Ledelse som karrierevej
LAD VÆRE MED at tænke på, om der specifikt står ”fysioterapeut” på stillingsopslaget. Nogenlunde sådan lyder budskabet fra Aarhus Kommune, der gerne ser flere fysioterapeuter blandt ansøgerne til lederstillinger på sundhedsområdet.
”Vi fokuserer ikke på en bestemt faggruppe, fordi vi betragter ledelseshåndværket som det grundlæggende. Men vi har en strategisk målsætning om at få flere lederstillinger i plejeboliger, i sundhedsenhederne og i hjemmeplejen besat med professionsbachelorer – også meget gerne fysioterapeuter”, forklarer Aarhus Kommunes HR-chef Vibeke Sjøgreen.
Hun oplever, at sygeplejersker pr. tradition er mere sporet ind på at tænke ledelse som en karrierevej, hvor fysioterapeuter i højere grad er optagede af det fysioterapifaglige. Der er derfor længere mellem ansøgningerne fra fysioterapeuter - også til stillinger, hvor fysioterapeutiske kompetencer har stor relevans.
En generel tendens
Ønsket om i højere grad at få lederstillingerne besat med professionsbachelorer hænger sammen med udviklingen i retning af at gøre flere ting sammen med borgeren fremfor - som Vibeke Sjøgreen udtrykker det – at yde omsorg på systemets betingelser.
”Der er brug for systematiske og metodiske kompetencer, og det har professionsbachelorer. Borgerne skal kunne mere selv, og det kræver noget særligt af lederne at motivere medarbejderne til at gøre tingene på en anden måde, end de plejer, og at få forskellige interessenter omkring borgeren, herunder frivillige, til at spille sammen”.
Når fysioterapeuter er relevante i den forbindelse, hænger det også sammen med dels det rehabiliteringsfokus, der er på det kommunale sundheds- og omsorgsområde generelt, dels et fokus på sammenhæng mellem sektorerne, uddyber hun.
Det sidste afspejler sig blandt andet i et samarbejde med Aarhus Universitetshospital om lederudviklingsforløbet 'uddannelse på tværs', forklarer Vibeke Sjøgreen. ”Det tværsektorielle fokus, og samarbejdet med hospitalssektoren fylder meget hos os. Brobygning mellem kommune og hospital et meget vigtig med henblik på at skabe gode og sammenhængene borgerforløb”, siger Vibeke Sjøgreen, der derfor også gerne ser ansøgere fra hospitalssektoren.
En generel tendens
Vibeke Sjøgreen tror, der er en generel tendens til, at kommunerne efterspørger mere analytiske kompetencer i ledelsen på sundhedsområdet.
”Jeg tænker, at der lige nu er et vindue for nye ledere. Vi forudsætter ikke, at man har en diplomuddannelse i ledelse for at komme i betragtning. Det kan være det kommer, men kravet er der ikke endnu. Til gengæld har offentlige ledere ret til lederuddannelse på diplomniveau, når de først er i et lederjob, og der er meget fokus på at få lederne klædt på i forhold til de nye og komplekse krav, så vi sørger for at bygge oven på de faglige og personlige kompetencer, som folk kommer med”.
Det personlige lederskab er vigtigst
Fysioterapeut Kent Sandholt har endnu til gode at videreuddanne sig inden for feltet, men det er på vej. Han er den ene af to ledere i en sundhedsenhed i et af Aarhus Kommunes ni distrikter. Her har han ansvar for den del af sundhedsenhedens opgaver, der består af sundhedscenter og dagcenter og leder et tværfagligt team bestående af 2 ergoterapeuter, 3 fysioterapeuter og 14 sygeplejersker.
”Opgaven er først og fremmest tværfaglig ledelse og personaleledelse. Grundet min professionsidentitet har jeg selvfølgelig umiddelbart lettere ved at bidrage fagligt og kommunikere med terapeuterne, mens det i forhold til sygeplejerskerne handler om at få skabt nogle rammer, hvor de kan få deres faglighed i spil”, forklarer han.
Ledelse er en faglighed for sig selv, mener Kent Sandholt, der dog ikke er blind for fordelen ved selv at have rødder i det område, man leder.
”Her er praksis ikke så langt fra det, jeg selv kommer fra, mens ledelse uden for det sundhedsfaglige område ville kræve mere omstilling. Men det vigtigste er det personlige lederskab – at man evner anerkendelse og inddragelse, og at man har respekt for det, folk kommer med, samtidig med, at man kan stille krav til opgavens udførelse”.
