Forskningsnyt: Ingen effekt af ledmobilisering på hælsmerter

Et israelsk lodtrækningsforsøg med 50 patienter med hælsmerter svarende til fascitis plantaris (FP) viste ingen effekt af ledmobilisering på smerter og funktion. Flere oversigtsartikler har tidligere peget på en sammenhæng mellem fasciitis plantaris og nedsat talocrural dorsalfleksion, som pga. den kompenserende pronation i foden overbelaster svangsenen, men der er usikkerhed om kausaliteten mellem fasciitis plantaris og bevægelighed. Der er kun fundet marginal effekt på smerter og funktion med injektion, shockwave-terapi, ultralyd, indlæg og bandager. Derimod anbefales udspænding og bløddelsbe- handling af triggerpunkter i m.gastrocnemius. Det er uklart om manuelle teknikker med ledmobilisering af talocruralleddet kan lette symptomerne. Den israelske forskergruppe undersøgte derfor, om intervention med anterior-posterior ledmobilisering af talocruralled, subtalarleddet og tarso-metatarsalled havde effekt på smerter og funktion. Femten mænd og 35 kvinder, 23-73 år (gnsn. 51 år) diagnosticeret med fasciitis plantaris og med symptomer i 1-24 mdr. (gnsn. 5 mdr.) blev randomiseret til 16 behandlinger med konventionel behandling (ultralydsbehandling og instruktion i udspænding af m.triceps surae) alene eller konventionel behandling og ledmobilisering. Numerisk Rang Skala (NRS) blev brugt til smertemåling, og funktionsevnen blev undersøgt med spørgeskemaet Lower Extremity Functionel Scale (LEFS). Dorsal-fleksionen blev målt med et inklinometer placeret anteriort på tibia i gangstående stilling med instruktion til patienten om at bøje knæet frem uden at løfte hælen. Ved seks-ugers opfølgning var smerten reduceret, og funktionen forbedret signifikant (p<0,001) i begge grupper. Der var ingen forskel mellem grupperne: NPRS 0,09 point, 95% CI [-1,14;1,32] og LEFS 5,89; 95% CI [-3,69;15,47]. Bevægeligheden blev øget med 2,16° i interventionsgruppen (p=0,006) og med 2,96° (p= 0,023) i kontrolgruppen, men uden korrelation til ændringen i smerte (NRS, p= 0,395) eller funktion (LEFS, p= 0,66). Forskeren var blindet med hensyn til intervention og analyse efter intention to treat. Forfatterne konkluderede, at forbedringen skyldtes den konventionelle behandling og ikke ledmobilisering, og at sammenhængen mellem hælsmerte og nedsat dorsalfleksion kan være muskulært betinget.