Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Rammende enkelt

OPFINDERE // Gitte Valentin inddrog både Ingeniørhøjskolen og sin far, da hun udviklede en ramme til fiksering af dynamometeret.
Det svage led i målingen af rygmuskelstyrke er elimineret, når man bruger Gitte Valentins metode med en ramme med påmonteret belastningscelle forbundet til en monitor, der viser testresultatet i Newton. FOTO: Claus Sjödin

Det var i forbindelse med et tidligere forskningsprojekt, at det pludselig stod klart for fysioterapeut og cand.scient.san. Gitte Valentin, at der manglede et redskab både i den daglige klinik og i forskellige forskningssammenhænge. Nemlig en let tilgængelig metode til pålidelig måling af muskelstyrke i rygekstensorerne.

Hendes daværende projekt skulle afklare, om brugen af aktiv rygbandage kunne øge muskelstyrken hos kvinder med osteoporotiske vertebrale frakturer, og under arbejdet med projektet blev det klart, at det var vanskeligt at yde et modpres som præcist modsvarede patientens, når man anvendte et håndholdt dynamometer.

Gitte Valentin vurderede, at vanskeligheder med at stabilisere dynamomteret kunne bidrage til en upræcis måling af muskelstyrken i rygekstensorenre: for lidt modstand kunne resultere i en for lav måling, og for kraftigt et modtryk i en for høj måling.

Denne teoretiske måleusikkerhed generede Gitte Valentin, der siden i samarbejde med sin vejleder, fysioterapeut og ph.d. Thomas Maribo, satte sig for at udvikle en smartere målemetode som led i sit speciale på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet - en uddannelse, hun afsluttede i sommer. Til det formål søgte og fik hun 50.000 kroner i støtte fra Osteoporoseforeningen.


”Derefter tog jeg kontakt til Ingeniørhøjskolen, hvor jeg blev modtaget med stor interesse og velvilje. De vil rigtig gerne samarbejde med sådan nogle som os”, var hendes oplevelse.
Et hold studerende gik i gang med at udvikle et fikseringsredskab til det håndholdte dynamometer, men deres forslag levede ikke helt op til Gitte Valentins krav til anvendeligheden i daglig praksis, så i stedet videreudviklede hun selv idéen til en fikseringsramme med et fleksibelt remsystem, som er let at anvende i klinisk praksis. Det skete i samarbejde med hendes far, der er bygningsingeniør.

I de tests, hun derefter gennemførte, viste måleusikkerheden sig at kunne reduceres markant ved at anvende den udviklede ramme frem for manuel fiksering af dynamometret.

Til forebyggelse og dokumentation

Indtil videre er det dog kun Gitte Valentin selv og hendes patienter, der har glæde af den mere reliable målemetode. Hun tænker ikke i hverken patenter eller kommercialisering af rammen.

”Jeg er jo ikke forretningsmenneske, men jeg har tænkt på at kontakte et firma der laver måleudstyr og spørge, om det måske var noget for dem at arbejde videre med idéen. For mig ville det bare være rigtig dejligt, hvis flere kunne få glæde af den”, fastslår hun.

Ifølge Gitte Valentin er der i dag ikke tradition for at måle muskelstyrken i rygekstensorerne i særligt mange sammenhænge, men hendes håb er, at en mere pålidelig og lettilgængelig målemetode måske kunne ændre den kliniske praksis.

”Studier har påvist, at kvinder med osteoporose har signifikant lavere muskelstyrke i rygekstensorerne sammenlignet med jævnaldrende, raske kvinder. Graden af kyfose, altså krumbøjethed, afhænger tilsyneladende også af muskelstyrken, ligesom frakturer til en vis grad kan forebygges med styrketræning af rygekstensorerne”, gennemgår hun.

En relevant, forebyggende indsats ville derfor være målrettet træning af rygmuskulaturen hos kvinder med osteoporose, og i den forbindelse ville det jo være såre fornuftigt at kunne dokumentere effekten af de rygstyrkende øvelser.