Forskningsnyt: Angst for at falde - Den bedste prædikator for fald hos ældre

Psykologiske faktorer såsom angst for at falde forekommer hos op til 90 % af ældre efter et fald, og det kan derfor være relevant at medtænke psykologiske faktorer ved udredning af faldrisiko. I et prospektivt kohorte-studie publiceret i Physical Therapy søgte forskerne at finde den bedste prædiktor (faldanamnese, diagnose, fysiske eller psykologiske måleredskaber) for fald versus ikke-fald hos ældre. 64 ældre heraf 40 kvinder (aldersgennemsnit 72,2 ±7,2 år) blev rekrutteret fra ældrecentre og private fysioterapiklinikker i 2009. Eksklusionsårsag var demens (Mini-Mental State Exam <21) og ko-morbiditet, som forhindrede test af balance. Der blev inkluderet 25 raske ældre, samt ældre med diagnoserne parkinsons n=17, apopleksi n=11, diabetes n=6 og hjertesygdom n=5. Deltagerne blev screenet med hensyn til faldanamnese og allokeret til to grupper: Fald-patienter (n=39) og kontrolgruppen af ikke faldpatienter (n=25). Ved baseline blev deltagerne testet med fysiske måleredskaber: Bergs Balance test (BBS) som afdækker funktionel balance ved basale forflytninger, Sensory Organization Test (SOT) som med computer måler dynamisk holdning med posturalt svaj under seks forskellige sensoriske udfordringer. Funktionel gang blev undersøgt med Dynamic Gait Index (DGI), Self-Selected Gait Velocity (SSGV) og Timed Up and Go (TUG).

Psykologiske måleredskaber var Falls Efficacy Scale (FES) og Activity-specific Balance Confidence Scale (ABC), som begge måler tryghed/sikkerhed i forbindelse med ADL-aktiviteter, og spørgeskemaet Fear of Falling Avoidance Belief Questionaire (FFABQ), som afdækker, i hvor høj grad personen undgår aktiviteter pga. angst for at falde.

Deltagerne blev interviewet om forekomsten af fald efter et år. Måleredskabernes evne til at forudsige fald blev sammenlignet med regressionsanalyse (p ≤ 0,05). Af 56 adspurgte var 18 deltagere faldet mindst én gang med gen- nemsnitligt 2,94 fald/år. Bedste enkeltstående prædiktor for fald vs. ikke-fald var ABC, efterfulgt af FES, FFABQ, DGI, BBS, SSGV, TUG og faldanamnese. Bedste testkombination var ABC (p>0,001), FFABQ (p=0,009) og TUG (p= 0,032), som kunne forudsige 49,2 % af variabiliteten i fald/ikke-fald.Svaghederne i studiet var, at der var moderat risiko for bias pga. manglende analyse af drop-outs, blinding af forskerne og selvrapportering med recall-bias hos deltagerne.

Forskerne mener, at det kan være en fordel at bruge psykologiske måleredskaber i forbindelse med faldudredning, fordi patienterne kan have en bedre forståelse for egen formåen, end fysiske måleredskaber kan vise. Et vigtigt element i faldforebyggelse kan ifølge forskerne være at identificere patienter med angst for at falde og igangsætte interventioner, som øger deres selvtillid og handlekompetence.