Vores studerende stortrives

Langt hovedparten af vores studerende er superreflekterede og gode til at tage hånd om hinanden. Jeg synes, vi skal stoppe med at tale om en generation af sårbare unge, der ikke trives og ikke duer til at følge en uddannelse, for det er ikke det billede, jeg ser,” konstaterer Lene Kirk, der er uddannelsesleder for fysioterapeutuddannelsen på VIA University College i Holstebro.

På fysioterapeutuddannelserne tegner de tre uddannelsesledere fra Absalon, VIA og UCN, som Fysioterapeuten har talt med, et noget andet billede af den nye generation end det, der præger den generelle fremstilling i samfundet af den sårbare Generation Z. De henviser blandt andet til tal fra Uddannelseszoom, der viser, at studerende på fysioterapeutuddannelserne er meget tilfredse med studiet. På en skala fra 1 til 5 giver de fysioterapeutstuderende 4,2 til spørgsmålet, om de er enige i, at de føler sig godt tilpas på uddannelsen. Tallene viser også, at de studerende på fysioterapeutuddannelsen er en smule mere tilfredse end deres studiekammerater på sygeplejerskestudiet (3,95) og ergoterapeuterne (4,04).

Få får specialhjælp

Den gode mentale status blandt fysioterapeutstuderende afspejler sig også i antallet af studerende, der får socialpædagogisk støtte (SPS). For alle studerende i landet er det hele 19 procent, der modtager støtten i løbet af det første studieår. Men for fysioterapeutuddannelsen er tallet helt nede på 3,8 procent.

SPS er et tilbud til studerende med enten en fysisk eller en psykisk funktionsnedsættelse i form af angst, depression, autisme, ordblindhed eller fysiske handikaps og retter sig mod alle studerende på videregående uddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut har opgjort, at 56 procent får SPS på grund af psykisk funktionsnedsættelse, men statistikken bekymrer ikke Lise Eckhardt, studieleder på fysioterapeutuddannelsen på UCN.

“På UCN har vi 450 fysioterapeutstuderende, og kun 12 får SPS-støtte. Jeg har lige talt med en af vores studievejledere, som i øvrigt siger, at de studerende på SPS klarer sig rigtig godt. De har bare brug for hjælp til at strukturere og systematisere deres uddannelse for at kunne præstere lige så godt som de øvrige studerende,” siger hun.

Går rundt i undertøj

Kliniske undervisere fortæller Fysioterapeuten, at der florerer en kropsforskrækkelse blandt nogle studerende, når de kommer i praktik. De viger tilbage for at være i fysisk kontakt med patienterne og tør i visse tilfælde ikke være alene med dem. Uddannelsesleder Ane Kruse fra Professionshøjskolen Absalon, der tillige er forperson for fysioterapeuternes ledernetværk for uddannelsesledere, genkender ikke oplevelsen af, at studerende overordnet set skulle have det svært med kropslig kontakt.

“Det er ikke det generelle billede på uddannelserne. De studerende er sammen i let beklædning lige fra starten og lærer at have et naturligt forhold til kroppen i højere grad end mange andre uddannelser. På campus Roskilde har vi eksempler på, at de studerende, uden at tænke over deres påklædning eller mangel på samme, er gået ud på gangen i undertøj, når de skulle på toilettet. Det har ført til beklagelser fra andre studerende over, at ‘fysserne går rundt i undertøj’,” siger Ane Kruse.

Hun har også hørt om ovennævnte eksempler, men er sikker på, at eksemplerne på kropsforskrækkede studerende hører til sjældenhederne.

Vi vil se på prioriteringerne

Nogle studerende påpeger over for Fysioterapeuten, at et omfangsrigt pensum kan være vanskeligt at overskue. De studerende har svært ved at skelne mellem pligtlæsning og interesselæsning, og hvis de vælger at læse alt, skal der sættes rigtig mange timer af hver uge. I stedet kunne de tænke sig at få lidt klarere retningslinjer for, hvad der er vigtigt at læse. Den opfordring vil Ane Kruse gerne imødekomme.

“På uddannelserne synes vi, at vi tilkendegiver, hvad der er vigtigt at læse, men vi har netop selv talt om, at lige på det punkt kan vi godt blive endnu tydeligere og endnu bedre til at støtte de studerende. Det er rigtig vigtigt, at de læser og forbereder sig, og hvis det er nødvendigt, at vi lægger os mere i selen, så det bliver nemmere at overskue – så er det da bestemt et sted, vi forholdsvis nemt kan sætte ind.”

Samarbejd om det svære

Ane Kruse opfordrer de kliniske undervisere til at søge samarbejde med uddannelserne, når der er noget, der er svært omkring de studerende og til at undersøge, om der er noget, de selv kan gøre for at omgås den nye generation af studerende.

“De studerende i dag er enormt dygtige og gode til at søge og tilegne sig viden, som de gerne vil trykprøve over for deres kliniske undervisere. Det betyder, at de studerende stiller store krav og mange spørgsmål, og derfor kan den kliniske underviser ikke gøre, som han plejer at gøre, og som han har gjort i 10 eller 20 år,” siger hun.

Ane Kruse kan til dels godt genkende de kliniske underviseres oplevelse af, at eksamen fylder meget i bevidstheden hos de studerende. Men hun mener, at fysioterapeuterne på praktikstederne kan være med til at indprente de studerende, at en eksamen kun er et øjebliksbillede – ikke et udtryk for, hvordan hele praktikken er forløbet.

“Eksamen på femte semester er en kæmpestor ting for de studerende, fordi det er første gang, de får testet deres kompetencer med en rigtig patient. De skal vise, hvad de kan og har meget på spil. I den situation skal man som erfaren klinisk underviser afkoble de studerende fra et ensidigt fokus på eksamen og i stedet få dem til at forstå tankegangen i den samlede læreproces, som praktikken er udtryk for,” siger Ane Kruse, der ikke vil afvise, at den pågældende eksamen kan komme op til overvejelse.

“Der er en ny uddannelsesreform på vej, og det kan godt være, at det er en af de ting, der skal kigges på,” siger hun.