Bare rolig - der er elendighed nok til alle

”Selvom der bliver flere og flere fysioterapeuter - i et omfang, så der inden for de næste 10 år vil være 6.000 flere end i dag - er der ingen grund til frygt for arbejdsløshed i faget. Det mener i hvert fald direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, der var inviteret til at give Danske Fysioterapeuters regionsbestyrelsesmedlemmer et bud på fremtidens sundhedspolitiske udfordringer.

Og både udfordringer og opgaver er der nok af, lød hans vurdering. Arne Rolighed ridsede op, hvordan der bare i forbindelse med hans eget område, inden for kræftrehabilitering, vil være voksende behov for fysioterapeuter. ”I behøver ikke at slås om jobbene indbyrdes eller med ergoterapeuterne. Jeg garanterer, at der er elendighed nok til alle”.

De største udfordringer 

De 59 regions- og hovedbestyrelsesmedlemmer var samlet den 10.-11. juni på Hotel Nyborg Strand til Danske Fysioterapeuters årlige regionskonference. Konferencens formål er blandt andet at skabe sammenhæng i foreningens arbejde centralt og decentralt og give bestyrelsesmedlemmerne opdateret viden om sundheds- og fagpolitiske emner.

Arne Rolighed overtog podiet, efter at regionsformand i Syddanmark, Brian Errebo-Jensen, havde budt velkommen og afleveret en række praktiske bemærkninger, herunder at rygning skulle foregå udendørs. Den bemærkning greb Arne Rolighed i luften, hvorefter han vendte den en halv omgang:
”Jeg er egentlig temmelig overrasket over opfordringen til at gå ud og ryge”, sagde han og karakteriserede rygning som russisk roulette med tre patroner. Derfor er den vigtigste udfordring i sundhedsvæsenet at få tobak forbudt, mener Arne Rolighed.

Udfordring nummer 2 er efter hans mening, at patienten har indtaget tronen, efter at først lægerne og dernæst politikerne har siddet på den. ”Patienten er kongen. Det er os, der sætter dagsordnen - det kan I lige så godt vænne jer til”, formanede han.

Den tredje, store udfordring er at fastholde sundhedsvæsenet på det værdisæt, der kendetegner det i dag. I Arne Roligheds optik hviler det danske sundhedsvæsen på fire søjler: Fri adgang, lige adgang, faglig suverænitet og regionalt demokrati.

Når udfordringen i at fastholde dette værdisæt er så stor, hænger det sammen med, at alle fire principper er truet. Blandt andet af forsikringsordninger, der tilgodeser folk på arbejdsmarkedet og af omkostningsstyring, der svækker den faglige suverænitet. Også brugerbetalingen i den fysioterapeutiske praksissektor fik et par ord med på vejen ”Prøv at se, om der er flere praktiserende fysioterapeuter pr. indbygger nord for København, end der er i Valby. Er det fordi de har større behov for fysioterapeuter nordpå, eller er det, fordi vi er i splid med den fri og lige adgang”, spurgte Arne Rolighed og erklærede sig som principiel modstander af brugerbetaling i forbindelse med fagligt dokumenterede ydelser. Ikke mindst fordi det efter hans mening fjerner behandlerens fokus fra det at gøre godt til det, Arne Rolighed karakteriserede som ”jagten på ussel mammon”.

Arne Rolighed langede også ud efter de økonomiske styresystemer på sygehusene, der efter hans mening sætter fagetikken ud af kraft til fordel for økonomiske prioriteringer.

Tvangspræget forhold til sundhed 

Efter Arne Rolighed gik overlæge Ole Hartling på talerstolen. Ole Hartling er tidligere formand for Etisk Råd og forfatter til bogen ”Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordringer”.
Ole Hartling var inviteret til at tale om tidens - efter hans mening - tvangsprægede forhold til sundhed; ”Sundhedisme” kalder han det.

”Livet er en seksuelt overført verdensomspændende sygdom, der er 100 procent dødelig. At leve med frygten for at dø er at frygte at leve”, sagde Ole Hartling blandt andet og brugte ord som ”bange-livet” og ”risikotænkning”. ”Før opfindelsen af paraplyen blev man våd, når det regnede. Efter opfindelsen opstod risikoen for at blive våd”.

”Sundhedisme er en slags religion, hvor tilbedelsen rettes mod os selv, og sygdom betragtes som straf. Hvad sker der, hvis sundhedsmål erstatter menneskelige og sociale mål? Sundhedisme er en hård religion”, mente Ole Hartling.

Ole Hartling understregede, at han ikke går ind for det, han kalder ”beton-autonomi”, dvs. at alt er ok, så længe det ikke skader andre. ”Beton-autonomi er ikke kærligt nok. Vi er nødt til at være paternalistiske, for eksempel på rygeområdet, for paternalisme handler også om omsorg. Men vi skal passe på ikke at havne i den grøft, hvor al risikoadfærd fordømmes. Vi må ikke blive moraliserende og bedrevidende”, advarede han.

Det er bedre at forebygge end at helbrede, siger man, men er det rigtigt, spurgte Ole Hartling. Der er over 300 forskellige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme, men en risikofaktor er ikke det samme som en årsag, og betingelsen for meningsfuld forebyggelse er, at vi kender årsagen, mente Ole Hartling og illustrerede det med, at det at kunne svømme rent faktisk er en risikofaktor i forhold til at drukne; idet de, der ikke kan svømme, oftest holder sig på land.