Innovativ forsker får ideer på stribe

Af freelancejournalist Dorthe Olander Pedersen

En idé om en ny type indlægssål blev for omkring 10 år siden det første skridt ind i tilværelsen som opfinder for Henning Langberg. Siden er en stribe andre ideer også ført ud i livet, og Henning Langberg har i dag to produkter på markedet og omkring 10 ansatte. ”Det er bare kommet lidt ad gangen”, som han siger.

Hvordan fik du din første idé – indlægssålen?
Det var egentlig en kombination af min forskning og min erfaring fra mit kliniske arbejde. Jeg havde i mange år arbejdet med løbere, og jeg kunne se, at der manglede en mere dynamisk sål, der kunne udvikles i takt med, at patientens behov ændrede sig. Normalt skal en indlægssål omkring en bandagist for at blive rettet til, og hvis patientens symptomer ændrer sig, så skal man have fat i en ny indlægssål, der så igen skal frem og tilbage til bandagisten. Men jeg synes jo selv, at jeg ofte sad med kompetencen, så min første ide var at lave en sål, som vi fysioterapeuter selv kunne tilpasse.

Hvordan kom du videre med ideen?
Jeg videreudviklede ideen sammen med økonom Claus Dinesen, som jeg kendte, og som også kunne se den gode idé. Vi brugte halvandet år, hvor vi klippede og klistrede i bedste Jørgen Clevin-stil og prøvede forskellige muligheder af i forskellige materialer. Modellerne blev prøvet af på patienter, rettet til og prøvet igen i en ny version. Og sådan blev vi ved, til vi havde en egentlig prototype, vi kunne sætte i produktion.

Tog I patent på ideen?
Vi har diskuteret, om vi skulle tage patent på selve kernen i sålen. Det er jo den, der gør, at sålerne er dynamiske og kan genopvarmes, så fysioterapeuten har mulighed for at ændre dem løbende. Men vi har valgt at sige, at vi er mere beskyttede mod at blive kopieret, hvis vi holder på hemmeligheden. Et patent løber jo ud, og - uden sammenligning i øvrigt - så tænkte vi som Coca-Cola. Der er mange, der kan producere en cola, men aldrig med den originale opskrift. Sådan er det også med sålen – vi beholder opskriften på selve kernen for os selv.

Hvor får du produceret sålerne?
Sideløbende med, at vi udviklede sålen, søgte vi efter steder, hvor vi kunne få den produceret. Sålen består af en helt speciel kerne plus en over- og underdel. Disse komponenter limes sammen og udgør en unik enhed. Men det var vigtigt for os, at limen var vandbaseret, så dem der skulle producere ikke skulle stå i skadelige dampe. Vi forhandlede blandt andet med nogle italienere, og det var faktisk en af de opgaver undervejs, som kostede blod, sved og tårer. Det er endt med, at vi har købt en bygning i Polen og nu har fire ansatte dér til at producere sålerne.

Hvem sælger sålerne?
Sålerne er ikke bare en sål. Det er et helt behandlings koncept, hvor det kræver en særlig uddannelse at arbejde med sålerne. Så for at kunne fremstille sålerne skal man undervises i konceptet. Vi har en eksamen, man kan gå op til, efter man har taget tre kurser hos os. Vores mål er ikke bare at få solgt mest muligt. Meningen er, at sålerne kun bruges, hvis man som fysioterapeut mener, at de kan hjælpe på patientens problemer. Så vi kræver, at man uddanner sig i sålens koncept for at kunne forhandle den.

Dine såler bliver i dag solgt i fire andre europæiske lande. Hvordan finder I kunderne?
Vi har et stort fagligt netværk. For eksempel når jeg holder foredrag i udlandet eller på internationale kongresser om min forskning, så bliver jeg spurgt, om ikke jeg også kan holde en workshop – om biomekanik og brugen af indlægssålerne. Lige i øjeblikket kan vi faktisk ikke imødekomme alle de henvendelser, vi får fra fysioterapeuter i andre lande, der gerne vil bruge sålerne.

Hvad har det betydet for dit produkt, at du er fysioterapeut?
Det har betydet rigtig meget. Det er udsprunget af min kliniske praksis og jeg er den faglige garant og faglige udvikler af produktet. Den helt store fordel er, at sålerne er forankret i den viden, jeg har fra min klinik og min forskning, og som andre ikke lige har. Jeg tror også, at det er afgørende for de fysioterapeuter, der går ind i det, at de ved, der ligger faglig kompetence bag. Det bliver derfor heller aldrig et produkt, der kan tages ned fra hylderne i almindelige butikker, for det vil devaluere værdien og produktet.

Sålerne er ikke dit eneste produkt. Hvor får du ideerne fra?
Ideerne kommer mange steder fra, men især fra min forskning. Forskning er jo i sin natur innovativ. Det handler tit om at kunne se nye uprøvede veje, og som forsker har jeg netop mulighed for ikke at tænke så regelret. Jeg er nok også bare en innovativ type. Det bobler hele tiden indeni med nye ideer. Men jeg har også opdaget, at jeg begynder at få henvendelser fra folk, der spørger, om ikke jeg lige kunne tænke mig at være med i et eller andet projekt. Der sker noget, når man ikke bare er en, der får ideer, men også fører dem ud i livet.

Hvordan er du gået fra at være forsker og fysioterapeut til også at være opfinder?
Når du først har fået ideen, så tager du bare et skridt ad gangen. Jeg var overbevist om, at sålerne ville være til stor gavn for patienter og andre med fodrelaterede problemer, så det var en stor drivkraft. Kombinationen af min partners økonomiske kompetence og evne til at konkretisere produkter samt min egen faglige kompetence har også været rigtig god. Og så har jeg været villig til at løbe en økonomisk risiko. Det er man nødt til, når man udvikler nyt. Jeg lånte for eksempel penge i huset, da vi skulle i gang med at producere sålerne. Nu er det en fin forretning – men ikke en god timeløn! Vi har udover de fire i Polen også ansat fire i virksomheden i Tåstrup. Min partner er direktør i firmaet og forretningsmæssigt er vi meget konservative. Pengene bliver geninvesterer i virksomheden, så vi hele tiden videreudvikler og forbedre produktet. Og så kommer der nye produkter til. Senest C-sock som direkte er udsprunget af mit videnskabelige arbejde.