Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Jeg var enormt presset på tid

TEMA // Maria Nissen har beregnet, at studerende nogle uger bruger op til 61 timer på studiet, hvis de skal nå at læse alt og følge undervisningen.
“Jeg fik vished om, at jeg ikke er den eneste, der oplever presset i uddannelsen. Det var vigtigt for mig at få bekræftet, så jeg kunne gå videre til skolens ledelse med mine resultater. Så må vi se, om det flytter noget,” siger Maria Nissen. Foto: Linda Johansen

Jeg er glad for at læse fysioterapi, jeg har gode medstuderende og engagerede lærere, der brænder for faget, men især de tre første semestre var jeg enormt presset på tid. Jeg var stresset, og jeg nåede ikke at læse alt det, jeg havde planlagt. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg ikke ville blive klogere, selvom jeg læste det hele, fordi jeg følte mig overloadet.”

Men skolen forlanger vel heller ikke, at I skal læse hele pensum?

“Det er rigtigt. Men jeg kunne godt tænke mig, at skolerne var bedre til at hjælpe os med at prioritere, så vi er klar over, hvad vi skal læse, og hvad der er interesselæsning.”

Du har selv sat en mindre undersøgelse i værk blandt dine studiekammerater. Hvad viste den?

“Jeg lavede et spørgeskema og fandt bl.a. ud af, at kun få vidste, hvor mange fag vi havde. Derudover forsøgte jeg at beregne, hvor lang tid man som studerende bruger på at læse en lærebogstekst. Når man lagde tidsforbruget sammen med undervisningstid og opgaveløsning, kom jeg frem til, at vi i visse uger havde et tidsforbrug på 61 timer. Men tidsforbruget på studiet er kun berammet til 41,25 timer. Jeg kunne derfor godt tænke mig, at skolerne selv foretog nogle undersøgelser af, hvor stort tidspres de lægger på de studerende.”

Hvad har presset betydet for dig?

“Jeg har for nogle år tilbage læst en bachelor i digital konceptudvikling. På min første uddannelse var der slet ikke samme pres, og jeg har aldrig tidligere haft stresssymptomer. Det fik jeg til gengæld i en sådan grad på fysioterapeutuddannelsen, at jeg måtte søge læge og fik konstateret for højt blodsukker, selvom jeg lever sundt. Jeg fandt ud af, at det kan være forårsaget af stress og manglende søvn, og jeg er sikker på, at der var en sammenhæng. Jeg havde ikke ret meget overskud til at se mine venner, og min kæreste kaldte mig en zombie.”

Du vil gerne prioritere dine venner, og du har også et fritidsjob. Er du ikke selv med til at spænde buen lidt stramt?

“Jeg har et studierelevant job som instruktør og træner, og jeg ser det som en nyttig erfaring at have med videre. Jeg mener også, det bør være muligt at få tid til at se sine venner. Begge dele giver mig energi, og uanset om jeg valgte venner og job fra, ville jeg ikke kunne nå at opfylde alle kravene i uddannelsen. Jeg snakkede under et praktikophold med en ung, dygtig og pligtopfyldende studerende, der læste alt og koncentrerede sig fuldt ud om studiet. Hun fortalte, at hun i det forrige semester havde været syg og indimellem kastet op, og hun forbandt det med stress. I mine øjne er hun utrolig fagligt skarp, så det, at en som hende kunne have det sådan, bekræftede mig i, at der er plads til strukturel forbedring.”

Hvad har du fået ud af at lave din egen undersøgelse af det pres, som du og flere af dine medstuderende giver udtryk for?

“Jeg fik vished om, at jeg ikke er den eneste, der oplever presset i uddannelsen. Det var vigtigt for mig at få bekræftet, så jeg kunne gå videre til skolens ledelse med mine resultater. Så må vi se, om det flytter noget.”

Det lyder, som om du ikke er under samme pres i dag. Hvad har du gjort?

“Jeg valgte at skifte skole, og jeg oplever, at der er en større sammenhæng mellem fagene på min nuværende skole. Når der f.eks. bliver undervist i knæets anatomi, underviser man sideløbende i undersøgelse af knæet. På min gamle skole skulle jeg omstille mig oftere, da der blev sprunget mere i emnerne.”