Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

”Jeg er jo sådan en, der kommer og forstyrrer i en travl hverdag”

Randi Bitsch arbejder for Greve Kommune.
Foto: Henrik Frydkjær

Hvad laver du?

Jeg er implementeringsmedarbejder i Center for Sundhed og Pleje, Sundhedsteamet, i Greve Kommune, hvor jeg har været siden marts 2014. Jeg implementerer projekter og opgaver ifm. velfærdsteknologi, som skal ud og fungere blandt terapeuter, i hjemmeplejen og på plejecentrene. For eksempel et projekt med virtuel træning, hvor opgaven blandt andet har bestået i at udvælge en gruppe borgere, der har kunnet finde ud af at bruge skærmene, og udarbejde arbejdsgangsbeskrivelse, inklusive opsætning, test af borgeren, afhentning af skærmene osv.

Eller projektet ”Fra 2 til 1”, hvor jeg underviser i forflytning og brug af loftlifte, en rigtig fysioterapeutisk opgave. Senest er vi gået i gang med et projekt med tidlig opsporing af begyndende sygdom, hvor jeg bl.a. skulle udarbejde kravsspecifikation til et nyt IT-system og ud på vores 10 forskellige geografiske enheder og sikre, at opgaven er implementeret i bund, og at alle forstår systemet.

Og jeg er projektleder på ”Den intelligente ble”, der skal opsamle og analysere vandladningsmønstre på 80 udvalgte borgere for at se, om der er noget, vi kan gøre anderledes, så borgerne for eksempel kommer rettidigt på toilettet. Desuden står jeg for vores ”inspirationsrum”, hvor vores egne medarbejdere, borgere og gæster fra andre kommuner kan afprøve forskellige velfærdsteknologier og små hjælpemidler, som gør en stor forskel i hverdagen.

Jeg har også et par opgaver inden for vores sundhedsfremmepulje og er bl.a. med i en arbejdsgruppe, der skal fremme mental sundhed med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke.

Hvordan er du havnet i dit job?

Jeg har været leder på det kommunale træningsområde igennem otte år, men for to år siden blev jeg nødt til at vælge en anden vej, fordi jeg gik ned med depression og sidenhen stress. Jeg vidste, at jeg ikke ville være leder med personaleansvar længere, men hvad kunne jeg så, og hvem ville ansætte en, der havde været leder i sammenlagt 18 år? Jeg ville gerne have et job, hvor jeg kunne forene min baggrund som fysioterapeut, min master i organisationspsykologi og min erfaring som leder. Det fandt jeg, da Greve Kommune søgte en terapeut, der kunne være med til at løfte projekter i forbindelse med udmøntning af den såkaldte ’ældremilliard’, og hvor min profil passede som fod i hose. Jeg nåede ikke at gå ledig, men fik jobbet, mens jeg stadig var fritstillet; var til samtale om onsdagen og startede den følgende mandag. Stillingen var tidsbegrænset i 10 måneder, men er nu fast. Jeg blev ansat til mere fysioterapeutiske opgaver, men det blev pænt hurtigt drejet over i en mere organisatorisk retning og handler mere bredt om at skabe forandring – implementere i bund.

Hvor meget bruger du din baggrund som fysioterapeut?

Min baggrund gør det lidt lettere at gå ind i en dialog om for eksempel, hvilke test vi skal bruge for at se, om borgerne når de mål vi stiller op, og jeg har haft lettere ved at løbe for eksempel det med træning via skærmene i gang end min kollega, der var uddannet på CBS. Ellers tænker jeg ikke så meget over, at jeg bruger mine fysioterapeutiske kompetencer som projektleder, men det gør jeg jo. Det er ikke en individuel borger, jeg har med at gøre, men en masse mennesker på én gang, men det at sætte mål og delmål er det samme, og jeg bruger min psykodynamiske viden i forhold til gruppedynamik og når jeg går over grænsen til en andens domæne, og i den måde jeg italesætter det, jeg kommer med. Jeg har i foråret brugt noget tid til at fundere over min rolle som projektleder. Som leder bestemmer man jo og kan selv udstikke retningen, men som projektleder skal man lede gennem andre, og jeg skulle lige finde ud af, hvordan jeg kunne påtage mig ledelse og styring uden at have personaleansvar. Nu er jeg mere styrende og puffende, uden at nogen føler sig trådt over tæerne af den grund.

Hvad er det bedste ved dit job?

Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har fået kolleger, som jeg deler kontor med, kan sparre med og altid kan få et godt grin med. Det er det, der gør, at jeg hver dag glæder mig til at komme på arbejde. I mit sidste job var jeg ikke del af et ledelsesteam, og jeg havde ingen kolleger på samme niveau som mig. Jeg vidste, at det var noget, jeg savnede, men det er først nu, at jeg ved, hvor meget. Men derudover glæder jeg mig selvfølgelig også over at have en masse spændende opgaver, en god og kompetent chef og frihed til selv at tilrettelægge min dag. Ved siden af mit daglige arbejde har jeg en bestyrelsespost i DepressionsForeningen. Både den viden, jeg får her, og det, jeg personligt har med mig, kobler jeg ind i mit arbejdsliv i Greve Kommune. Det er fantastisk, at dette på mange områder kan forenes og bruges til gavn for både kolleger og borgere i kommunen.

Er der ingen bagside?

Ting Tager Tid, og det kan godt være træls. Man skal være motiverende og have en positiv tilgang, når man igen skal finde på nye indgange og nye måder til at få forandringerne til at ske. Jeg er jo sådan en, der kommer og forstyrrer i en travl hverdag. Man skal være optimist for at være i rollen og ikke miste gejsten, bare fordi noget tager dobbelt så lang tid som først antaget.