Ømme hænder satte skub i mange ideer

Af: Freelancejournalist Dorthe Olander Pedersen

Efter bare et par uger på krykker var Helle Fejrskov godt øm i hænderne. Hun var blevet skadet i en fodboldkamp, og knæet skulle aflastes med et par almindelige krykker. Godt for knæet, men håndfladerne blev hurtigt ømme og røde.

”Det var godt nok pokkers, tænkte jeg. Hvis jeg får så ondt efter bare at gå et par uger, hvordan må det så ikke være for dem, der skal bruge krykker i længere tid – eller altid,” siger Helle Fejrskov.

Så spørgsmålene begyndte at rumle. Hvordan kunne en mere nænsom krykke se ud? Kunne håndtagene blive blødere – og hvorforskulle krykker egentlig have så kedelig en farve? Knæskaden ligger godt seks år tilbage i tiden, og den – eller krykkerne – har været en værdifuld læremester for en opfinder og idemager som Helle Fejrskov. I dag har hun gang i flere ideer, som hun håber på at få solgt.

Men først lige tilbage til krykkerne: Hendes tanke var at få lavetet ekstra håndtag, der kunne sættes på de eksisterende krykker og skåne hænderne lidt mere. Det gik nemt nok at finde forskellige neoprentyper og kigge på andre former for hjælpemidler, der kunne give inspiration. Derimod kneb det med ideer på ét afgørende punkt:
”Jeg gik hele tiden kold i at finde en mekanisme, der kunne få de der ekstra håndtag til at sidde ordentligt fast på krykken”, siger Helle Fejrskov.

Men hun slap ikke projektet. Hvis hun kunne finde en løsning, så skulle håndtagene sælges billigt de steder, hvor patienter fik udleveret krykker, f.eks. på skadestuer eller hos fysioterapeuterne.
”Min tanke var, at det skulle koste omkring 100 kr. og give en sjat til dem, der udleverede dem, så de også fik noget ud af at sælge mit produkt”, siger Helle Fejrskov.

Andre var hurtigere

Men det ene år tog det andet, og løsningen på en effektiv låsemekanisme dukkede aldrig op. Derimod skete der pludselig endag det, som ofte sker for folk, der går og tygger på en god ide: Opfindelsen kommer ind af døren. Sådan helt bogstaveligt. Vi er tilbage i 2007, og en af gæsterne til en privat familiefest, kommer  humpende på et sæt krykker. Helle Fejrskov er på det tidspunkt blevet færdig som fysioterapeut, og hun tilbyder at indstille krykkerne korrekt.

”Og hvad ser jeg - en krykke i en smart sort farve og med nogle lækre bløde håndtag!. ’Nå’, tænkte jeg, ’ja, jeg var for langsom’.” Krykkerne havde godt nok ikke løse håndtag, der kunne skiftes ud, men for Helle var det slut. Med den idé. ”De smarte krykker udkonkurrerede klart min idé”, siger Helle Fejrskov. Men selv om det var ærgerligt, så gav det også blod på tanden. Ideen var jo god nok, den var bare ikke lige kommet ud over rampen i tide.
”Jeg har lært af krykkestokkene, at man kan have nok så fantastiske ideer, men man skal arbejde med dem. Og hellere i går end i morgen,” siger Helle Fejrskov.

Arbejdet kræver iderigdom

I sit daglige arbejde som fysioterapeut har Helle Fejrskov ofte brug for lyse indfald. På Thommysminde Centret i Jelling arbejder hun med motorisk træning af børn, og det er ikke altid lige nemt at motivere børn til at træne bestemte muskler eller færdigheder. Så Helle Fejrskov er kendt på sin arbejdsplads som en, der konstant får kreative ideer. Det kan være at omdanne træningen til en tarzan-bane eller et MTVshow.
Eller lege indbrudstyve med ungerne for at komme igennem de rigtige øvelser. Og det kan for eksempel være rigtig svært at få børn til at træne en udadrotation over skulderen.

”Her måtte jeg tænke helt vildt ud af boksen og konstruere en ordning med en spand i to snore, der kun kunne flyttes med begge hænder”, siger Helle Fejrskov.

Sælg den gode ide

Det er ikke de mange ideer fra arbejdet, der lige nu optager Helle Fejrskov. Det er derimod et bestemt stykke legetøj, som hun fik ideen til, mens hun underviste i sanseintegration af børn. Selve ideen kan hun
ikke fortælle så meget om endnu, for den er stadig kun på tegnebrættet. ”Jeg har siden krykkestokken skabt en netværk af alle mulige mennesker, og et godt råd er at få al den hjælp, du kan få fra folk, du møder eller kender. Du skal ikke kunne det hele selv,” siger Helle Fejrskov.

Hun har de seneste år opsøgt forskellige miljøer for opfindere og iværksættere; for eksempel Center for Entrepreneurship på Århus Universitet, Væksthus Midtjylland og hjemmesiden Amino.dk, hvor iværksættere
kan spørge hinanden om stort og småt. Et kursus i kreativ tænkning på Folkeuniversitetet er det også blevet til, og flere steder er hun blevet bekræftet i, at hendes nye idé er god. Den tager udgangspunkt i, at børn lærer rigtig meget af at smide ting på gulvet. De lærer for eksempel noget om retning og afstandsbedømmelse. Men det er knap så sjovt for voksne hele tiden at skulle samle tingene op.

”Min ide løser de voksnes problem,” griner Helle Fejrskov, ”eller du kan sige, den skal sikre, at børn får lov til at lære alt det gode af at smide ting på gulvet!” Undervejs har hun blandt andet via ’mymission’, der er et iværksætternetværk i Århus, fået gode råd om, at hun måske bare skal sælge ideen og ikke selv behøver
at udvikle en prototype, selv sætte den i produktion og dermed gå hele vejen som selvstændig.

”Jeg er rigtig god til at tænke kreativt og få ideer, så jeg håber på, at jeg kan sælge ideen,” siger Helle Fejrskov. Lige nu arbejder kæresten, der er grafiker, på at tegne en prototype af hendes opfindelse. Næste skridt bliver at få lavet en designmanual, så ideen ser flot og professionel ud, når den skal præsenteres for
investorer og eventuelle producenter. Der er allerede et par stykker, der har nævnt, at de måske gerne vil være med i projektet. ”Jeg håber selvfølgelig på at få ideen solgt og tjene lidt penge på den. Men det, der driver mig, er egentlig at finde nye måder at motivere børn på. Eller at finde løsninger på noget, der ikke fungerer optimalt, ” siger Helle Fejrskov.