en ekstra sikring.
Brugsmodelbeskyttelse
- Kan anvendes, hvis du har brug for en hurtig registrering af, at det er dig, der har eneretten til at udnytte et produkt. En brugsmodel kan registreres inden for få uger, og kan senere konverteres til et patent om nødvendigt.
- Der skal være tale om en praktisk nyskabelse inden for et teknisk område. Brugsmodellen skal adskille sig tydeligt fra andre markedsførte produkter og skal kunne udnyttes industrielt.
- Man kalder denne form for beskyttelse ’det lille patent,’ fordi kravene til originalitet ikke er nær så skrappe, som hvis du søger et rigtigt patent.
Patent
- Har du patent på din opfindelse, er det en juridisk sikring af din eneret til at tjene penge på enten at sælge idéen eller selv fremstille produktet. Patentet giver dig altså væsentlige konkurrencefordele.
- For at kunne opnå patent skal dit produkt adskille sig væsentligt fra, hvad der i øvrigt er kendt på ansøgningstidspunktet. Desuden skal opfindelsen kunne udnyttes industrielt. Kravene er skrappe og sagsbehandlingen langvarig. Det tager som regel flere år at opnå patent, og processen er indviklet. Mange vælger at købe sig til professionel ekspertise.
Varemærkebeskyttelse
- Inden du investerer i markedsføring, kan det også være relevant at overveje varemærkebeskyttelse til dit produkt. Det vil hindre konkurrenter i at bruge et lignende varemærke, og du vil stå stærkere i eventuelle konfliktsituationer.
- Et varemærke kan bestå af figurer, ord eller slogans, ligesom varens form og indpakning kan være et varemærke i sig selv. Tænk for eksempel Toblerone, Michelin eller Coca Cola, så ved du, hvad det handler om.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.
