Hver femte studerende i praktik har seriøse vanskeligheder

“Lad mig slå fast, at der heldigvis er nogle sindssygt dygtige unge mennesker blandt de studerende. Men de seneste 5-6 år har vi oplevet en stigende tendens til, at rigtig mange studerende har en række personlige issues, som vi er nødt til at håndtere,” siger klinikejer Morten Graversen.

Han anslår, at 35-40 procent af de fysioterapeutstuderende, der kommer i praktik i klinikken, har problematikker, som kræver særlige hensyn. Ofte kommer problemerne på bordet under de forsamtaler, som er standard i Struer Fysioterapi. Men de kan også dukke op, når praktikken er i gang.

”Nogle tør ikke være alene sammen med patienterne. Andre har angstproblematikker, og så er der dem, der har faglige udfordringer med at læse en artikel i et fagligt tidsskrift eller skal have hjælp til at læse en journal,” forklarer han.

”Hvis vi skal kunne rekruttere fysioterapeuter på lang sigt, er vi nødt til at tage hånd om den udvikling, vi ser,” siger Morten Graversen.

Vigtige, små succeser

Det er især i de lange praktikker på syv eller ni uger, at problematikkerne dukker op, og hvor de to kliniske undervisere og Morten Graversen, der også påtager sig rollen som klinisk underviser, må bruge ekstra energi på at få forløbet til at lykkes.

”Vi har en meget tæt dialog med de studerende og prøver at presse lidt på i forhold til de faglige udfordringer. Vi spørger ind til, hvordan de selv oplever deres forløb, og vi forsøger at give dem tryghed i patientrelationen og fremhæve små succeser. Samtidig forsøger vi med små skridt at gøre dem opmærksomme på deres begrænsninger,” siger Morten Graversen.

Han holder også øje med, hvordan de fungerer i dagligdagen i klinikken.

”Evnen til at begå sig på en arbejdsplads er jo også en væsentlig del af at være i praktik.”

For at imødekomme og skåne de studerende, der har særlige udfordringer, tilbyder de kliniske undervisere i Struer Fysioterapi at tilrettelægge de studerendes kalender, så de nogle dage møder senere eller går tidligere.

”Vi kan også arrangere, at de har længere tid til at forberede sig, har den kliniske underviser mere ved deres side i første møde med en patient og får små hjemmeopgaver, der er ret nemme at løse, så de får små succeser,” siger Morten Graversen.

Mangler viden om at begå sig på arbejdsmarkedet

Der er 26 ansatte i Struer Fysioterapi – 18 fysioterapeuter, fire fodterapeuter, en zoneterapeut og tre sekretærer. Dertil kommer et skiftende antal studerende i praktik. Da Fysioterapeuten taler med Morten Graversen, er der fire studerende i korte praktikforløb.

”Indimellem kan der gå flere dage, inden jeg møder nogle af de nye studerende i praktikforløb, fordi nogle af dem holder sig for sig selv. Vi oplever for eksempel, at de trækker sig fra frokosten med det øvrige personale og spiser deres mad i det lokale, som vi har indrettet til studerende, og som egentlig er beregnet til, at de kan forberede sig på at skulle have patienter,” siger Morten Graversen.

Han mener med fordel, at fysioterapeutuddannelsen kunne indeholde forløb, der forberedte og trænede de studerende i at begå sig på en arbejdsplads.

”Nogle har behov for at få viden om, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet – hvad kræver det at komme ud og være i en virksomhed? Det er ikke altid, de unge mennesker er helt klar på det. Men jeg er også indforstået med, at det går begge veje. Jeg skal også blive bedre til at forstå de unge studerendes mindset. Det er jo helt anderledes, end da jeg blev uddannet,” siger Morten Graversen.

20 procent i farezonen

For nogle studerende afslører praktikken, at det måske ikke er en god ide at fortsætte uddannelsen til fysioterapeut. Sådan har det altid været, men i de senere år har Morten Graversen oplevet en markant stigning i antallet af studerende, der er i farezonen.

”Tidligere oplevede vi, at en enkelt ud af de cirka 30, vi årligt har i praktik i klinikken, stak helt af, og hvor jeg tænkte, at den pågældende helt sikkert havde valgt den forkerte uddannelse. I dag vil jeg sige, at tallet er oppe på 20 procent,” siger Morten Graversen.

Han drøfter ofte udviklingen med andre ledere og rektorerne i uddannelsesudvalget ved VIA’s fysioterapeutuddannelse, hvor han har sæde.

”Jeg var på et tidspunkt bange for, at det kun var mig, der havde oplevelsen af, at der er flere sårbare studerende end tidligere, men jeg kan forstå, at det også er en generel tendens andre steder,” siger Morten Graversen.

”Vi mødes desværre kun to gange om året i uddannelsesudvalget. Men emnet omkring de unges sårbarhed er sat på dagsordenen hver gang.”

Udvalgets medlemmer samarbejder blandt andet om, hvordan man sikrer, at de studerende får en god opstart på uddannelserne, så man kan spotte de sårbare studerende så tidligt som muligt.

Fælles opgave for de ansatte

Morten Graversen vil også fortsætte indsatsen i sin egen klinik, for han tror ikke, at problemerne forsvinder.

Er det ikke jer som klinik, der netop skal lære de studerende at begå sig på en arbejdsplads? For mange er praktikken jo første gang, de er på arbejdsmarkedet?

”Jeg vil blankt indrømme, at vi tidligere tog det som en selvfølge, at de studerende blot skulle kigge på os og lære på den måde. Men vi er jo nødt til at forholde os til virkeligheden. De er derude, og de skal jo ind på vores arbejdsmarked og være her sammen med os andre.”

Derfor har de ansatte givet hinanden håndslag på, at de i fællesskab løser de udfordringer, der måtte være.

”Jeg synes, vi er blevet bedre til at sætte os ned og snakke med de sårbare studerende. Vi spørger ind til, hvem de er, og hvor de kommer fra. Det er ikke vores opgave at være psykologer. Men hvis der er åbenlyse tegn på, at de ikke trives, skal vi jo gribe dem. Vi skal være enige om, at vi alle sammen vil dem, og at vi har et fælles mål om at sørge for, at de får nogle gode praktikker.”